Digitalt – Sportavlen som kontrolpanel – Rocomotion del 3

En fuldt interaktiv sportavle som grundlag for styring af modeljernbanen er efter min mening et af de mest attraktive elementer ved digital drift. Væk er den gammeldags analoge kontrolpult med rækker af trafoer og endnu længere rækker af trykknapper. Inde i varmen er computeren med farvemonitoren i passende størrelse, suppleret med håndholdte kørekontroller. Sportavlen giver det forkromede overblik og mulighed for stordrift og det er næppe tilfældigt, at brugerfladen i Rocomotion er bygget op omkring netop sportavlen. Denne gang skal vi se nærmere på, hvor let det er at komme i gang med at lave sin egen professionelt udseende sportavle som kontrolpult for den digitale modeljernbane.

Sportavlen giver overblik og styr på tingene. Her et lærebogseksempel fra Rocomotion manualen

Mange modeljernbaneentusiaster har gennem årene udfoldet store anstrengelser for at opbygge sportavler som dem, man finder hos det store forbillede. Fordi sportavlerne er individuelle har mange været henvist til at bygge dem selv og resultaterne kan være imponerende og vidne om stort kendskab til elektronik og betydelig håndværksmæssig kunnen. Men man kan samtidig godt have en mistanke om, at for hver færdig sportavle i Danmark findes der formentlig fem ufærdige, for den krævede arbejdsindsats er betydelig.

Det store forbillede: Sportavlen hænger over centralapparatet i Hellerup

Modeljernbaneindustrien har i flere omgange lanceret modulsystemer, hvor man ved hjælp af små plastikstykker har kunnet opbygge sportavler med sporskifter, signaler og diverse lamper og knapper. Systemerne har rimeligvis været lettere at gå til for de fleste end de hjemmelavede sportavler, men de systemer jeg kender til, har alle været temmelig dyre og efter min mening egentlig ikke særligt pæne.

Viessmanns bud på en løsning

Nå, denne lidt lange indledning tjener sådan set bare det formål at understrege, hvilken enorm landvinding det er, at man i dag kan have næsten uendeligt store og komplekse sportavler på sin computerskærm. Den virtuelle sportavle har alle det store forbilledes fortrin i form af overskuelighed og intuitiv lethed i betjeningen af sporskifter, signaler med mere, samtidig med, at systemet kan ændres og udbygges til at holde rede på de individuelle tog på anlægget – og oven i købet styre dem automatisk. Sportavlen er efter min mening endnu et meget stærkt argument for computerdrift af modeljernbanen.

Som nævnt i den første artikel om Rocomotion, så er systemets hovedvindue bygget op omkring sportavlen. Sportavlen består af et diagram med en række symboler der tilsammen udgør en brugerflade. Sportavlen kan herefter bruges til at betjene sporskifter, signaler, togveje, kontakter og andet tilbehør, direkte på modeljernbanen.

Rullemenuen med symboler til sporplanen. Den lille blyant giver mulighed for at frihåndstegne sporplanen

Det er utroligt enkelt at indtegne selve sporplanen. Først sætter man Rocomotion i redigeringstilstand og herefter er der to muligheder: Man kan enten bygge diagrammet op ved hjælp af en række foruddefinerede symboler, eller man kan så at sige tegne planen på fri hånd ved hjælp af musen.

Personligt synes jeg det er langt det letteste at tegne på fri hånd. Skal der f.eks. tegnes et ret skinnestykke, så foregår det helt som man intuitivt vil kunne tænke sig til: Man klikker på startcellen, trækker en linje med musen til slutcellen og vupti, er sporet lagt. En forgrening: Klik på startcellen og træk det nye spor som før og programmet lægger automatisk et sporskifte ind. Rocomotion har også redigeringsfaciliteter såsom kopier, flyt eller drej sporet, så man ikke behøver tegne tingene flere gange, men kan skubbe rundt med elementerne indtil man er tilfreds.

Det er klart, at sportavlen – helt som hos det store forbillede – ikke er nogen naturalistisk fremstilling af anlægget, men derimod en forenklet grafisk oversigt. Der er ingen bløde kurver her, kun kantede diagonaler der leder til enten vandrette eller lodrette skinneafsnit. Som det fremgår af nedenstående foreløbige sportavle dækkende skyggebanegården København samt hovedsporene i Sundborg, så er sporplanen også forenklet ved at f.eks. sporristen og godsarealet ikke er med (i hvert fald ikke endnu). Den langstrakte helix, der fører fra underverdenen op til den synlige del af anlægget er heller ikke med, men blot erstattet af en kurve. Hvis man vil, kan man sammenligne med den faktiske linjeføringen i den tidligere blogartikel om Sundborg-helixen.

Når selve sporplanen er færdig er det tid at få koblet den sammen med sporskifterne og de øvrige digitale installationer. Det sker ved, at der for hvert enkelt element skal indlæse data for den digitale adresse og elementets karakteristika. Rocomotion skal her fortsat stå i redigeringstilstanden, og derefter er det blot at klikke på det sporskifte, man vil gå i gang med.

Hvert sporskifte har et stamkort med to faneblade. Fanebladet ”General” indeholder information om type og placering på sportavlen, hvilket er automatisk genereret materiale, der ikke kan redigeres i. En lækker funktion er det derimod, at man kan give skiftet et langt brugerdefineret navn. På skyggebanegården er skifterne f.eks. navngivet Kb spsk 101 (København sporskifte 101) til 104. Jeg kunne godt have skrevet navnet helt ud, for der er masser af plads i feltet, men det er egentlig sjovere at forsøge at eftergøre DSB-forkortelserne.

Her er et eksempel fra manualen at et stamkort for et sporskifte. Skiftet navngives under fanebladet ”General”

Fanebladet ”Connection” er også utroligt enkelt at gå til. ”Digital System” er i dette tilfælde Roco Digital, så pil ikke ved det. Punktet ”Adress” er vigtigt, for her gives sporskiftet samme betegnelse, som det i sin tid har fået på dekoderen. Den digitale verden starter med andre ord også her med dekoderen, sådan som det er beskrevet i en tidligere artikel her på bloggen om sporskiftedekodere. Heraf fremgik det også, hvordan man fastlagde adresserne for de enkelte sporskifter. Adresserne for sporskifterne på skyggebanegård København er således 101 – 104, som antydet ovenfor, og derfor skal adressen i Rocomotion være den samme.

Angivelse af digitale adressen på et sporskifte

Bruger man motordrev kan det være relevant at finjustere sporskiftets ”Switch Time”. Der er også en smart testknap, så man kan kontrollere at skiftet fungere og er synkront med symbolerne på håndsættet og sportavlen. Det er det, hvis kablerne er forbundet korrekt, men hvis man af en eller anden grund ikke har været konsekvent i den måde hvorpå drevene er koblet til dekoderne, så er det ikke nødvendigt at trække kablerne om, man kan blot omdefinere Rocomotions læsning af sporskiftets stilling under punktet ”Output Configuration”. Den lille ”legoklods” – eller er det trykknapper det skal ligne? – angiver sporskiftets indstillingsmuligheder. Sporskifter med mere end to indstillingsmuligheder, såsom trevejsskifter eller englændere skal bruge to digitale adresser, hvilket ikke er så underligt, eftersom de også kræver to drev og to porte i dekoderen.

Illustrationen her er også fra manualen og viser de mulige konfigurationer for et englænderskifte med to drev

Med disse relativ få greb gennemført for hvert af de digitaliserede sporskifter er anlægget sådan set klar til drift og sporskifterne kan efter behag indstilles enten på computeren eller håndsættet.

Men hvad nu med de sporskifter, der ikke er forbundet med en dekoder? Mange vil måske undlade at ofre dekodere på sporskifterne på godsbanegården, hvor kørslen ikke skal automatiseres, eller måske ikke en gang skal digitaliseres. Og ikke alle sporskifter behøver jo at blive motoriseret – det gælder f.eks. sporskifterne i udkørselsenden af skyggebanegård København. Ikke noget problem. Rocomotion forstår via den indlæste sportavle, at der er en fysisk sporforbindelse og tager fuld højde for dette, når der som led i den automatiske drift sendes tog henover anlægget. Rocomotion har ingen problemer med at lede et tog i gennem umotoriserede sporskifter.

Men det siger sig selv, at er et sporskifte ikke forbundet til en dekoder, så kan det naturligvis ikke indstilles på hverken computeren eller håndsættet. Alternativet er trykknapper til betjening af sporskiftedrevet eller håndomstiller. Jeg er fortsat lidt i tvivl om jeg vil investere i dekodere til alle sporskifterne på f.eks. rangerterrænet, men det er muligt, at jeg ender med at gøre det. Fornemmelsen af at kunne klare det hele fra computeren eller håndsættet, som typisk er det man vil have med sig, når man bevæger sig rundt, er bare for lækker! Læs mere om glæden ved Rocos Multimaus-pro, der passer til Rocomotion, i blogartiklen herom.

Sportavlen kan også bruges til at styre en række andre funktioner på anlægget, der er mere eller mindre relateret til togdriften. På samme måde som man via dekodere kan styre sporskifterne fra sportavlen, så kan sportavlen også bruges som kontrolpult for signaler, afkoblingsskinner, bomanlæg, remiseporte, lys og lydeffekter med meget mere. Så længe funktionen kan digitaliseres og styres af en dekoder, der kan kommunikere med Rocomotion, er intet tilsyneladende umuligt. Rocomotion opererer med tre kontakttyper: For det første er der trykknapper, der kan bruges til at sende en kort impuls, f.eks for at aktivere en afkoblingsskinne. For det andet er der skiftekontakter, der kan bruges til at skifte mellem to relaterede positioner, f.eks. en remiseport der er enten åben eller lukket. Endelig har rocomotion for det tredje tænd/sluk-kontakter, der kan bruges til at tilføre eller afbryde strømkredse, f.eks. lys på anlægget.

Symbolerne for disse kontakter og de tilhørende fysiske elementer som signaler, afkoblingsskinner m.m., kan enten placeres ved siden af eller på selve sporet i diagrammet. Placeringen har ikke betydning for driften og det er vel derfor mest en smagssag.

Jeg er imidlertid ikke selv kommet så langt med anlægsopbygningen at jeg har nogen erfaring med disse funktioner. De forskellige kontakttyper må imidlertid nødvendigvis skulle forbindes til dekodere og evt. tilbagemeldingsenheder for at have nogen effekt i den virkelige verden, men mulighederne forekommer mangeartede og kan sikkert bruges til både nyttige ting og rent pop.

Til sidst skal det nævnes, at det også er muligt at indsætte billeder fra bitmapfiler i sporplanen. Sådanne billeder kan bruges til at vise bygninger, landskaber, broer eller tunneler. Personligt foretrække jeg et mere rent grafisk look, så meget som muligt i stil med sportavlerne hos forbilledet. Til gengæld kan det være nyttigt i et vist omfang at benytte muligheden for at lave små skilte på sporplanen, der bruges til at angive de individuelle spor, signaler eller kontakter. I Rocomotion kan det gøres i form af små tekstbokse, der placeres på sporplanen.

Sådan ser min sportavle ud lige nu. Eftersom anlægget stadig er under opbygning bliver den endelige version betydeligt større. En af de gode ting ved en digital sportavle er, at det er virkeligt nemt at udbygge den eller lave den om, efterhånden som sporplanen får sin endelige form. Vendesløjfen er naturligvis også blot en midlertidig foranstaltning

Når vi engang når frem til de såkaldte trafikbokse, der er et af de grundlæggende elementer i automatisk togdrift, så vil sporplanen blive beriget med endnu flere navneskilte og grafik, der viser de enkelte togs placering på anlægget. Men det bliver i en senere artikel.

Mere om emnet sportavler i virkeligheden kan ses på EVP’s hjemmeside: http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala

En grundig gennemgang af en god gammeldags hjemmebygget kontrolpult med skematisk sporplan har Finn Frøsig leveret i Banen nr. 117, jun.-jul. 2010, s. 28-35.

Som eksempler på flotte håndlavede sportavler kan man klikke ind på SDMJK’s hjemmeside og nyde synet: http://www.sdmjk.dk/anlaeg/teknik/tavle_skanderborg.jpg&imgrefurl=http://www.sdmjk.dk/anlaeg/teknik/teknik.asp&usg=__NgJoadzNjbPIfO-ElktMNeFJbus=&h=202&w=300&sz=16&hl=da&start=13&zoom=1&itbs=1&tbnid=aEXPNB2_yyRw6M:&tbnh=78&tbnw=116&prev=/images%3Fq%3Dsportavle%26hl%3Dda%26sa%3DG%26gbv%3D2%26tbm%3Disch&ei=tp6uTcWuPJGeOrmmmOQB

Og her er en anden lidt mindre, men bestemt flot sportavle: http://www.sporskiftet.dk/forum/viewtopic.php%3Ft%3D231&usg=__3BU-PDrjiKFYlCuVsFVbWE4s4Tg=&h=80&w=80&sz=5&hl=da&start=20&zoom=1&itbs=1&tbnid=V_gypqSP6oMqUM:&tbnh=74&tbnw=74&prev=/images%3Fq%3Dsportavle%26hl%3Dda%26sa%3DG%26gbv%3D2%26tbm%3Disch&ei=tp6uTcWuPJGeOrmmmOQB