I dag er det 31. oktober og det er Allehelgensaften – eller ‘Halloween’, som det hedder i USA og vel snart også i Danmark. Halloween og græskar hører sammen, så sådan nogen skal vi kigge nærmere på.
Forbilledet for dagens emne, græskar, kommer oprindelig fra Mellem- og Sydamerika. Græskarens popularitet i Danmark er altid gået lidt op og ned, men det er bestemt muligt at finde fotodokumentation for danske græskar i Sundborgtiden.
De fleste græskar i 1950’erne er formentlig endt som syltede eller henkogte, så de kunne holde hele den lange vinter. I en artikel i Samvirke fra 1951 står der under overskriften ‘Den sidste syltning’ at: ‘Syltede græskar holder børnene meget af, og det kan bruges som pålæg’. Prøv lige at servere det for børn idag. Til gengæld er fotos af årets største grøntsager altid et hit – det er derfor det hedder “agurketiden”. Herunder ses det største græskar i 1953. Det vejede 15 kilo og kom fra Vestre Skoles skolehaver i Odense.
At græskar og Allehelgensaften hører sammen er imidlertid ikke en 50’er-ting i Danmark. Det er ren import fra USA og oven i købet en ret ny en af slagsen. Halloween i amerikansk stil handler lidt fastalavnsagtigt om gys og gru med spøgelser, spindelvæv, hekse, zombier og ikke mindst udklædning. Halloween kom nemlig først til Danmark omkring år 2000 og går det som det plejer vil udtrykket snart have fortrængt Allehelgensaften. Der stod selvfølgelig kommercielle kræfter i detailhandlen bag importen af Halloween til Danmark, for der er åbenbart ingenting der sælger, som en højtid.
Den stigende popularitet for Halloween i amerikansk stil i Danmark kan iøvrigt direkte måles i den nationale græskarproduktion. Den er i løbet af få år fordoblet fra 400.000 græskar i 2008 til 800.000 danske græskar i 2015. Og de bliver næppe allesammen syltet.
Modellerne af græskar er fremstillet af Busch. Udover græskar har firmaet en række andre grøntsager og blomster i sortimentet: Kål, salat, kartofler, jordbær med meget mere.
Der er 10 støberammer med blade og 10 med græskar i forskellige farvenuancer. Med 8 græskar på hver ramme giver det 80 græskar i det hele. Det må være nok til de fleste køkkenhaver.
Man starter med at skære græskar og blade fri fra støberammerne. Bladene kan bøjes, bukkes og drejes lidt, så de ikke allesammen ligner hinanden. Plastikken er selvsagt halvblank. Det er muligt, at græskar og blade bør efterbehandles senere, så de fremstår knapt så renskurede.
Græskar vokser åbenbart stjerneformet ud fra et enkelt punkt, så det anbefales at fæstne 2-3 bladranker i jorden i det samme punkt, med de største blade inderst og de mindste yderst. Busch anbefaler lidt ukrudt i græskarbedet for øget realisme. Hvis græskarrene vokser på en mark eller i en køkkenhave bliver de selvfølgelig presset til at vokse i rækker.
Til brug for artiklen her malede jeg for sjov et par af græskarrene som Jack o’laterns. Det skete blot med en sort filtpen. På denne lille Youtube-film ses både beplantningen og bemalingen af græskarrene.
På Sundborg modeljernbane er der som sådan ingen plads til Halloween og ingen rolle for de ‘udskårne’ græskarhoveder. Men græskarrene kan der godt blive plads til. Sundborg henligger som bekendt i permanent efterår, så græskar er en meget god afgrøde til et par køkkenhaver i byen eller på landet. Hele græskarmarker, er nok ikke forbilledligt.
Mere om emnet dyrkning, høst og opbevaring af græskar (i virkeligheden) https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/hoest_og_opbevaring/e459.html Og hvis man har lyst til spise dem: https://www.arla.dk/opskrifter/temaer/graskar/
Konstaringen af af alle børn kan lide syltede græskar som pålæg kan findes i Samvirke 1951 https://samvirke.omega06.oitudv.dk/magasin-artikel/hus-og-have-120 Børn og køkkenhave i 1950’er-stil kan der læses mere om her: https://samvirke.omega06.oitudv.dk/soeg?text=græskar&title=&underrubrik=0&f[0]=field_magazine%253Afield_year%3A%5B1950%20TO%201959%5D
Pick-up trucken er en 1941/46 Chevrolet. Den kan man læse om her.
Skriv en kommentar