Som det vil være trofaste læsere bekendt, så skal der på et tidspunkt anlægges en sukkerfabrik i omegnen af Sundborg. Til sådan en industri høre en smalsporet roebane. For nogen tid siden faldt jeg over et tilbud på et Roco H0e startsæt og så var det jeg tænkte, hvorfor ikke tyvstarte lidt? På filmen her kan man se, hvordan udpakningen spændte af.
Forbilledet for det kommende smalsporsanlæg i omegnen af Sundborg er de baner, der endnu i midten af 1950’erne forgrenede sig vidt omkring i de roeproducerende områder i Danamrk. Det var især Lolland-Falster-Møn, Fyn og Vestsjælland, der var begunstiget med disse baner. Sporvidden var som regel 700 eller 785 mm. I dag er roebanerne desværre alle blot historie.
Den bedste kilde til roebanerne i Danmark må være Morten Flindt Larsen, Per Topp Nielsen og Johan Poulsens bog “Roer på skinner”
Egentlig er smalspor i Danmark et meget bredere emne end bare roebanerne. Smalspor er sådan set en hvilken som helst bane med en sporvidde mindre end normalsporets 1435 mm. En håndfuld privatbaner blev i Danmark således oprindeligt anlagt som smalsporsbaner, alle med sporvidden 1000 mm. Det gjaldt f.eks. både jernbanerne på Bornholm og Skagensbanen i hver sin ende af landet. Også en række jernbaner i det østjyske fik meterspor: Horsens-Tørring Jernbane, Horsens-Bryrup Jernbane og Kolding-Egtved Jernbane. En særlig grupper var amtsbanerne i Sønderjylland, det vil sige omkring Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. De var anlagt mens områderne hørte under Tyskland, hvor smalspor altid har været mere udbredt end i Danmark. Alle de personførende smalsporsbaner er i dag enten nedlagt eller ombygget til normalspor.
Vi er i Frederikshavn, hvor den normalsporede DSB-strækning slutter og den smalsporede Skagensbane tager over. Tiden er 1. Verdenskrig. Kilde: Arkiv.dk
Selvom de smalsporede personførende privatbaner er et interessant emne, så er de ikke så relevante for projekt Sundborg MJ. Vi haster derfor videre til de smalsporede industribaner og næstefter roebanerne må tørvebanerne være den mest udbredte form for smalsporsindustribane i Danmark. Det største banenet fandtes i Lille Vildmose og havde 700 mm sporvidde. Desuden havde adskillige teglværker og cementfabrikker smalsporsbaner ligesom vandbygningsvæsenet havde smalsporede anlæg langs den jyske vestkyst.
Tømmertoget er charmerende, men desværre ikke typisk dansk
Den første smalsporsbane i Danmark var Faxe Jernbane, og den åbnede helt tilbage i 1864. Banen havde en sporvidde på 791 mm og transporterede kalk fra Faxe Kalkbrud til udskibningshavnen Faxe Ladeplads. Man er således ikke begrænset til roebaner, hvis man gerne vil køre smalspor med dansk forbillede. Til gengæld er jeg ikke stødt på det, der ellers er trafikideen for Roco-startsættet, nemlig en smalsporet tømmerbane. Dem har der været masser af i vores nabolande, men aldrig i Danmark, så vidt jeg ved.
Modellen er som allerede nævnt et af Rocos H0e startsæt. Roco har haft et smalsporsprogram i årtier og de små tømmervogne har vistnok været med fra starten. Sporene svare i sporvidde til skala n, mens svellerne er dimensioneret svarende til skala h0.
Startsæt er noget, de fleste af os modeltogsentusiaster må blive helt nostalgisk over for var det ikke sådan, det hele begyndte?
Lokomotivet derimod er af en model-familie, der blev lanceret for nogle år siden og selvom det i startsættet er analogt, så er det faktisk muligt at digitalisere det med en seksbens skala n dekoder. De ældre lokomotiver i Roco’s program har ikke den mulighed.
Man kan godt lige se digitalstikket i førerhuset
Alt i alt synes jeg det er et charmerende lille startsæt. Modellerne er i Rocos sædvanlige kvalitet, så det er sådan set bare at sætte banen op og toget på skinnerne, så futter det afsted.
En rundbane – slet og ret
På Sundborg modeljernbane er det som nævnt på sigt en roebane, der er målet. Jeg ved ikke helt hvor meget spor og materiel, der egentlig bliver plads til, det må tiden vise. I mellemtiden kan det lille tog bruges til noget andet, nemlig en vinter/jule/nissebane, så det kommer næste artikel her på bloggen til at handle om.
Mere om emnet smalsporsbaner findes til overflod på biblioteket og på nettet. Selv hvis man zoomer ind på Danmark er der utroligt meget at fornøje sig med. Heldigvis har nogen allerede gjort arbejdet så her er et link til flere links: http://www.smalspor.dk/links.htm
På modelsiden er det umuligt ikke at pege på Nystrup Grusgrav som det første smalsporsstop. Nu i skala i 1:19 (tidligere i skala 1:35): http://nystrupgravel.blogspot.com. At følge med her giver næsten appetit på en grusgravsbane også – hvordan skal der dog blive plads til det hele?
Sundborg MJ 
Mon ikke du kan få plads til en lille grusbane? Din skala kræver jo ikke så meget plads. I en periode mener jeg at der var en grus- eller kalkbane, der krydsede en af de yderste grene på Sakskøbings roebanenet. Jeg prøver at tjekke mine papirer over julen.
Held og lykke med industribanen. Hvem ved, måske ender det at det bliver den allermest fornøjelige del af din modelbane?
Og tak for den fine reference!
LikeLike
En roebane der krydses af en grusbane før den løber ind på en trestrenget strækning med smal/normalspor – det har perspektiver, dette her! Jeg har tænkt på, at det egentlig ville være vældig let at lave research på en grusbane anno midten af 50’erne, for man kan jo bare slå op på din blog og få det hele foræret 🙂 Og Busch har efterhånden et ret omfattende program i sporvidde H0f https://www.busch-model.info/modellbau/katalog/loks-wagen-zubehoer/feldbahn-lokomotiven-wagen/?p=1 Ligner det noget der efter din mening kan gå for dansk grusbanemateriel?
LikeLike
Flintinge Kalkværk beliggende lige nord for hvad der i dag er Tømmerholtvej 3, Toreby havde 700 mm spor og et roebanespor liggende lige ved indkørslen. Sporvidden kunne angive en eller anden form for samarbejde? 1949 annoncerede værket med en spandekædegravemaskine til salg. 1948 søgte værket efter et motorlok og fire tipvogne m 700 mm sporvidde.
Du kan se både værk og roebane på krak.dk. vælg ‘kort’ og søg på adressen, vælg derefter feltet ‘hybrid’ i øverste højre hjørne, scrol ned og vælg luftfoto 1954. Vupti og du er tilbage i luften over Lolland i 1954.
Busch-loket der er en model af et Gmeinder-lokomotiv har der været adskillige af i Danmark. Primært at finde i landet efter krigen, hvor tyske entreprenører forlod en del på div. byggepladser. De fleste stærkt slidte og ophugget få år efter besættelsen. Med et Gmeinder og en kolonne tipvogne kan du sagtens lave en dansk industribane. Jeg ved ikke noget om Busch-modellernes køreegenskaber.
LikeLike
Jeg har lige ved oppe i tidsmaskinen og fløjet en tur over Toreby i 1954 – herligt epoke III miljø. Alene navnet “Flintinge Kalkværk” er jo lige til modeljernbanen. Tak for ekspertvurderingen af Gmeinder-loko og tipvogne, det er virkelig værd at overveje. Jeg har hørt/læst godt om Busch-modellernes tekniske niveau, så det er meget muligt, at mere følger.
LikeLike