Dette var egentlig et december-projekt, men det tog lidt tid at sætte artiklen sammen og redigere den tilhørende YouTube-video, så jeg beklager forsinkelsen. Men hvad ser vi så på her? En rundbane på en flad plade. Det lyder jo temmelig kedeligt, men som alle modeljernbanefolk ved, er det de ydre omstændigheder, der sætter rammerne. Her var rammerne dikteret af et sofabord. Så kunsten blev selvfølgelig, hvad man kunne få ud af det.
Forbilledet er denne gang en slags fantasi over temaet personalepleje anno midten af 1950’erne og hvad der måske kunne komme ud af den slags. Som bekendt ligger der en sukkerfabrik nær Sundborg og man skal forestille sig, at fabrikkens roebane på en del af strækningen ud til de lerede roemarker går igennem det lokale gods skove.
Som et led i skovdriften har godset nogle mindre arealer med juletræer og pyntegrønt. Her i 1950’erne er det stadig nærmest en lidt kuriøs bibeskæftigelse – juletræsindustrien i Danmark havde slet ikke nutidens størrelse og økonomiske betydning.
Trafikideen bag det lille anlæg er, at der som en slags personalegode for sukkerfabrikkens ansatte er opstået den tradition, at man de år hvor roekampagnen er overstået inden jul, kører juletræstog ud i godset skove. Roevognene vaskes grundigt af og der sættes interimistiske sæder op og sådan får man en slags personvogne ud af industrimateriellet. Andre roevogne bruges til at transportere juletræerne hjem. Der er særligt en roelæsseplads i kanten af skoven, der er populær. Her afholdes et helt lille juletræsmarked. Man kan også købe brænde til den knitrende kaminild juleaften. Selvom juletræstoget ikke har noget virkeligt forbillede, så havde nogle af industribanerne i Danmark tradition for at bruge de små tog til firmaskovture og tilsvarende, så heeelt umulig er ideen vel ikke. Det ville dog nok have været en kold oplevelse, at rumle afsted i roevognene midt om vinteren.
Modellen er samlet set det største projekt jeg har haft gang i, siden opbygningen af Sundborg MJ blev sat på pause. Sjovt har det været, og faktisk udviklede det sig til et helt familieprojekt. Som man kan se på nogle af billederne har mine børn bidraget til bygningen, hvilket giver hele hobbyen en ekstra dimension. Det hjælper selvfølgelig, at de nu er så store, at motorikken kan følge med ambitionsniveauet.
Dimensionerne på anlægget tog som nævnt udgangspunkt i vores sofabord. Som man vil se nederst i artiklen skulle anlægget nemlig kunne skydes ind på en hylde under glasbordpladen. Eftersom anlægget skulle kunne tåle at blive taget frem og sat tilbage var der kun én reel mulighed for grundkonstruktionen, nemlig den klassiske flade plade.
Pladen og det efterfølgende terræn blev opbygget i isoleringsplade. Det er et relativt let materiale at arbejde med. Den største fordel er måske, at man kan gøre næsten hvad det skal være med pladen, uden at den slår sig. Man kan for eksempel starte med at male den helt hvid uden at den tørrende maling trækker pladen skæv. For at skabe lidt variation opbyggede jeg lidt bakker i den ene side, med lidt ekstra højde, hvor landevejen føres over industribanen. Selve broen blev lavet i tyndt skumpap og malet betongrå.
Lige så traditionelt som en rundbane er en landevej gennem landskabet. Selve roelæssepladsen fik blot grusbelægning. Som det ses har der været relativt kraftigt snefald fornylig, så vejvæsnet har været ude og rydde landevejen. Roebanen er også bleve ryddet, ligesom der er kastet sne på selve ladepladsen. Alle disse steder er der blevet dannet ujævne bunker af sne. Bunkerne lavede jeg af strimler af hvid flamingo.
Så var det tid til lidt elektriske installationer. For længe siden købte jeg et par messinglamper fra Brawa. De var på udsalg, sikkert fordi de har gammeldags glødelamper i stedet for LED-lys. Jeg har også som et eksperiment indkøbt et par bilmodeller med lys. En grøn Chevrolet pick-up fra Busch og en sort Ford Coupé fra Woodland Scenics.
Beplantningen på det lille anlæg startede ud med nogle afblomstrede kviste fra en lokal park. Donorplanten var en havehortensia (panicle hydrangeas), hvis kvistene har en forbløffende lighed med løvtræer, så snart selve blomsterne er fjernet.
Næste bidrag til beplantningen var alt andet en naturlig. Det var nemlig buske i forskellig størrelse lavet af ståluld. “Ulden” klippes og hives af i forskellige størrelse. Når totterne drysses med sne ser de forbavsende livagtige ud.
Det tredje og for trafikideen vigtigste botaniske indslag var juletræerne. Jeg kiggede længe på de traditionelle “flaskerensertræer” som jeg ikke rigtigt kan forlige mig med. Tilbehørsindustrien har nogle mere realistiske grantræer, men de er allesammen store og det jeg havde brug for var små grantræer. Jeg så et sted at sådanne kunne laves ud af plastikgran til juledekorationer, og eftersom det jo lige var sæson, så var det ikke svært at skaffe. Efter at have eksperimenteret lidt med om retningen på “nålene” skulle pege op eller ned fandt jeg ud af, at de nedadpegende grene så bedst ud med sne på. Det så nemlig ud som om sneen tyngede grenene ned.
De små juletræer blev plantet i en lille plantage. Lige rækker, men med huller, der hvor skovarbejderne var begyndt at fælde træer til videre salg. Stubbene fra de fældede træer blev markeret med små stumper fra en tandstik.
Markerne mellem landevejen og banen ville være befolket med husdyr om sommeren. Dyrene er selvsagt for længst lukket ind i deres varme stalde, men hegnspæle og pigtråd ville kunne ses stikke op af sneen flere steder. Tandstikker og sytråd må være nogle af modeljernbanebygningens helt klassiske materialer, så de blev brugt her.
Som nævnt i indledningen, så udviklede vinterlandskabet sig til lidt af et familieprojekt. Det var også nødvendigt, hvis det skulle have lov til at stå i dagligstuen. Sønnike kombinerede sit bidrag med et projekt om elektricitet. Vi indkøbte en lyskæde med glade julefarve og så gik han igang med at bygge et motel med juleudsmykning samt et enormt vejskilt, der kunne lokke de rejsende til. Som det ses blev bygningen senere erstatte med et mere dansk udseende landarbejderhus, men det tog ikke noget fra glæden ved at lave et helt eget motel-design.
Min datter var særligt engageret i sne-drysning, herunder på taget af det lille Faller-hus, der blev bygget til anlægget. Kendere vil kun se, at rødstenshuset var anden del af tvillingeparret fra artiklen om det lille gule landarbejderhus.
Så var det tid at få lidt mere befolkning på anlægget. Nogle skovarbejdere på arbejde i juletræsplantagen var et naturligt sted at starte.
Juletræerne blev pr. traktor kørt til ladepladsen, hvor sukkerfabrikkens ansatte og især deres børn, i mellemtiden var ankommet med roebanen.
Udover juletræer skulle der faldbydes julebrænde. Også brændestablerne blev lavet af tandstikker.
Til sidst var det tid at få den lille smalsporsbane involveret. Som nævnt i indledningen krævede trafikideen roevogne med passagerer, så der blev fremstillet sæder ved hjælp af lidt sort skumpap. Selve vognene er ikke helt rigtige som danske roevogne, men til dette formål er de fine nok. Den ene vogn blev fyldt med juletræer, mens passagererne tog plads i den anden. Figurerne var mal-selv fra forskellige Preiser-sæt. Det vigtigste var, at de var varmt klædt på.
Hermed var det sådan set slut med bygningen af det lille anlæg. Der er mange ting der kunne forbedres, men eftersom der var børn involveret var det et mål i sig selv ikke at bruge alt for lang tid på byggeriet. Der skal også være noget at lave til næste jul.
Tilbage var så bare at skyde anlægget ind under sofabordet og fejre jul. På YouTube videoen kan man se, at det ovenikøbet var sne udenfor også, så det hele endte med at gå op i en højere enhed.
På Sundborg modeljernbane er det jo efterår og ikke vinter, så det lille anlæg skal nærmest ses som en spøg eller et supplement til “det rigtige anlæg”. Men det var rart igen at lave lidt landskabsbygning og køre lidt modeltog, også selvom det “bare” var H0e og ikke lange eksprestog.
Mere om emnet julen i 1950’erne kan findes i diverse erindringstekster. Her er en, der bekræfter, at der altid var sne i gamle dage: http://www.detgamlevedbek.dk/425158110
Her om julen i et arbejderhjem i 1950’erne: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/Solvejs-juletræsfest-cirka-1958.pdf
Eller hvad med en modelby med rigtig sne: https://youtu.be/jf3HtZHmM9As
Fin stemning ved sofabordet med anlægget i centrum
LikeLike
Tak. Nu får vi se hvor længe det får lov til at stå – julen varer trods alt lige til påske (nånej, det er jo bare til fasten).
LikeLike