DSB havde i 1950’erne flere lange åbne vogne, f.eks. litra TGC og TGS. Desværre fås ingen af disse i øjeblikket som færdigmodeller. Hvis man derfor har lyst til at have en lang lav vogn i modelvognparken er man henvist til enten at bygge den selv, eller tage en udenlandsk vogn ind på anlægget. Heldigvis var udenlandske vogne temmelig almindelige i Danmark i 1950’erne, så det er ikke noget problem.
Forbilledet for dagens vogn, DB SSlma 44 var endnu et produkt af det tyske oprustningsprogram i 1930’erne. Dem er vi stødt på nogle gange her på bloggen, se f.eks. den åbne vogn litra PD og beholdervogne som litra ZE. En række prototyper af nye fireakslede helsvejste vogne blev fremstillet fra 1934 og kort efter gik serieproduktionen i gang.
Det gik fint indtil krigen begyndte at trække i langdrag. Som det bl.a. blev gennemgået i blogartiklen om litra N, der jo også var et krigsbarn, gjorde tyskerne sig store anstrengelser for at rationalisere produktionen af jernbanemateriel. Fra 1941 blev der derfor produceret en krigsversion med ændret undervogn og bogier i oppressede plader. Erfaringerne fra krigsindsatsen betød også at man ændrede arrangementet i vognenderne, så man kunne laste køretøjer ved at rulle dem kontinuerligt fra den ene ende af vognstammen til den anden. Dette er også tidligere blevet omtalt i blogartiklen om litra GGths 43
Der blev i alt produceret cirka 3.500 vogne af typen og de blev leveret til både de tyske rigsbaner og direkte til militæret. Sidstnævnte brugte bl.a. vognene til transporter i forbindelse med V2 raketprogrammet.
Ved krigsafslutningen var vognene spredt ud over det meste af Europa og i Brawas katalog kan man finde vogne fra Frankrig, Italien, Luxembourg, Tjekkoslovakiet (som det hed dengang), Østrig og de to Tysklande. Cirka 1.400 af vognene blev overtaget af vesttyske Deutche Bundesbahn (DB). Her fik de et ganske langt liv for vognene var i ordinær drift til op i 1980’erne, måske fordi de var velegnede til transport af containere.
Men hvad med herhjemme? Vognene var RIV-mærkede og var derfor indsat i grænseoverskridende trafik i hele Europa. De kom også til Danmark. På nettet kan man bl.a. finde billeder af vognen belæsset med store kasser fra Opel til GM’s samlefabrik i København. Der er også en fascinerende billedeserie med SSlma 44, der leverer jernbaneskinner i forbindelse med sporarbejde ved Kværkeby (se link nederst i artiklen)
Modellen er fra Brawa og som altid er produkterne herfra en fornøjelse at have imellem hænderne. Det er rimeligvis en udfordring at gøre denne vogntype tung nok, så derfor er vognbunden støbt i zink. Der har tidligere være problemer med at modellen kunne “skyde ryg”. Problemerne skulle nu være afhjulpet, men jeg holder øje med min model for at se, om der skulle være tegn på kattelignende adfærd. De 2×8 sidestøtter ned langs siden er i plastik.
Som man kan se på denne lille film har jeg patineret min vogn. Lige ud af æsken er vognen lidt bleg at se på. Især det lange plankegulv er alt for pænt. Jeg behandlede træoverfladen med forskellige produkter og gav undervognen en omgang skidt. Det hele blev forseglet med mat lak.
På Sundborg modeljernbane er vognen senest set med store kævler fra godsets skove. Men vognen kan også bruges til meget andet. Mest sandsynligt er det måske, at lasten er en eller anden meget lang maskindel fra Tyskland til en af fabrikkerne i Sundborg. Eller skal den måske læsses med skinner til noget sporarbejde?
Mere om emnet kan læses på Brawas hjemmeside: https://www.brawa.de/en/home/
Ole Vedel har fremvist sin fint patinerede model med last af rør på det uundværlige forum sporskiftet.dk. Her kan man også finde de interessante billeder af vognen med Opelkasser og skinner: https://www.sporskiftet.dk/blogs/ole-vedel/db-sslma-44-fra-brawa?destination=node%2F14889
Super anmeldelse – Ja, jeg så bestemt også gerne en TGS’er – Den har noget over sig 🙂
Vognen får virkelig også tilført liv, når du patinerer vognen – Ser virkelig godt ud!
LikeLike
Tak for rosen. Det er ganske sjovt at patinere det rullende materiel, men man må prøve sig noget frem, som diverse videoer på min YouTube kanal https://www.youtube.com/channel/UCBrZW6BvqPiTzBvtGkEXV6w også vidner om. Det bliver ikke lige godt hver gang og det er let at komme til at overdrive. Ja, vi må opfordre de danske producenter til at kigge på de lange DSB-vogne. Litra TGC var i drift i epokerne I-IV, så der må være noget for alle dér.
LikeLike
Øvelse… Det må vi alle igennem 🙂
Enig – Og der eksisterer stadig en TGS, der holder i depot, så 1:1 vognen kan besigtiges ved interesse.
LikeLike