Er der noget der siger “industrisamfund” tydeligere end en olietromle? På godt og ondt er stålbeholderen og dens indhold af drivmidler, smøreolie, kemikalier eller noget helt fjerde synonymt med mekanisering og motorisering. Så olietromler, både nye og gamle, hører til på et anlæg med 1950’erne som tema.
Forbilledet for dagens godslast er de klassiske ståltromler, der var en meget almindelig godstype i epoke III. Lokomotivet nr. 48, maj 1997 bragte en inspirerende artikel af Steffen Dresler om godslaster og i den står der: “Tidligere blev 200 liter tromler i blik meget anvendt og sendt pr. bane. De kunne indeholde alt flydende fra smøreolie, additiver til smøreoliefremstilling, benzin, petroleum og dieselolie til tunge brændselsolier (…) tromlerne blev normalt transporteret ‘stående’ i de åbne vogne”.
Det lidt mærkelige mål på 55 gallons peger tilbage til tromlens fødeland USA. Da kommericiel olieboring begyndte i Pennsylvania i 1850’erne brugte man trætønder til at opbevare olien i. Fra 1860’erne blev størrelsen på tønderne standardiseret til 40 gallons med to eksta bonus gallons oveni “for good measure”, som man sagde. Det var faktisk et gammelt mål, der gik tilbage til den engelske kong Edward IV’s forordning for sildetønder! Nu skulle man måske tro at enheden “en tønde olie”, som produktionen af råolie opgøres i, havde noget med ståltromlerne at skaffe, men det har det ikke. En en tønde olie er nemlig 42 US gallons, hvilket igen svarer til 159 liter. Det er et gammelt standardmål for flydende vare som vin eller whiskey, men ikke sild. Forvirret? Olie blev da også oprindeligt importeret til Danmark i trætønder. Billedet herunder viser sådanne gamle olietønder i træ oplagret ved Trøjborg i Aarhus i 1905. Tønderne og de store tanke i baggrunden tilhørte Det Danske Petroleums-Aktieselskab, det senere Dansk Esso A/S.
Trætønderne lækkede indimellem, hvilket selvsagt medførte en del svineri, så det var utvivlsomt et fremskridt da moderne ståltønder blev patenteret i 1905 – samme år som billedet ovenfor blev taget. Ståltønderne blev opfundet af Henry Wehhahn, der arbejdede for “Ironclad Enameled Iron Ware”. Virksomheden var ejet af en hvis Nellie Bly, der var noget af en berømthed i samtiden. Bly overtog patentet på en tromle med lige sider, spuns i enten toppen eller siden samt forstærkninger på siderne. De karakteristiske forstærkninger gjorde det muligt at rulle tønderne. Designet ligner i høj grad de tromler, man ser i dag og den væsentligste forskel er, at rullebåndene oprindeligt var påsatte, mens de senere blev udstandset af selve tromlen.
Olietromlerne i stål gik snart deres sejrsgang over hele verden og blev brugt alle steder, hvor der enten blev udvundet eller forbrugt olie. Snart bredte anvendelsen sig fra olieprodukter til andre former for flydende vare. Også pulverprodukter kunne tromlerne bruges til, ikke mindste da man i 1930’erne fandt på at udstyre tromlerne med løse låg. De to verdenskrige hjalp med til at udbrede anvendelsen for alle parter i konflikterne brugte tromler, der var forbavsende ens i udformningen. Produktionen af tromlerne blev også stadig mere rationel og tønderne stadig mere tætte, ikke mindst med introduktionen af moderne svejseteknik.
Det var blev populært for olieselskaberne at male olietromlerne og forsyne dem med logoer. Den omtalte artikel i Lokomotivet siger: “De var ofte malet i firmafarverne, f.eks. SHELL i gul/rød. BP i grøn/gul og ESSO i rød/hvid. Gulf i blå/orange o.s.v.”
Tromler der transporterede giftige stoffer og andre kemikalier kunne være forsynet med advarselsmærker, men der ser ikke ud til at have været krav om nogen tydelig skiltning i 1950’erne, i hvert fald ikke sammenlignet med idag.
Som nævnt kan tromlerne trilles afsted og over korte afstande kan de i kyndige hænder “drejes” på endestykkerne. Tromlerne kan desuden let mokkes op på sækkevogne og med indførelsen af gaffeltrucks og paller her i 1950’erne blev håndteringen selvsagt en del lettere. Olietromler der oplagres udendørs over længere tid lægges imidlertid som regel ned. Hvis de står op risikerer man, at der samles vand på låget. Det fører til rust og gennemtæring. Derfor bør tromlerne også hæves over jorden og gerne tildækkes med en pressening, så det skal man overveje på modelanlægget.
Modeller af 200-liters olietromler findes fra et utal af producenter. Nogle selvsagt mere vellignende end andre. Som det ofte er tilfældet produceres nogle af de fineste modeller af tyske Preiser. Man kan få et udmærket selvbygger sæt Art.Nr. 17101. Som det fremgår af nedenstående lille film så rummer sættet tromler i forskellige farver: Sorte, røde, grønne, gule og stålfarvede. Tromlerne har den finesse, at lågene er separate, så man kan varierer sine tromler lidt. Men ellers er det ikke så svært at male f.eks. hvide eller røde stribe på tromlerne alt efter ens yndlingsolieselskab. Der er et ark med dekaler med i sættet, men jeg har også fornøjet mig med Esso-mærker fra skilteskoven.
En anden producent der har olietromler i programmet, blandt andet som hele vognladninger, er hollandske Artitec (487.801.51). Man kan sagtens mene, at vognladningen er fin nok som den er, men jeg har svært ved ikke at pille lidt og give industriprodukterne et mere personligt præg. Derfor malede jeg nogle af tromlerne i forskellige farver og tilføjede et par dekaler. Det fremgår af følgende lille film.
På Sundborg modeljernbane vil der være brug for olietromler mange steder. Det mest oplagte er selvfølgelig i forbindelse med jernbanedriften, hvor tromlerne kan bruges som godslast. Som gennemgået ovenfor kan de ses både som vognladningsgods i åbne vogne, eller enkeltvis som stykgods i lukkede vogne. De kan også i større eller mindre antal ses som ventende gods ved læssevejen, på perronen eller i varehuset.
Men tromlerne vil også kunne ses i andre forbindelser. Det vil være oplagt at have tromler med smøreolier stående ved jernbanens driftsdepoter, ved benzinstationer og autoværksteder. Ved landbruget står der helt sikkert en tromle med afgiftsfritaget farvet benzin til traktoren, måske også et par tromler med kunstgødning eller plantegift. Ved industrierne vil der være endnu flere tromler med diverse kemikalier, smøre- og drivmidler. Også købmanden har helt sikkert et par tromler stående omme bagved.
Og så er der den mindre pæne side af livet i 1950’erne. Det var længe før der var noget der hed miljøbevidsthed, så der er ligger helt sikkert mere eller mindre gennemtærede tromler alle mulige steder, hvor de ikke burde være. Bag fabrikken, i udkanten af jernbanearealet, eller i et vandhul på engen.
Mere om emnet olietromler som godslast blev som nævnt i indledningen berørt i Lokomotivet nr. 48, maj 1997: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet48.pdf
Her er lidt om tromlernes historie: https://www.skolnik.com/blog/a-brief-history-of-the-55-gallon-drum/
Råd med hensyn til opmagasinering af tromler, og hvorfor det er bedst at lægge dem på siden med en presenning over: https://www.mobil.ca/en/industrial/Lubricant-Expertise/Resources/properly-store-oil-drums-outdoors
Her er en nederlandsk kollega, der tydeligvis holder af olietromler som godslast: http://sleutelspoor.nl/projecten/vaten/
Mere om Skadhedes Fabrikker i Viby kan finds via dette link. Virksomheden producerede bl.a. lak, kosmetik, pudder, vaseline, skosværte, remmevoks, olie- og plastikmaling: http://vibylokalhistorie.dk/artikler-fortaellinger/erik-halls-hjoerne/skadhedes-fabrikker/
For nogen tid siden lavede jeg en anden You Tube-video med et par olietromler. Den kommer her:
Brugte olietromler ses desuden i denne lille film:
Skriv en kommentar