Jeg var lige ved at kalde denne artikel for ”Sense and Sensibility”, men nu plejer jeg jo at give artiklerne gode gamle danske overskrifter, og det er der jo ingen grund til at lave om på. Men ellers handler det det denne gang netop om at koble rationaliteten i anlæggets blokke, sammen med sensorernes evne til at fornemme, hvor togene befinder sig og så give denne information videre til computeren via tilbagemeldemodulet, der blev gennemgået sidste gang.
For at kunne nyde alle fordelene ved automatisk togstyring med Rocomotion, er det nødvendigt at installere en række sensorer, der kan give computeren tilbagemeldinger om de enkelte togs positioner i blokkene og dermed styre dem rundt på anlægget.
Der findes på markedet et større udvalg af forskellige typer sensorer, der kan bruges i denne sammenhæng bl.a. kontakter, der udløses ved påvirkning af et magnetfelt (reed kontakter), sensorer der reagere på strømforbrug i sporet, optiske sensorer og mekaniske kontakter.
Uagtet teknologien bag kan sensorerne opdeles i to typer. For det første er der sensorer der fungerer ved at give systemet en tilbagemelding i form af et ”blink” af en impuls, når sensoren påvirkes. Det kan i øvrigt godt være et meget langt blink, som når et lokomotiv med en magnet under sig står stille over en reed kontakt. For det andet er der sensorer, der fungerer ved at være ”tændt” over en længere periode, som f.eks. sporbesatsensorer, der dækker en flere meter lang sporstreng.
Her er det nødvendigt med en kort bemærkning om de betegnelser, der vil blive brugt i denne artikel. Rocomotions engelsksprogede manual taler om ”occupancy sensors” og ”momentary sensors” og de tyske termer er henholdsvis ”Dauerkontakte” og ”Momentkontakte”. Der synes ikke at være nogen rigtigt autoriseret danske betegnelser. På nettet støder man på betegnelser som ”sporbesatsensor”, ”sporoptagetsensor”, ”belægningsensor” etc. Vore to danske modeljernbaneblade skriver ikke meget om disse aspekter af den digitale verden, og det gør de dansksprogede bøger om modeljernbaner heller ikke, så der er vist ikke nogen autoriseret betegnelse (skriv endelig en kommentar, hvis jeg tager fejl). I det følgende vil jeg derfor forsøge at holde mig til betegnelserne ”sporbesatsensor” og ”momentsensor”, ikke fordi de nødvendigvis er de mest elegante betegnelser rent sprogligt, men fordi betegnelserne trods alt siger, hvad det handler om.
Men nu tilbage til de to sensorers virkemåde, der er udmærket forklaret i Rocomotion manualen. Vi starter med momentsensorerne, som f.eks. en reed-kontakt. Sensoren er tændt i et kort øjeblik, når et tog passerer et bestemt punkt på modeljernbanen og slukkes, så snart toget bevæger videre. Nedenfor er en lille tegneserie, der beskriver hvordan momentsensoren virker. Placeringen af kontakten er på tegningerne markeret med en kort lodret streg og en lille ”lampe”, der repræsenterer tilbagemeldingen. Først nærmer toget sig momentsensoren, der er slukket. Når toget når momentkontakten udløses en impuls – i tilfælde af en reed-kontakt sker det, når en magnet påvirker kontakten. På det sidste billede forlader toget momentsensoren og kontakten slukkes igen.
Hvordan ser en reed-kontakt så ud? På billedet herunder er der tre eksempler, hvor den nederste dims er en kontakt, købt i en elektronikbutik. På billedet kan man måske lige ane, at der inde i glasrøret er to små metalplader. Det er disse plader, der samler sig, når de påvirkes af en magnet, og derved sluttes strømmen. Roco har i sit sortiment to versioner af reed-kontakter, hvor glasrøret er omsluttet af en plastikkasse. Den midterste kontakt på billedet er egentlig beregnet til Rocos geoline spor, og fæstnes under ballasten, men kan også sagtens bruges i forbindelse med andre sportyper, hvor sensoren så bare ligger mellem svellerne, evt. fæstnet med en lille klat lim. Hos den øverste version af Rocos reed-kontakt er plastikkassen udformet som en svelle i stil med Roco-Line sporene, og det er jo ganske smart, ikke mindst på de synlige dele af anlægget. Der er flere udbydere af reed-kontakter på markedet – Viessmann, f.eks. har dem også, men Roco anbefaler (ikke overraskende) at man holder sig til deres produkter i forbindelse med Rocomotion. Det skyldes ikke mindst den klare dims på billedet, der er et stik fra en af Roco-sensorerne, og som sådan passer med Rocos øvrige elektriske sortiment.
Nu har jeg et par gange skrevet, at reed-kontakterne udløses af magneter, så lad os kigge lidt på dem. Også magneterne fås hos Roco, Viessmann m.fl. Det vigtige med dem er, at de for det første sidder ordentlig fast, og for det andet passere sensorerne i tilstrækkeligt tæt afstand. D.v.s. at de sidder lavt. Magneterne skal monteres på tværs af kørselsretningen. Vil man øge sikkerheden for at udløse en impuls i kontakten kan man som herunder montere to magneter i forlængelse af hinanden.
Lad os nu se på den anden type sensor, jeg (indtil videre) benytter mig af, nemlig sporbesatsensoren. En sporbesatsensor tændes, når et tog køre ind i et bestemt isoleret sporafsnit. Der er således tale om en længere strækning i modsætning til momentsensoren, der blot befinder sig på et enkelt sted – f.eks. en enkelt svelle, som vi har set. En sporbesatsensor angives på computerens sportavle som en sporstreng med to forskellige indgangspunkter og det afhænger så af kørselsretning af de forbipasserende tog, hvilken af disse to punkter, der udløser sensoren. Nedenstående diagrammer viser en sporbesatsensor mens et tog passerer. Det sporafsnit, der dækkes af sporbesatsensoren er markeret med en rød vandret linje og den samme ”lampe” fra før. På første tegning nærmer toget sig den del af sporet, der styres af sporbesatsensoren og sensoren er slukket. Når toget køres ind i sporbesatsensorens område tændes sensoren. Så længe toget har strømforbrugende hjulsæt inde i den relevante sporsektion er sensoren stadig tændt. På den sidste tegning har togets sidste strømforbrugende hjulsæt forladt området og sensoren slukkes.
Sporbesatsensorer er således i stand til at rapportere tilstedeværelsen af et tog i et bestemt sporafsnit, selv hvis toget ikke bevæger sig. Det kan momentsensoren i teorien også, men det kræver, at magneten befinder sig lige over sensoren – og bliver der. Det kan i praksis være svært at styre trafikken med en sådan grad af millimeterpræcision, så her er sporbesatsensoren mere driftssikker.
I modsætning til andre MJ-styreprogrammer, der kræver sporbesatsensorer til automatisk togkontrol, så kan Rocomotion i teorien styre anlægget alene med momentansensorer. Måske er det derfor Roco faktisk kun har sådanne i sit program, i form af reedkontakter. Vil man derfor have sporbesatsensorer på sit Rocomotion-styrede anlæg, så må man se andre steder hen. I modsætning til tilbagemeldemodulet, der kun fås fra Roco, så er der på markedet sporbesatsensorer fra andre producenter, der spiller sammen med Rocomotion. Selv har jeg via nettet købt tre styk “Gleisbesetztmelder (8-fach)” (GBM-8) fra Littfinski Daten Technik (LDT).
Også sporbesatsensorerne skal naturligvis forbindes med Rocos tilbagemeldingsenhed, der så forbindes med MultiZentralePro, der igen er forbundet med computeren. Som også angivet på tegningen ovenfor, så sker det med et helt lille edderkoppenet af ledninger.
Hvorfor Roco ikke har sin egen sporbesatmelder i programmet ved jeg ikke, men det ville være en mere elegant løsning end den man er ude i med to kasser og ti ledninger imellem dem. Så længe det hele kan gemmes væk i den skjulte del af anlægget, gør det nu ikke så meget.
Skal man se lidt på ulemperne ved sporbesatsensorer i forhold til momentsensorer, så er de for det første lidt dyrere end otte reedkontakter. For de prisbevidste og elektronikkyndige er det dog muligt at købe LDT’s produkter som byggesæt. Den anden ulempe er, at de isolerede sporstrenge skal forbindes individuelt til strømforsyningen. Lige siden jeg kom til at skrive artiklen om sporskiftedekoderne der bekæmpede ledningssalaten, har jeg fortrudt, at overskriften måske kunne misforståes derhen, at digitalisering bredt forstået betyder færre kabler end analoge anlæg, for det er ikke tilfældet, når man begynder at fuldautomatisere anlægget. Ikke desto mindre er det stadig rigtigt, at lige netop sporskifter, signaler o.lign. kan klare sig med kortere kabler end hidtil.
Når der alligevel kan være grund til at bruge sporbesatsensorer, selvom Rocomotion i princippet kan køre med momentkontakter alene, så er det – udover den ovenfornævnte større tolerancetærskel – også fordi der med momentankontakter skal tages specielle foranstaltninger mod for tidlig frigivelse af blokke og ruter. Dette og mere til skal jeg vende tilbage til i senere artikler om computerstyring af modeljernbanen.
Spændende læsning glæder mig til den næste artikel om placering af sensorerne. Er ved at være klar til at begynde selv med Rocomotion.
LikeLike
Hej
Nu ved jeg ikke om dette er tilladt, af flere årsager kommer jeg ikke igang med Rocomotion, jeg har ellers køb det hjem som er beskrevet i dette indlæg.
Det kunne jo være at en anden ville igang. Så jeg har følgende til salg.
LDT sporbesatmelder GBM-8-G (2 stk. 600,00 kr.)
Roco 10787 tilbagemelde modul (2 stk. 1000,00 kr.)
Roco Reed kontakt 61193 (12 stk. a`45,00 kr. stk.)
Med venlig hilsen Bjarne
LikeLike
Alle produkter er solgt.!
LikeLike
Thja – man sidder stadig og venter på forsættelsen som lovet, artiklen er ellers skrevet i 2011, det er da et par år siden???
LikeLike
Tjoh, jeg blev lidt træt af at skrive om teknikken, der ikke er min favoritside af modeljernbanehobbyen. Men hvis der er interesse for emnet, skal jeg se om jeg kan få taget mig sammen til at skrive lidt mere om det.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Jeg er meget interesseret i at vide mere da jeg lige er gået igang med Rocomotion og gerne vil vide lidt mere om placering af sensore og sporbesættelses meldere samt placering af disse.
LikeLike
Hej Gert
Det er noteret. Jeg skal se om jeg kan få skrevet lidt mere om placering af sensorer m.m. i det nye år.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike