Murermesterhus fra Tårnby

Kartonmodeller af bygninger til modeljernbanen har de seneste år fået en renæssance. Moderne trykketeknik og laserudskæring gør, at delene i byggesættene kan fremstilles fantastisk præcist. Modellen af det typiske danske murermesterhus er en meget anvendelig model, der vil kunne indpasses på ethvert dansk modeljernbaneanlæg fra epoke III og frem. Og så er det i skalatro størrelse 1:87.

Efterkrigstidens murermesterhuse er enkle, stilfærdige og opført med brug af traditionelle håndværksmæssige metoder. Her fik den danske middelklassefamilie mulighed for egen bolig med have til en overkommelig pris

Forbilledet for modellen ligger på Englandsvej i Tårnby på Amager. Det er bygget i 1949, og er et udmærket eksempel på et murermesterhus, som de blev bygget efter krigen, også selvom et par detaljer adskiller huset fra det arketypiske 1950’er-hus. Det gode ved dette hus er, at det lige så godt kunne have ligget mange andre steder i landet. Ikke alene i Københavns og andre større byers forstæder findes hustypen, men også i stationsbyerne og endda i udkanten af landsbyerne blev der op til slutningen af 1950’erne bygget en del sådanne murermesterhuse i Danmark.

Her er forbilledet fundet i Tårnby. Huset er på 155 m2 beboelse og har 91 m2 fuld kælder, der i øvrigt må være meget velegnet til modeltog

Lad os starte med at se lidt på selve konceptet. Et ”murermesterhus” er blevet fællesbetegnelsen for en hustype, der oprindeligt blev bygget fra tiden omkring 1. Verdenskrig og frem til midt i 1930’erne, men som dukkede op igen i 1950’erne, efter den økonomiske krise og besættelsen var vel overstået. Hustypen blev som regel opført med netop en lokal muremester som bygherrer og ofte uden involvering af en repræsentant for arkitektstanden. Sidstnævnte regnede i øvrigt ikke murermesterhusene for noget særligt og foretrak funktionalisme eller den modernistiske stil til de huse, de var involverede i. 1950’ernes murermesterhuse gjorde således absolut ingen fordring på at være hverken nyskabende eller moderne, men lagde vægt på det solide og velkendte. Masser af danske boligejere tog i 1950’erne hustypen til sig, men i eftertiden har murermesterhusene vel nærmest fået ry for at være lidt kedelige.

Selvom murermesterhusene fra 1950’erne måske ikke er den mest spændende arkitektur, så må de vel også i dag regnes for at være gedigne, funktionelle og velbyggede familieboliger

I sin grundform var 1950’ernes murermesterhus en variant af den mest udbredte danske hustype overhovedet, nemlig et hus på halvanden etage opført i teglsten og med tegltag. I årtierne forud havde arkitektoniske strømninger som Bedre Byggeskik og Funktionalisme også arbejdet med den samme grundtype, men 1950’ernes murermesterhus havde ikke så meget udspring i teori som i håndværksmæssig tradition. Til gengæld var der stor konsekvens omkring hustypens to arkitektonisk grundelementer: Taget og murværket.

Murermesterhusene bærer således også deres navn af en anden god grund. Hustypen kan nemlig betegnes som ”en byggeteknisk hyldest til murerfaget”. Murværket fik således stor opmærksomhed: Stentypen, forbandtet, fugetypen og farverne blev valgt med omhu af mester selv.  Husene var som oftest bygget i klare røde mursten, men der kunne også anvendes gule sten, i så fald som regel gerne med et lidt flammende farvespil. Fugerne blev ofte trukket lidt tilbage for at fremhæve murstenenes rustik og farve. Uanset farven var de såkaldt blødstrøgne mursten de foretrukne. Blødstrøgne mursten er en maskinel efterligning af håndstrøgne mursten, der fremstilles i en ramme og hvor den overskydende lermasse herefter stryges af. Overfladen bliver pga. fremstillingsmetoden aldrig helt glat, hvilket giver mere spil i det færdige murværk.

Håndværk er blevet kunst. Per Kirkebys skulpturer, der står flere steder, er skabt som kommentarer til nutidens glas og stål

Idegrundlaget for murermesterhusen fra 1950’erne er således håndværksmæssige traditioner blandt med en forkærlighed for teglstensarkitektur. I nogle tilfælde fik huset tilføjet mindre nostalgiske detaljer såsom blyindfattede ruder, smedejernslamper og murede indramninger af vinduer og døre. Det kunne også f.eks. være et særligt vinduesparti som de såkaldte ”blomstervinduer”, eller en dybt placeret hoveddør evt. med en særlig overdækning.

Taget på murermesterhusene blev som regel bygget som markante saddeltag med en hældning på omkring 45 grader. Tagets forholdsvise stejle hældning gav husene ret høje gavle og plads til beboelse på 1. sal. I gavlene var vinduer og døre som regel placeret i symmetrisk orden, mens facaderne var mindre regelrette. Som oftest blev taget dækket med teglsten, der sammen med murværket gav huset en homogen, stoflig kvalitet. Der var normalt ikke kviste. Tagspærene var taktfaste og havde tit synlige ender, de såkaldte spærfødder, hvilket dog ikke gælder for huset her. Tagudhænget var almindeligvis større end de foregående årtiers huse, selvom det heller ikke er så udpræget på denne model. Udhæng og vindskeder var som regel i malet træ.

Den aktuelle model har et tag der formentlig skal forestille eternit, selvom farven virker alt for lys. Eternit blev omfundet omkring år 1900 og blev udbredt i 1930’erne

Husets indretning var bestemt af den daglige brug og på den måde overtog 1950’ernes murermesterhuse rationalet bag den brugsrigtige indretning fra 1930’ernes funktionalisme. Husene blev indrettet med stuer, som regel en stor opholdsstue og en mindre spisestue, samt køkken i stueplanet. På 1. sal var der så værelser og badeværelse. Der var som regel fuld kælder og i den blev der indrettet opbevarings-, viktualie-, vaske- og fyrrum. Husene havde gerne centralvarme og indlagt varmt vand, noget der ikke helt var en selvfølge på den tid, især ikke på landet. De fire rum der typisk fandtes på hver etage blev placeret rundt om husets skorsten i midten for at udnytte varmen bedst muligt.

Husenes stueplan var oftest hævet på grund af kælderen. Det gav behov for trapper op til husets hoveddør og havedøre. De blev støbt i beton og kunne have håndlister og gelændere (balustre) af malet jern. Det aktuelle hus har dog en muret trappe. Som det fremgår af billederne, så er hele kældertrappen med og kælderen virkelig i fuld størrelse. Det betyder, at modellen, når den engang skal placeres på anlægget skal “graves ned”.

Af den medfølgende tegning fremgår, hvordan huset skal placeres i en udgravning på anlægget, så hovedtrappen og terrassens underkant kommer i niveau med terrænet – i øjeblikket svæver de frit i luften

Vinduerne i 1950’ernes murermesterhuse havde relativt store glasfelter og lodret sprosseopdeling. De mindre sideruder kunne åbnes, så der kunne komme ventilation i boligen. Vinduerne havde ofte to lag glas, der var monteret i hver deres ramme. Også dørene havde i modsætning til de foregående årtiers huse, relativt store glaspartier. Døre og vinduer var ligesom alt andet træværk på rødstenshuse næsten altid malet hvidt. På gulstenshuse kunne der være anvendt andre farver.

Kontrasten mellem de røde mure og hvidmalede vinduer var et populært tema. De nationale farver var med til at understrege husets konservative værdier. Set fra havesiden har huset et stramt symetrisk udtryk

Murermesterhusene fra 1950’erne er blevet beskrevet som en slags overgangsform mellem det klassiske murermesterhus fra 1920’erne og parcelhuset fra 1960’erne og 1970’erne. På den ene side har 1950’ernes murermesterhus meget tilfælles med 1920’ernes, hvad angår materialevalg, byggeteknik og håndværkertraditioner. På den anden side er det mere standardiseret og minder derfor mere om de efterfølgende årtiers typehuse. Murermesterhusene blev nemlig ofte bygget i serier af en håndfuld huse ad gangen, og bevæger man sig rundt i et typisk dansk villakvarter, kan man tit se adskillige huse, der i hvert fald oprindeligt har lignet hinanden til forveksling. De lidt større boligkvarterer fra denne periode hentede i øvrigt en del inspiration i Englands smalle villaveje med bløde kurver, hække og stakitter, en linje der blev videreført i de efterfølgende tiårs parcelhuseksplosion i Danmark. Men nu er vi på vej ud af Sundborg-epoken.

Modellen er som nævnt i laserskåret karton. Det er fremstillet af Togcenter Gentofte i samarbejde med den tyske producent MGB Togmodelle, hvilket vel er grunden til sprogforbistringen ”Murermesterhaus” på kassen. Den tekniske betegnelse er TCG05, hvis nogen skulle få brug for det.

Sådan ser huset ud på kassen

Overordnet set er byggesættet velordnet, vejledningen forståelig og relativ nem at gå til. Byggesættet består af en grundkonstruktion af tykt karton, hvor de bærende vægge griber ind i hinanden. Der er etageadskillelser mellem kælder, stueetagen og første sal, hvilket bidrager til konstruktionens stabilitet. Taget holdes oppe af en relativ stor mængde massive tagspær.

Vægge og tag er understøttet af adskillige tagspær, mellemetager m.m. Det er meget stabilt

Til at samle modellen brugte jeg en af min favorit limtyper, nemlig UHU’s universallim, der er nem at arbejde med. Limen tørrer hurtigt og så trækker den sig ikke som f.eks. hvid trælim sammen, når den hærder. Det kan ellers deformere kartondelene.

Da grundkonstruktionen var færdig skulle siderne beklædes med murstenspapir, men før dette kunne ske, skulle vinduesrammerne sætte på murstenspapiret og glasset monteres. Det forekom lidt omvendt i forhold til plastikbyggesæt, hvor vinduer og døre jo monteres den bærende konstruktion. Da huset var fuldt beklædt med murstenspapir lukkes der af med tagplader af pap, der blev efterfulgt af selve tagbeklædningen.

Murstenspapir, vinduesindsatser og glas til vinduerne monteres og limes derefter på grundkonstruktionen. Vinduerne er skåret imponerende tyndt. Jeg valgte at sætte gardinerne op på indersiden af grundkonstruktionen for at få lidt afstand mellem glas og ”stof”, præcis som i virkeligheden

Det jeg på forhånd havde været mest spændt på i forbindelse med kartonbyggesættet var murværket. Lad os derfor lige sammenligne alternativerne: Murstenstapet og plastikmurværk. Tager vi det sidste først, så er en af plastikmodellernes største fordel, at de fremstår mere – undskyld udtrykket – ”plastiske”. De er tydeligt tredimensionelle, faktisk er de ofte overdrevne i den forstand at f.eks. vinduer og døre sidder for langt inde i murene. Selv når murstenene på plastikmodeller har den rette størrelse, hvilket nærmest er undtagelsen, så er fugerne relativt set for dybe. I virkeligheden er en murfuge kun nogle millimeter dyb og i skala 1:87 vil det ikke engang kunne ses. Derfor kan man også udmærket argumentere for, at murstenspapir er fuldt ud så realistisk som plastikplader. Lader man fingrene løbe hen over murstenspapiret på den laserskårne kartonmodel kan man fornemme, at væggens sten er præget i kartonen. Murstenspapiret i det laserskårne byggesæt ligger således et sted midt i mellem det flade murstenstapet og det overdrevne plastik murværk og må vel som sådan siges at være et godt bud på et kompromis mellem dimensionerne ved virkeligt murværk og plastikbyggesættets tydelige tredimensionalitet.

Samlet set er modellen nydelig og det bliver næppe det sidste laser-sæt, jeg bygger. Jeg har tidligere på bloggen skrevet om erfaringerne med bygningskulisser i pap fra Auhagen og kartonbyggesættet af damptrawleren fra Screiber Bogen, men dette er det første af de nye sæt laserskårne sæt, jeg har prøvet at bygge. Nogle af processerne var denne gang lidt anderledes end både plastikmodeller og de traditionelle udklipsark, men så har jeg jo lært det, til næste gang. Normalt kan der være en risiko for, at papirmaterialer med tiden slår sig med årstidernes skift i luftfugtighed, men folk med mere erfaring med de laserskårne byggesæt påstår, at det ikke er et problem ved de moderne sæt. Indtil videre virker modellen særdeles stabil, så vi får se om løfterne holder. Det eneste reele problem jeg er stødt på har været, at murstenstapetet nogle steder har virket en anelse underdimensioneret i forhold til grundkonstruktionen. På billederne kan man måske lige ane, at murværket ikke når helt ud i hjørnerne. Næste gang jeg skal bygge et laser-sæt vil jeg derfor sikre mig, at samlingen af grundkonstruktionen bliver så tæt som mulig.

Til sidst skal det også konstateres, at man ikke kommer uden om, at der er et element af selvbyggeri over modellen, eller rettere komplettering. Modellen er f.eks. ikke udstyret med tagrender, så de skal eftermonteres ved egen foranstaltning. Huset er heller ikke forsynet med kulisser af den indvendige indretning, og det er egentlig lidt af en mangel, for de ret store skalatro vinduer tillader beskuerne at se ret langt ind i bygningen. Især om ”natten”, når huset er oplyst, vil det være et problem. Som vist ovenfor har jeg derfor monteret gardiner af servietter og silkepapir. På denne baggrund kommer der på et tidspunkt en opfølgende artikel her på bloggen om færdiggørelsen af huset, men den bliver nok først skrevet, når det er blevet afgjort, hvor huset skal ligge. På grund af “udgravningen” til kælderen, er modellen nemlig ikke så let at flytte rundt med.

Den mest åbenlyse halvfærdige del af huset er området omkring terrassen, der bygget lige fra æsken mildest talt ser noget afpillet ud. Et par små stykker græsmåtte ville vel ikke være uoverkommeligt at vedlægge?

På Sundborg modeljernbane vil huset komme til at ligge i udkanten af en bymæssig bebyggelse, jeg ved bare endnu ikke hvilken. Bliver det en del af Sundborgs forstadsbebyggelse, så kommer huset nok til at ligge et sted i nærheden af spordiamanten (se f.eks. sporplanen i artiklen ”Låg på!”), men det er ikke sikkert der bliver plads her. Ellers bliver huset placeret i udkanten af en af byerne på sidebanen.

Mere om emnet murmesterhuser kan bl.a. læses her http://www.bolius.dk/alt-om/hustyper-og-arkitektur/artikel/1950ernes-muremestervilla/

Togcenter Gentofte har lave denne byggevejledning til byggeri af laserskårne kartonmodeller: http://www.google.com/imgres?imgurl=http://www.togcenter.dk/assets/images/autogen/a_tcg05.jpg&imgrefurl=http://www.togcenter.dk/html/danske_huse.html&usg=__Mo20MfzBRqk0us_peJR9mpMWVJE=&h=200&w=200&sz=19&hl=da&start=23&um=1&itbs=1&tbnid=FiM07WRyvrL5DM:&tbnh=104&tbnw=104&prev=/images%3Fq%3Dmurermesterhus%26start%3D20%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26rlz%3D1W1SUNC_da%26ndsp%3D20%26tbs%3Disch:1

Advertisement