I kassen med ældre modelhuse fra dengang jeg sidst havde modeljernbane i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne fandt jeg denne villa frem. Det er en ældre Kibri-model, der vurderet som inventar på et dansk modeltogsanlæg vel nærmeste må karakteriseres som ”ikke typisk, men heller ikke umulig” – især ikke efter en lille ansigtsløftning.

Man siger, at gammel kærlighed ikke ruster, men den kan åbenbart godt gulne. Kibri-huset fik en gang facadebehandling som et led i overvejelserne om at give huset indfødsret på det nye anlæg
Forbilledet findes måske et sted derude i virkeligheden, men det er ikke lykkedes mig at spore huset på nettet. Med til at forplumre forskningen er, at da jeg i sin tid købte huset, så blev det solgt under navnet ”Landhaus in den Ardennen”, mens det for tiden handles under navnet ”Villa Elbchaussee”.
Ardennerne ligger som bekendt i grænseegnen mellem Belgien, Tyskland og Luxembourg, og byggestilen kunne sagtens passe ind i alle de tre lande. Jeg kender ikke baggrunden for, at Kibri på et tidspunkt har valgt at udskifte navnet, men Elbchaussee er sikkert mange tyske købere bekendt som en mondæn adresse i Hamborg. Det kan være, man har ønsket at understrege husets eksklusive karakter. Læserne kan evt. selv prøve at google adressen, vælge funktionen ’billeder’ og iagttage, hvordan det vælter frem med store villaer i parkagtige haver, mange af dem i øvrigt hvide, sådan som Kibri-huset oprindeligt var.

Et eksklusivt hus, hvor der er gjort noget ekstra ud af de store panoramavinduer, der er indrammet i en slags relief. Det er sikkert stuen, der har udsigt til den store have
Når jeg synes, der er grund til at mistænke huset for at have et konkret forbillede, så skyldes det byggesættets særlige stil. Huset har en del detaljer, der ikke virker ”produktionsoptimerede”, såsom lidt skæve vinkler ved indgangen og de mange vinduer i forskellig størrelse. Huset ligner heller ikke noget andet i Kibri-kataloget, hvor det ellers vrimler med byggesæt, der tydeligvis deler komponenter med hinanden jf. tidligere blogartikler og den mindre administrationsbygning og malermesterens hus. Men som sagt, det er blot en fornemmelse – selve forbilledet har jeg ikke kunnet finde.

Der er flere ”sjove” detaljer på huset, der indikerer et konkret forbillede. Fra denne vinkel ses skorstenen, der sætter sit lidt skæve præg på murværket
Ligner det så et dansk hus bygget et sted mellem 1930 og 1970? ”Mnjah”, bliver vel nærmest svaret. Noget typisk dansk hus som f.eks. beskrevet i artiklen om Muremesterhuset fra Tårnby, er det jo ikke. Men huset kan efter min mening godt passere som en lidt mere up-market bolig i provinsbyens pæne forstadskvarter. Huset kunne f.eks. være bygget på et frasolgt areal fra en ældre patriciervilla med en attraktiv beliggenhed, hvorefter bygherren så har hyret en arkitekt til at tegne det nye hus. Resultatet er blevet et for sin tid moderne, men dog solidt borgerligt hus for det købedygtige publikum. Den høje skorsten, der tyder på en pejs i stuen, de høje vinduer og de sydlandskudseende pynteskodder vidner om husets individuelle præg. Her er netop ikke tale om et murmestermetervarehus.
Modellen er en ældre sag. Jeg er ikke klar over hvor gammel, men der er formentlig tale om et byggesæt fra 1960’erne. Ganske imponerende, at den slags stadig lader sig sælge – byggesættet må for længst have tjent støbeformen hjem. Grunden til at det stadig findes i handlen er vel, at det i bund og grund er et ganske tiltalende hus.

“Landhaus in den Ardennen” hed huset oprindeligt og dette herligt tidstypiske billede fra kassen fylder jo en med nostalgi. Lidt fotomontage, håndkolorering og kraftig retuchering – hvem vil ikke elske et sådan produkt?
Stiller man et modelmenneske tæt på huset viser det sig at skalaen er ret tæt på 1:87, måske 1:90. Det var som bekendt helt almindeligt i 1960’erne og sammenlignes Kibri-modellen med Heljans udbredte enfamiliehuse, så er huset overordentligt stort – en rigtig rigmandsvilla for modelmennesker!
Det der springer mest i øjnene ved det oprindelige byggesæt som ret udansk er utvivlsomt farven. Hvide huse kendes selvfølgelig i Danmark i form af kalkede bygninger fra forrige århundredskifte, smarte funkisbygninger fra mellemkrigstiden og typehuse fra 1960’erne og frem, men kombinationen af villa, høj tagrejsning og hvide mursten virker fremmed for et dansk provinsmiljø.
Derfor måtte der gøres noget ved husets farve. Jeg overvejede først at male murerne røde og kom så langt som til en farveprøve, men vinduesrammerne er brune og lod sig ikke let male hvide. Derfor bestemte jeg mig i stedet for at male murerne gule, hvilket passede bedre til vinduerne. Grundfarven blev Humbrol 81, mens forskellige farvevarianter til maling af individuelle mursten blev tonet med henholdsvis sort og brunt. Farven på fugerne blev blandet efter den opskrift, der benyttes i Skanderborg MJK og som for gulstenshuse foreskriver: 3 gul / 1 brun / 3 hvid.

Som på så mange ældre H0-modeller er murstenene alt for store. Det har dog den fordel, at det så er lettere at tone individuelle sten med det formål at give mere liv i murværket
Med de nymalede mure så det ellers røde tag pludselig mærkeligt ud, så det fik en gang rød-orange Humbrol 82, efterfulgt af et par omgange patinering med mørk grå-grøn farve til at illudere det mos og skidt, der samler sig i tagstenenes fordybninger. Behndlingen blev efterfulgt af tørbørstning med lysegråt.

Husets træværk – vindskeder, skodder, tagkviste – fik en brun farve for at passe til de brune vinduesrammer
Tagkvistenes tag samt tagrender og nedløbsrør fik en gang kobbergrønt fra et Faller patineringssæt, men det grønne er nu ikke ret synligt på billederne. Vinduernes nedre karme blev grå, mens balkonens rækværk blev halvblankt sort. Husets sokkel, der så ud til at være i natursten fik forskellige lag grå-brune toner og en grundig patinering.

Den åbne garage er faktisk ikke fra denne omgang tilpasning, men stammer tilbage fra dengang for 30 år siden, hvor huset var nyt og placeret på barndommens Märklin-anlæg. Allerede dengang skulle jeg åbenbart absolut lave om på tingene
På Sundborg modeljernbane er det ikke helt sikkert, at der kan findes plads til huset. Eftersom der er tale om en lidt speciel bygning vil det mest oplagte være en placering i tilknytning til et villakvarter i den større by Sundborg fremfor den lille provinsby Købing. Husets skala gør, at det må placeres et stykke fra anlægskanten, og det er ikke sikkert, der blive så meget plads her jf. den for tiden herskende plan (se: Sporplan version 3).
Mere om emnet er det ikke sådan at få fat på, men her er et link til en passioneret norsk samler af ældre husbyggesæt: http://modelljernbane.internettside.com/tag/ahm
Mere om fugefarve o.lign kn studeres hos de dygtige husbyggere i Skanderborg Modeljernbaneklub: http://www.sdmjk.dk/byggetips/mursten.asp
Hej Sundborg
Det kunne såmænd godt være en dansk villa.
Den underlige tagkonstruktion med valmen over garagen virker godt nok ikke så kernedansk.
Ikke desto mindre går jeg jævnligt forbi et hus på Frederiksberg (ja midt i storbyen!) med stort set samme tagkonstruktion og med skodder og hele pivtøjet.
Dog er huset bygget med røde mursten, men det er bestemt ikke umuligt, at begge typer er set. Vinduesrammerne er brune, så den mulighed har du også haft.
Desuden er der blyindfattede ruder i stuevinduerne, hvilket åbenbart var meget populært engang, så det er værd at overveje på sådan et prangende hus 😉
Dbh
Cristian
LikeLike
Hej Cristian
Tak for den indsigtsfulde kommentar og den opmuntrende vurdering af husets egnethed. Det lyder som om jeg skal på fotosafari på Frederiksberg! Det med en mangefarvet blyindfattet rude er en god ide – det vil kunne blive en sjov effekt når natten falder over anlægget.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg
Hvor er det vildt dejligt at læse din beskrivelse og billeder af ombygningen af et gammelt hus.
Det er meget inspirerende.
Venligst
Henrik
LikeLike