Buick Super 1950 – Et ægte amerikansk dollargrin

Som jeg truede med i Årsopgørelsen 2017, så vil jeg den kommende tid skrive en håndfuld artikler om amerikanske biler fra 1950’erne. Amerikanske biler har tidligere været omtalt her på bloggen. Der var historien om det lille dollargrin Nash Rambler, den specielle Metropolitan, den i Danmark ganske udbredte lastbil Chevrolet 1941/46. Lidt længere tlbage var der historien om Chevrolet Bel Air, der bl.a. blev samlet i Danmark, Ford Model A, der var en best-seller i mellemkrigstiden og endelig Chrysler Airflow, der var forud for sin tid. Denne gang skrues der op for krom og lir med et ægte dollargrin.

Et amerikansk dollargrin med hvide danske kødvogne i baggrunden. Ikke helt umuligt – læs mere i denne artikel om, hvordan det måske hænger sammen

Forbilledet for den iøjefaldende model er en årgang 1950 Buick Super. Firmanavnet Buick kan føres tilbage til 1899 og den første bil med det navn blev solgt i 1904. Buick regnes dermed for at være det ældste endnu producerende bilmærke i USA.

Buick er et hædrekronet bilmærke med en lang historie. Næppe nogen periode var imidlertid så fremgangsrig for mærket som 1950’erne

Buick var desuden udgangspunktet for skabelsen af bilgiganten General Motors (GM), der i 1908 blev etableret som et holding selskab for netop produktionen af Buick-biler. Året efter blev mærker som Cadillac, Rapid Motor Vehicle Company (der var forløberen til GMC) og flere andre indlemmet i GM. Senere kom endnu flere mærker til heriblandt så relevante 50’er-biler som Chevrolet og Opel, der allerede er blevet omtalt i flere omgange her på bloggen.

Som en del af GM placerede Buick sig i den øvre ende af sortimentet kun overgået af Cadillac. Chevrolet’en i bunden af hakkeordenen er tidligere omtalt her på bloggen

Buick havde stor fremgang på det amerikanske marked i 1950’erne og var – efter Chevrolet, Ford og Plymouth – årtiets fjerde bedst sælgende mærke i USA. Årgang 1950 alene solgtes i over 250.000 stk. Succesen er bemærkelsesværdig eftersom der ikke var tale om nogen billig vogn. Der var, som de fleste sikkert ved, penge mellem folk i 50’ernes USA.

Buick Super’s succes skyldes formentlig ikke mindst det imposante og tidstypiske frontparti der appellerede til mange forbrugere

Noget andet var situationen i Danmark. Buick havde herhjemme et vist marked i mellemkrigsårene. Politiert havde bl.a. en del biler af det mærke. I en af mine ”Hvem, Hvad, Hvor”-udgaver fra slutningen af 1940’erne er der f.eks. en herlig billedtekst med ”en af Færdselspolitiets hurtigtgående Buick’er”, der jager fartsyndere på landevejene. Danske Tekno lavede også små Buick’er, bl.a. i udgaver som Falck-ambulancer og diverse lastbiler.

Ba-buh-ba-buh en Buick – men en ældre model og i forkert skala. Måske kan ambulancen også bedst betegnes som en fantasimodel. Fotoet stammer fra autojauneblog.fr

For rigtige biler til almindelige mennesker var efterkrigstiden imidlertid svær. Som tidligere omtalt her på bloggen, så krævede det frem til 1952 en indkøbstilladelse fra Automobilfordelingsnævnet at få lov til at importere en bil til Danmark og tilladelser blev kun givet til biler i mellemklassen og ned. En Buick var helt udelukket. Men der var et smuthul. Man kunne nemlig modtage en bil som gave fra en slægtning i udlandet – f.eks. en ”rig onkel i Amerika”. Kravet var at gavegiveren selv betalte bilen med sine egne hårde dollars og ledsagede den flotte bil med et gavebrev. Der er nok ingen tvivl om, at det var for stor en fristelse for nogle danskere. Et opdigtet gavebrev, en stråmand i udlandet og en ordentlig masse sorte penge og man kunne skaffe sig et dollargrin. Men myndighederne var nu heller ikke tabt bag en vogn (undskyld udtrykket). Lidt over 100 retssager blev der ført ved domstolene om ulovlig indførsel af gavebiler i perioden frem til 1952. Ikke noget lille tal når man sammenligner med de ca. 5.000 biler der i samme periode blev lovligt indført til Danmark.

Skattefar var også efter dollargrinene. Betegnelsen ”dollargrin” optræder i øvrigt første gang på dansk i Politiken i 1948

På den positive side kan man jo så samtidig regne ud, at der har kørt dollargrin i Danmark i Sundborgtiden. En gang imellem kan man også være heldig, at fange en på gamle billeder, selvom der helt klart er langt imellem dem.

Her er snuden af et dollargrin fanget i Københavns Kødby. Så vidt jeg kan se må det dreje sig om en 1949 Buick. Det er nok en “gave bil”

Nå, men tilbage til Buicken, der var så efterstræbt et statussymbol at nogle mennesker ville gøre sig til kriminelle alene for at skaffe en. Et af de designkarakteristika der var definerende for Buick i denne periode var de ”VentiPorts” (koøjer), som smykkede bilens sider. Buick påstod at de bidrog til at køle motorrummet, men i de senere modeller, var de ikke engang åbne. Historien bag hullerne kan føres tilbage til en Buick-designer, der på sin egen bil havde monteret små lamper hen langs siden af motorhjælmen. Lysglimt fra lamperne simulerede de flammer, der med mellemrum stod ud af udstødningen fra jagermaskinerne fra 2. Verdenskrig. Kølerfiguren, der lignede et sigtekorn, bidrog yderligere til illusionen om at være på mission for Uncle Sam. Buick’s chef var så begejstret for ideen, at VentiPorts blev et kendetegn for Buick fra 1949 og frem – dog uden installeret lysshow.

VentiPorts og sigtekorn. Man kunne i øvrigt kende forskel på Buicks topmodeller og de øvrige på, at ”Senior Buicks” havde fire portholes, mens ”Specials” måtte nøjes med tre

Vi må hellere afrunde historien om Buick. Fra at have været verdens absolut førende bilproducent i Sundborgtiden er General Motors i dag faldet til en global tredjeplads. Kina er i øvrigt det største marked for Buick-biler i dag selvom mærket også er ret almindeligt her i USA. De moderne modeller har dog – efter min mening – helt mistet det særpræg Buick havde i 1950’erne, og ligner hvilke som helst produkt fra et europæisk eller japansk bilmærke.

Modellen er fremstillet af Busch, der ind i mellem gør modeltogsfolket i Danmark en stor tjeneste ved at udgiver biler, der ikke har bare har tysk forbillede. Modellen har efterhånden nogle år på bagen og som det fremgår af billederne hører bilen ikke til de mest detaljerede. Til gengæld får den point for stil.

Solen reflekterer i det blanke krom – så er der dømt dollargrin!

På Sundborg MJ kan den store Buick måske godt lige slippe med ombord, hvis vi holder fast i historien om kødgrosseren med den ”rige onkel i Amerika”. Det kan være den kan ses parkeret ved slagteriet eller konservesfabrikken.

Kødgrosseren på vej hjem, med de hvide kølevogne i baggrunden

Mere om emnet Buick Super kan findes mange steder på nettet, men start evt. her: http://en.wikipedia.org/wiki/Buick_Super

Læs her om de karakteristiske VentiPorts: https://en.wikipedia.org/wiki/Buick#VentiPorts

Genopfrisk evt. også GM’s danske forbindelse i artiklen her på bloggen om bilproduktionen i Danmark.

En gang så jeg et firma ved navn Østjyllands Limousine Service der netop havde en grøn Buick Special Model 41 årgang 1950. Nu kan jeg ikke længere finde firmaet på nettet, så det findes nok ikke mere. Men det kan være, at der er nogle af bloggens læsere, der har set bilen?

Til gengæld er jeg stødt på denne flotte Buick, der deltog i Classic Race Aarhus, maj 2017. Nu kan man aldrig helt gå ud fra, at de flotte 50’er amerikanerbiler man støder på i Danmark også oprindeligt har kørt her i landet. De fleste er importeret senere som veterankøretøjer. Men flot at bilen er udstyret med en epokerigtig nummerplade.

Hvis der er nogen der kender historien bag denne flotte Buick hører jeg gerne mere om den. Har den oprindeligt kørt i Danmark? Var den ejet af en kødgrosser? Foto: Per Ryolf

Advertisement