NYHED: Transport af affald var førhen en vigtig opgave for jernbanerne og Fleischmann har netop udsendt en model af en såkaldt kadavervogn fra Blaakilde Mølles Fabrikker. Det er en anderledes og spændende vogn, men modellen kan nok mest ærligt betegnes som en tillempet version af forbilledet.
Kadavervognen er et stykke specialiseret materiel, der vil udfylde en interessant rolle i trafikken. Som det ses er dette og de følgende billeder uden omgivende miljø – jeg skal lige have bygget et slagteri først
Forbilledet for litra ZC 500 304 var bygget af den tyske vognfabrik Herbrand i 1915. Der var tale om en højsidet godsvogn med klaplemme, der målte beskedne 8,8 m over pufferne, mens akselafstanden var 4 m. Lasteevnen var 14,3 tons, mens taravægten på den relativt lille vogn var på hele 10,8 tons, formentlig fordi vognkassen var lavet af jern.
På vognen var ejerens navn angivet på dørene: “Aktieselskabet Blaakilde Mølles Fabrikker Hobro”. Virksomheden blev grundlagt i 1881 og var en såkaldt kødfoderfabrik. Her forarbejdede man animalsk affald, inklusiv restprodukter fra slagtning, til at fremstille bl.a. benmel, der anvendtes til foderbrug og gødning, samt teknisk fedt, der anvendtes til smørelse og til sæbefabrikation. Desuden destrueredes man animalsk affald, der kunne udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed. Det passer jo helt med, at vognen ifølge det oplyste måtte befordre: ”Ben, Horn, Klove, Læder-, Filt- og Fjeraffald samt Benfedt i Fustager i Vognladninger”. Det må jo siges at være temmelig præcise bestemmelser, selvom samlebetegnelsen ”kadavervogn” nu også er temmelig malende.
Her står det hele!
Fabrikken havde i Hobro direkte sporforbindelse via havnebanen og en af naboerne var i øvrigt Hobro og Omegns Andelsslagteri, hvilket lyder praktisk. Blaakilde Mølles Fabrikker havde i øvrigt faciliteter flere steder rundt om i landet, nemlig udover Hobro også i København, Tarm og Odense, hvor den aktuelle vogn var hjemmehørende fra 1927. Blaakilde havde hele 12 af disse kadavervogne, otte bygget af Herbrand og fire af Scandia.
Stemningsfuldt billed fra fabrikken I 1938, med jernbane spor og det hele. Foto: http://blaakilde.dk/DK/Blaakilde%20M%C3%B8lle.aspx
Vognkassen var malet lys grå, formentlig for at reflektere solens stråler mest muligt. På den måde kunne man, hvis ikke forhindre, så dog udsætte, opvarmning af vognens lækre indhold. Vognen havde desuden mange små huller i siderne. I “Godsvognsmateriellets Historie” gætter Jens Bruun-Petersen på, at hullerne skulle bidrage til ventilation, og det lyder jo rigtigt, men var det for at køle eller for at forhindre gasser i at opbygges inde i vognen? Måske begge dele.
Hullerne må i hvert fald have betydet, at vognens duft blev vel spredt til de nærmeste omgivelser. Især på en varm sommerdag må der have stået en stank af den anden verden om disse transporter. Har man én gang haft den blandede fornøjelse at indsnuse stanken fra en destruktionsanstalt glemmer man det ikke så let. Det kan derfor ikke have været nogen fornøjelsesopgave for statsbanernes hårdtprøvede personale at håndtere kadavervognene.
Vognen blev udrangeret i 1962, hvilket sikkert skyldtes kombinationen af banernes øgede tekniske krav til de private vogne, vognens ikke ubetydelige alder og det forhold, at landvejstrafikken i stigende grad tog over. Til lettelse for jernbanepersonalet, er jeg sikker på.
Bunden i vejret. Det skulle man nok ikke gøre på den rigtige vogn. På modellen skimtes lige vægtpladen under koblingen, der er med til at give den lille vogn en fornuftig opførsel på sporet
Modellen er overordnet set nydelig og i Fleischmanns sædvanlige veldetaljerede kvalitet. Vognen har gode løbeegenskaber og synes at have den fornødne vægt, selvom det er en relativt lille model. Modellen måler 101 mm over pufferne og akselafstanden på 46 mm, hvilket i begge tilfælde er helt korrekt.
Den anvendte grundmodel er en tysk standardmodel af en ”Klappdeckelwagen”, der ellers ikke ses så mange af i dansk jernbanesammenhæng, men som var ret almindelige syd for grænsen.
Fleischmanns model sammen med en Rocomodel af en klapdækselvogn. Disse vogne blev bl.a. brugt til transport af kalk
Heldigvis eksistere der adskillige billeder af originalvognen og dens søstre, hvoraf flere kan findes på www.jernbanen.dk. Det er på den baggrund ikke så svært at sammenligne modellen med originalen.
Original og model
Studeres billedet af originalen kan man se, at modellen først og fremmest adskiller sig fra sit forbillede ved antallet af luger i taget: Forbilledet har fire i hver side, mens modellen har tre. I øvrigt er taglugerne på modellen formpresset i et mønster som et stort X, mens de på originalen ser ud til at have været plane. Det samme gælder vognens sider. Dobbeltdørene har på både model og original samme mønster.
Set lidt skråt fra oven kan lugerne tælles – der mangler en…
Desuden skal det bemærkes, at forbilledet har to lodrette profiler på hver side af midterdørene, mens modellen kun har een. Profilerne ligner ellers i sig selv rimeligt godt, med nitter og det hele. Desuden er der på forbilledet nogle vandrette profiler på vognsiderne, nærmere betegnet i de to yderste af de tre fag, som vognen har på hver side af dørene. De er heller ikke med på modellen.
Efter billederne at dømme sidder rangerskruebremsen desuden i den forkerte side af platformen. Endelig mangler modellen, som altid når tyske vogne adapteres til danske modeller, trinnet under midterdøren.
Rangerskruebremsen sidder lidt forkert, ligesom bremsen, gelænderet og pufferplanken m.m. burde have været i samme farve som vognkassen
Om denne række af uoverensstemmelser mellem original og model er alvorlig eller ej, må det jo være op til hin enkelte at vurdere. Selv synes jeg, at vognenes originalitet, dens helhedsudtryk, dens kvaliteter som model og frem for alt dens anvendelighed i forhold til mit (planlagte) trafikmønster gør, at den slipper igennem nåleøjet. Mere puritansk indstillede MJ’ere vil sikkert trække grænsen et andet sted.
På Sundborg Modeljernbane er vognen således velkommen. Jeg planlægger et større slagteri på anlægget, ikke mindst fordi det vil generere en masse trafik af indkommende Q-vogne med levende dyr til slagtning og udgående hvide vogne med færdige produkter. Desuden vil der være behov for lukkede vogne med emballage m.m., ligesom slagteriet har brug for energi, der i epoke III fint kunne ankomme til kedelhuset i form af kul i åbne vogne. På den baggrund passer kadavervognen, der afhenter slagteriaffald til destruktionsanstalten, perfekt ind i den travle trafik på sidesporene til slagteriet.
Nu er vognen jo helt ny, så den er ikke patineret endnu. Ser man på gamle billeder af de virkelige vogne (dog ikke det der er brugt i denne artikel), så ser nogle af dem ud til at være pænt slidte, så det skal denne vogn også være.
Fleischmanns vognmodeller kommer almindeligvis i nogle ret lækre plastikkasser der gør, at man ser vognen rigtig godt. Det gælder så bare om, ikke at ridse kassen alt for hurtigt
Mere om emnet kan som nævnt læses på www.jernbanen.dk ligesom der her kan findes gode billeder af vognen og dens kollegaer hos Blaakilde.
Som nævnt er vogntypen også kort omtalt i Jens Bruun-Petersens “Godsvognsmateriellets Historie”, s. 63.
Om Blaakilde Mølle A/S kan man se mere her: http://blaakilde.dk/DK/Blaakilde%20M%C3%B8lle.aspx. Information om virksomhedens tilknytning til jernbanen kan finds her: http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Havnebaner_i_Nordjylland:Havnebanen_i_Hobro
Endelig kan det nævnes, at Banen i nr. 115, februar 2010, s. 54 bragte en foromtale af vognen.
Sundborg MJ 
Skriv et svar