Jeg er i gang med at eksperimentere med modeltræer baseret på hjemmelavede trådarmaturer. Det er en teknik, der rummer mange muligheder, men som tydeligvis også kræver noget øvelse, i hvert fald for mig. De træer, der optræder i denne artikel, er således ikke de allerførste jeg har lavet – dem skal jeg forskåne læserne for. De første forsøg havde en tendens til at blive for flade og savanneagtige. Træer i Danmark er nemlig generelt højere og mere langstrakte end vi, der færdes ved jorden, almindeligvis opfatter. Jeg vil heller ikke påstå, at jeg endnu helt har nået det niveau i træbygning, som teknikken giver mulighed for, så der kommer sikkert opfølgende artikler og opdateringer hen ad vejen. Den følgende artikel skal derfor nok mest betragtes som en slags begyndelse.
Forbilledet er, som altid i denne underkategori af bloggen, træer i det danske efterårslandskab. Det er selvfølgelig et vidt begreb for der er jo mange forskellige træsorter ligesom hvert enkelt træ er unikt. Det er her de individuelt fremstillede træer har deres store fordel fremfor de industrifremstillede: De uendelige variationsmuligheder.
Modellerne er denne gang fuldstændig scratch built. På nettet kan man finde en række eksempler på, hvordan forskellige modelbyggere går til denne opgave og der er helt sikkert mange flere veje til målet. Nogle bruger tykke bundter af tynde metaltråde, hvilket er godt hvis man vil lave et egetræ eller måske et ældre frugttræ. Denne gang vil jeg imidlertid gerne lave træer med forholdsvis lange slanke stammer, så træerne i denne artikel er lavet med udgangspunkt i en ret tyk sort blomstertråd, der bruges til at lave det grundlæggende armatur. Alternativt kan man bruge en kvist med forgreninger fra haven.
Grenene laves af en tyndere grøn blomstertråd. Tråden snoes op langs stammen og de store grene. Med jævne mellemrum laves to-tre-fire lange løkker, afhængig af, hvor tyk den nye gren skal være. Disse mellemstore grenene laves nu ved at vride blomstertråden. Efter et passende stykke skilles trådløkkerne og tyndere grene produceres.
Tilsidst er kun det yderste af løkkerne tilbage. Disse klippes nu op og rettes ud, så de bliver til træets yderste grene. Denne del af processen er den mest irriterende, eftersom de opklippede trådender godt kan prikke en hel del i fingrene.
På dette tidspunkt er det ret tydeligt, at armaturen består af snoede metaltråde. I hvert fald det nederste af stammen, der vil være synlig også efter at træet bliver forsynet med bladehang, bør udglattes. Om man også vil bruge tid på at udglatte de øvre grene må være et spørgsmål om detaljeorientering og om, hvor tæt på anlæggets forkant, træet skal stå. Jeg viklede lidt tape om stammen og smurte noget hjemmelavet snask ud over den. Selve udglatningsmaterialet blev blandet af pulverkit og siet jord fra haven. Det sidste for at få lidt struktur i dejen. Også på dette trin er der forskellige veje til målet og på nettet kan man se, hvordan andre modelbyggere bruger gips eller savsmuld til at giver stammerne struktur. Hvis man vil kan man tilsætte lidt farve. Det er egentlig ikke nødvendigt, for stammen bliver senere dækket af andre farver.
Som forberedelse af påsætning af fibermaterialet, der senere skulle blive til træets kviste og grundlag for bladhanget, blev træarmaturens yderste grene duppet med Hob-e-Tec, en slags speciallim, der tidligere er omtalt her på bloggen, blandt andet i artiklen om træer baseret på plastikarmaturer.
Efter Hob-e-Tec’en var blevet klar-farvet og klæbrig, kunne totter af polyfibre sættes på træet. Dette er endnu en af de faser, der kræver lidt øvelse. Slutresultatet bliver bedst, hvis man laver totterne lette og luftige. Jeg har tidligere brugt Woodland Scenics “profesionelle” fibre, men denne gang gik jeg efter budget-løsningen og brugte filtervat til akvariebrug. Det er lige før jeg foretrækker sidstnævnte, især til prisen. Efter limen var hærdet færdig kunne træet spraymales. Jeg har eksperimenteret med brune og grønne nuancer, men faktisk synes jeg det bedste resultat opnåes med sort maling. Det giver en bedre dybdevirkning, når kvistene på denne måde ser ud til at ligge i skyggen. Man skal passe på at holde lidt afstand til filtervattet, når man sprayer, ellers kan man risikere at vattet klasker samme og mister sin luftighed. De sorte stammer kan herefter tørbørstes med grå-brun-grønne nuancer. På den måde forbliver de dybereliggende områder mørke og skyggefulde. Man kan også gå stammerne efter med en wash, hvis man gerne vil have mere spil i skyggeområderne.
Så er det tid til selve bladhanget. Igen er det et område, der kræver lidt øvelse og erfaring. Jeg har efterhånden indkøbt en del forskellige produkter, egentlig mest fordi jeg har ledt efter det ideelle produkt. Det synes jeg ikke lige jeg har fundet, til gengæld er jeg nok kommet nærmere en position af, at tricket synes at være en kombination af produkter og ikke mindst farver. Løvhanget fæstes med spraylim og forsegles efterfølgende med spraylak. Igen skal man ved brug af begge dele passe på, at løvhanget ikke klasker sammen, så hold god afstand mellem træ og spraydåse.
Jeg har som vanligt lavet en lille film om tilvirkningen af træerne. Egentlig siger billederne nok mere end alle ordene ovenfor.
På Sundborg modeljernbane skal der som tidligere omtalt bruges mange træer og egentlig er der ikke så meget tvivl om, at med mere øvelse er der ingen bedre teknik end at lave træer baseret på trådarmaturer. Eftersom der skal bruges så mange træer, så gør det ikke så meget, at de første par generationer måske ikke blev helt perfekte. De bliver bare flyttet tilbage på anlægget, mens de mere vellykkede eksemplarer kan rykkes frem mod beskuerne
Mere om emnet modeltræer lavet på basis af hjemmelavede trådarmaturer kan på dansk først og fremmest læses og beundres hos Reinar Merke: http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Traeer.htm De to træer i denne artikel svare til Reinars “Arbejdsbeskrivelse 1”.
Læs også MY 1 2 87’s beskrivelse af et træbyggerkursus hos Reinar: http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=234:pa-traebyggekursus&catid=151&Itemid=162 og SVJMJK (med link til YouTube-video)https://svjmjk.blogspot.com/2010/09/trbyggerkursus-hos-reiner-49-2010.html?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed:+Sydvestjydsk-Modeljernbaneklublgod+(Sydvestjydsk+-+Modeljernbaneklub.+%C3%98lgod.)
Her er en meget grundig gennemgang af, hvordan et stort trådtræ (25 cm) kan laves: http://miniscaping.com/guide/77/step/view/
Se nogle flotte hollandske træer her (sproget er nederlandsk, så det er mest billederne det handler om). Se især instruktionen side 1 og de flotte efterårstræer side 8: https://forum.beneluxspoor.net/index.php/topic,5876.105.html
Skriv en kommentar