Škoda 1201 – En varevogn fra den anden side

Bloggen fortsætter med at se på erhvervskøretøjer, men rykker lidt ned i størrelse. Tjekkiske Škoda har historisk set et pænt marked i Danmark. Også i 1950’erne kørte der Škodaer rundt herhjemme og i Sundborg er der også en, nærmere bestemt en varevogn fra den tjekkiske modelbilsproducent IGRA.

Almindelig i 1950’erne har den vel ikke været den tjekkiske Škoda, men det er da en meget sjov afveksling fra alle de tyske bilmodeller, modeltogsbranchen ellers er så fuld af

Forbilledet var en af de biler, der i de første efterkrigsår kunne ses i både Øst- og Vesteuropa. Škoda regnes for et af verdens gamle bilmærker selvom Škodaværkerne egentlig startede som en stor maskin- og våbenproducent. Fabrikken lå i kejserriget Østrig-Ungarn, som dengang bredte sig over det der i dag er Den Tjekkiske Republik. Bilerne kom til i 1925, hvor Škoda opkøbte Laurin-Klement. Som så mange andre bilfabrikker var dette firma startet med at lave cykler. Det var i 1895, men allerede i 1905 begyndte Laurin-Klement også at producere biler. En økonomisk depression, en tysk besættelse, tonsvis af krigsmateriel og en masse luftbombardementer senere havnede Škoda efter krigen på den forkerte side af jerntæppet. I 1946 blev firmaet nationaliseret under navnet AZAP, der stod for Automobilové Závody, Národní Podnik svarende til ”Den nationale automobilfabrik”.

Umiddelbart før 2. Verdenskrig producerede tjekkiske Škoda nogle af verdens bedste kampvogne. Efter krigen blev fabrikkens know-how igen udnyttet til at producere civile biler, selvom militærproduktionen nu også fortsatte

Før nationaliseringen producerede Škoda især større biler, men efter Pragkuppet måtte fabrikken som en del af den realiserede socialisme selvsagt satse på mere folkelige biler. Som så mange andre bilfabrikker startede Škoda med at finde førkrigsteknikken frem fra ruinerne, men i begyndelsen af 1950’erne fik bilerne en mere tidssvarende formgivning.

Designmæssigt var Škoda i begyndelsen af 1950’erne med på pontonmoden, der egentlig kom fra kapitalismens højborg USA. Det var tjekkoslovaken ikke alene om, det samme kan siges om tyske Opel Olympia og svenske Volvo Duett – alle ville se amerikanske ud

Teknisk var det dog så som så med fornyelsen for Škoda 1200 og de efterfølgende 1201 og 1202 havde blot fået større akselafstand. Det gav plads til fire døre i sedanen og noget ekstra bagage. Škoda 1201 var ikke nogen højtydende bil for den var ganske tung i forhold til motorkraften og topfarten var beskeden. Bilen var efter sigende ikke så let at få rundt i trafikken, og hvad værre var: Bilen havde ”lumske køreegenskaber for den urutinerede chauffør”. Til gengæld var kabinen udstyret med udtag til en 12V lampe, hvilket ikke var normalt i 50’erne, selvom det i dag må regnes for standardudstyr. En anden detalje var at vinduesviskerne havde hver sin motor, så de kunne køre enkeltvis – det var så ikke en idé, der holdt ved.

Škoda 1201 havde en forlænget, men teknisk set forældet undervogn

Kørte der så Škodaer rundt i Danmark i 1950’erne? Ja, det ser bestemt sådan ud. På det særlig Škodamuseum på Fyn kan man bl.a. se en Škoda 1200 sedan, der beviseligt har kørt i Danmark hele sit lange aktive liv.

Dette billede er taget i Silkeborg i 1953

Skal vi lige tage slutningen med? Planøkonomien tappede efterhånden al innovativ saft og kraft ud af Škoda, der teknisk sakkede længere og længere bagud i forhold til de vestlige konkurrenter. Vi der husker 1980’erne vil nikke genkendende til Škoda-vittighederne, der er linket til herunder. Til gengæld betød østblokkens konstante tørst efter vestlig valuta og den uigennemskuelige prissætningsstruktur i kommandoøkonomien, at Škoda i Vesten solgte produkterne til særdeles konkurrencedygtig priser. Det gjaldt ikke mindst i Danmark, hvor man som bekendt betaler for tre biler, hver gang man får en.

Selvom 1201-modellen måske ikke blev den største salgssucces i Danmark, så blev den efterfulgt af rigtigt mange arvtagere i senere årtier

Da verden forandrede sig med Sovjetunionens kollaps skulle Škoda privatiseres og det stod klart, at der skulle massive udenlandske investeringer til for at redde det traditionsrige mærke. Valget stod mellem franske Renault og tyske Volkswagen og trods rundhåndede franske henvisninger til besættelsestiden, hvor Škoda en overgang hed “Reichswerke Hermann Göring” valgtes tyskerne. Det blev efter sigende udslagsgivende, at VW lovede at bevare Škoda-navnet. Operationen lykkedes og Škoda er i dag et genrejst mærke – i Danmark kører både politi og kongehus Škoda, så det er da gået meget godt.

Modellen er fra det herhjemme ikke særligt udbredte tjekkiske mærke IGRA. Jeg købte min lille model på et legetøjsmarked, så jeg kender ikke modellens vej til Danmark.

En model der trods sin charme ikke kan siges at leve helt op til dagens standard – se blot på de to “blobber”, der går det ud for forlygterne

IGRA har produceret modelbiler siden 1960’erne i både 1:43 og 1:36. Oprindeligt var modellerne af bakelit, senere introducerede man plastik. I 1980’erne udbød firmaet modeller af tjekkiske person- og erhvervsbiler i skala 1:87. Škodaen her fås udover som kassevogn også som sedan og ladvogn.

Helt parallelt med forbilledet så er modellen ikke på højde med samtidige vestlige modeller og slet ikke i klasse med moderne superprodukter. Finishen er ikke imponerende, detaljer stort set fraværende og indfarvningen af karosseriets plast nærmest semitransparent. Ikke desto mindre synes jeg det er en sjov og anderledes model at have på anlægget og så må man jo tage resten med.

På Sundborg modeljernbane er der kun den ene Škoda og med IGRA-modellernes sjældenhed og almindelige standard in mente, er det ikke sandsynligt, at der kommer flere. Bilen ejes nok af en lokal håndværker, der åbenbart ikke ser noget ideologisk problem i at køre en bil, produceret på den anden side af jerntæppet.

Mere om emnet Škoda kan studeres på det nævnte særlige Škodamuseum på Fyn. Museet har denne hjemmeside: http://www.skodamuseum.dk/pages/id1.asp

Der er også ting at finde her:http://www.klassiskebiler.dk/museum/indhold/osteuropa/skoda/1200/1200.htm og her: http://www.uniquecarsandparts.com.au/heritage_skoda.htm

Hos Škoda-klubben i Danmark kan man se en række af medlemmernes biler, inkl. modeller fra lige før og efter krigen: http://skodaklub-danmark.dk/billeder-af-medlemmernes-biler

Her er et sjovt billede fra Zonens station i Herning med en Skoda ambulance. Ambulancen var angiveligt leveret færdigudrustet fra Tjekkoslovakiet: http://www.dvk-database.dk/bht/bht_1986/bht_1986_88/bht88_1986_17.htm. Der eksistere også et billede af en Skoda ambulance i Silkeborg: http://www.zone-redningskorpset.dk/hotel/zonen/webpages.nsf/ba9f50795226e2afc12565b5005aa2de/dfd3e5bc39c555b3c12568db00709715!OpenDocument

At Škodaens design var inspireret af samtidige amerikansk modeller illustreres ret godt i denne lille film: http://www.youtube.com/watch?v=zUyDHcMyFFE

Og til sidst som lovet et link til et site med Škoda-vittigheder: http://www.bilhistorie.dk/Side.asp?ID=21

Og således ruller Skodaen så ud af billedet for denne gang

Advertisement