Figurer – Modeller af livet

I dag tager vi hul på en ny underkategori på bloggen: Figurer. Det er et emne, der efter min mening fortjener større opmærksomhed end det ofte får i modeljernbanekredse. Figurer er nemlig med til at bringe liv på anlægget og fortælle de små historier, der kan gøre modeljernbanen interessant for andre end os tognørder. Nåja, og så er dette i øvrigt artikel nr. 200 på bloggen.

Ingen modeljernbane uden modeljernbanemænd

Forbilledet er alt det der simulere liv på anlægget. Det er ren primathjerne, men det er et psykologisk faktum, at vi som mennesker automatisk drages af andre mennesker. Når vi ser ud over et landskab, eller kigger på et fotografi, eller beundre et modeljernbaneanlæg så tjekker vores underbevidsthed lynhurtigt, om der er noget levende på radaren.

Hallo, der er vist noget på radaren

Det gør hjernen selvfølgelig for at undersøge, om der er mad eller stammefæller i nærheden, eller måske endnu mere vigtigt: rovdyr eller fjender. At det er små plastikfigurer i skala 1:87 er tilsyneladende underordnet for vores hjerne tjekker dem alligevel. Som uforbedrelige modeltogsentusiaster er det muligt at vores opmærksomhed især drages mod flotte danplokomotiver, men prøv at læg mærke til de medfølgende koner/kærester og børn – de kigger mennesker. Derfor er de små figurer på modeljernbanen vigtige.

En løbende mand. Hjernen går straks i gang med at digte en historie: Han skal sikkert nå toget!

Jeg tænkte af ovennævnte grunde først at kalde kategorien “mennesker”, men figurene på modeljernbanen er jo mere end det. Der skal også være dyr, både tamme på bondegården og vilde i naturen. Det giver liv. Og så er der rekvisiter, som det hedder i teaterverdenen. Altså alt det modelskuespillerne rører ved: Kufferter, haveredskaber, værktøj o.s.v. Alt det bliver ofte solgt sammen med modelfigurerne, så det kommer også med i figur-katagorien.

“Props” eller rekvisitterne er alle de småting, der giver scenen liv

Nå, men vi skal jo egentlig frem til forbilledet: Danskerne i 1950’erne. Hvem var de og især, hvordan så de ud? Heldigvis er der en stor mængde billeder fra perioden. Fotografiapparater var næsten blevet allemandseje i epoke III. Man behøver bare at bladre i familiealbummet hjemme hos forældre eller bedsteforældre for at se, hvordan antallet af billeder eksploderer efter krigen. Det er selvfølgelig ingenting mod den billedrevolution vi gennemlever netop nu, men i sammenligning med årtierne forud, er der mange billeder af 1950’erne. Det hjælper også gevaldigt, at mange af de mere professionelle billeder i disse år digitaliseres og gøres alment tilgængelige. Der er efterhånden virkelig meget at finde på nettet.

Forbilledet: Rejsende på Københavns Hovedbanegård i 1950’erne. Kilde: Arkiv.dk

På en modeljernbanen samler opmærksomheden sig først og fremmest om mennesker, der befinder sig udendørs – med mindre man er til at lave indretning i husene. Her er noget af det, der springer i øjnene på billederne fra 1950’erne, at rigtig mange går med hat. Både kvinder og mænd. En hat var både en praktisk beklædningsgenstand og en social markør. Praktisk var hovedbeklædning selvfølgelig især i de kolde måneder – og på Sundborg er det som bekendt permanent efterår. Som socialt fænomen er det oplagt at starte med uniformskasketten. Ingen DSB-mand kunne drømme om ikke at tage kasketten på, når han gik ud.

Kasket og attitude

Noget andet man kan bemærke er overtøjet. Lange frakker, gerne cottoncoats, var almindelige, men også vindjakker blev mere udbredte. Længden på kvindernes skørter var under knæet. Mænd og drenge havde naturligvis kort hår. Og skæg var ualmindelige, med mindre der var tale om sømænd eller beat-nics. Kvinders hår i 1950’erne ser ud til at være et mere kompliceret emne og kunne gå fra det halvlange til det ret korte – som f.eks. på tegningen herunder.

Katalogerne fra Daells Varehus kan findes på nettet og er en fantastisk kilde til almindelige menneskers helt almindelige påklædning i midten af 1950’erne

Den største udfordring ved at finde gode forbilleder for figurer af 1950’ernes mennesker er næsten at finde de gode farver. Eftersom de fleste af tidens fotos var i sort/hvid er vi tvunget til at kigge i f.eks. gamle Daells-kataloger som herover, for at finde oplysninger om, hvilke dele af paletten vi skal bruge. Jordfarver som brun, grå og grøn – ser ud til at have været populærere. Det samme ser afdæmpede nuancer af rød og blå ud til at have været. Vi er før 60’ernes flower-power-farver, men efter den tid, hvor sort var den eneste tækkelige farve for voksne kvinder og mænd.

Dette farvekort har med lakering af biler at gøre, men det viser faktisk meget godt hvilke farver der var populære i midten af 1950’erne

Hvorfor er alt dette vigtigt? Det er det selvfølgelig fordi modelfigurerne, ligesom bilerne, reklamerne og det rullende togmateriel, er med til at sætte scenen for den epoke vi gerne vil eftergøre. Så efter denne langt fra uddybende introduktion kan vi begynde at se på selve figurerne.

Modellerne af mennesker og dyr fås til overflod i skala 1:87. Der er adskillige producenter på markedet: Preiser, Merten, Faller og Noch/Woodland Scenics, for blot at nævne de mest almindelige.

Figure til modeljernbanen fås fra mange forskellige producenter

Det er interessant at bemærke, at de fleste figurer ser ud til at have næsten uendelige liv. Mens modeller af huse og biler, for slet ikke at tale om modeltogene selv for en stor dels vedkommende løbende skiftes ud med stadig bedre gengivelser af forbilledet, så ser modelmennesker ikke ud til at blive taget ud af produktion i nær samme grad.

Dette her er fra Preiserkataloget 1958. Er det ikke utroligt? Man kan slå efter i firmaets nyeste katalog og finde figurerne den dag i dag. Katalog-siden er i øvrigt i sig selv et helt studie i 1950’er æstetik og trykketeknik

Det har selvfølgelig den fordel, at selv relativt bedagede figurer kan være med i dag – evt. med en lille opdatering. På billedet nedenfor ses mine allerførste figurer. Den ene banasælger har mistet en arm og selve kassen med bananer er borte sammen med et par børn, der også indgik i sættet (løb børnene væk med bananerne?). Men ellers har de holdt sig forbløffende godt siden 1978. Kvinden med den røde kjole var for sjov skyld med i den nylige artikel om 1950 Dodge og Plymouth.

Disse Merten-figurer var mine allerførste. De skal med igen

En stor udfordring i forbindelse med at befolke modellandskabet er, at figurerne er ganske dyre. Derfor er det oplagt et kigge i retning af mal-selv figurer. De har også den fordel, at man kan give dem den farve tøj, man synes passer til den valgte epoke. Ikke alle, men en betydelig del af figurerne i de kommende artikler vil være mal-selv. Kort kan man sige, at der er visse faste faser for mal-selv:

1. Afrensning af figurerne for støberande
2. Afvaskning med vand og opvaskningsmiddel
3. Placering på holder (nogle foretrækker at lade dem sidde på støberammerne)
4. Grunder (grå er udbredt, men nogle figurmalere foretrækker sort)
5. Maling (“inde fra og ud”, først hudfarve, så skjorter o.lign., overtøj, hatte og props. Nogle venter med hudfarven til senere i processen)
6. Forsegling med mat lak

En vejledning i håndteringen af mal-selv figurer fra Preiser

Selvom Preiser egentlig er mit foretrukne mærke inden for mal-selv-figurer er der også andre leverandører. I følgende lille film er det et sæt fra Noch det går udover.

På Sundborg modeljernbane vil der med tiden blive behov for mange figurer. Det vil ikke overraske bloggens faste læsere, at jeg finder fornøjelse i at kit-bashe diverse industrimodeller. Man kan også tilrette figurer, så de passer til det valgte tema. Eftersom jeg modellerer Danmark er der f.eks. behov for at give jernbanepersonalet danske kasketter frem for tyske. Eftersom vi er i 1950’erne er der sommetider behov for at give kvinderne længere kjoler eller mændene kortere hår. Og eftersom årstiden for Sundborg MJ er efteråret vil der ind imellem sikkert blive behov for at give modelmenneskene overtøj på. Alt dette vil blive nærmere undersøgt i de kommende artikler.

Et kig ind i fremtiden: Der kommer flere figurer

Mere om emnet modeljernbanefigurer kan der findes overraskende lidt om på nettet. Det er åbenbart ikke et spørgsmål, der optager så mange MJ’ere. Noget er der dog skrevet i “fagpressen”, se f.eks. artiklen om “Figurer på anlægget” i Lokomotivet nr. 80: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2004&nr=80. Der er også lidt at finde i samme udmærkede blads udgave nr. 70: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2002&nr=70. Efter denne blogartikel først blev publiceret bragte Lokomotivet i nr. 133, september 2018 endnu en udmærket artikel med titlen “Gør anlægget levende med figurer”. Artiklen har mange gode ideer til scener og optrin, og så vil man også kunne gense dette billede fra Sundborg:

Landsdelsekspressen afgår om få minutter

For selvmalere er der lidt at hente her: https://srmg.org.uk/news-blog/2016/2/27/tips-for-painting-model-figures-in-any-scale … og her: http://www.gatewaynmra.org/2003/tips-techniques-painting-figures-for-model-railroads/

Selvom det handler om skala 1:35 er der også inspiration at finde med hensyn til figurer og deres bemalingen hos bestyrern af Nystrup Grusgrav. Se f.eks. denne gode beskrivelse:  http://nystrupgravel.blogspot.dk/2018/02/soldiers-painted.html

Og så er der den underafdeling indenfor modelbygning, der handler om figurfremstilling og ditto maling. Især militærfigurer. Det er helt utroligt livagtige modeller, der kan frembringes, med mange nuancer af hudbemaling, skygger og highlights, bare til et ansigt. Start f.eks. her: https://www.scribd.com/doc/28438814/Verlinden-The-System-Vol-1-Figure-Painting

Hvis nogle af billederne i denne artikel ser bekendte ud er det fordi de bl.a. har optrådt i den lille promotion-video på YouTube:

Advertisement