De seneste to bil-artikler her på bloggen har handlet om dollargrin fra General Motors og Ford-koncernen. Den tredje store amerikanske bilproducent i Sundborgtiden havde selvsagt også sit bud på, hvordan en ”Full Size” bil skulle se ud.
“Fuld størrelse” betyder i amerikansk sammenhæng en bil med plads til tre på forsædet og tre på bagsædet
Forbilledet for dagens dobbeltforestilling er årgang 1950 af store sedan’erne fra Dodge og Plymouth. Som det allerede er fremgået af åbningsbilledet, så ligner de to biler hinanden særdeles meget og det skyldes, at begge mærker var/er en del af Chrysler-koncernen.
Er de ikke meget ens? Jo, for det er i bund og grund den samme bil med lidt forskelligt krom
Chrysler var som nævnt i 1950’erne USA tredje store bilkoncern sammen med General Motors (GM) og Ford. Faktisk var Chrysler i nogle af årene omkring 1950 større end Ford.
Det er fuldt ud lige så forvirrende at hitte rundt i Chryslers mange produkter som det er at finde hoved og hale i de to andre koncerners mange mærker og underafdelinger jf. tidligere blog artikler om Buick Super og Ford Mercury Eight . Kort fortalt havde Chrysler-koncernen i 1950’erne, ud over personbiler under sit eget brand, også mærkerne DeSoto, Dodge og Plymouth. Ideen var, at de fire mærker delte samme basis, men adskilte sig i udstyrsniveau. Dermed henvendte de sig til forskellige kundegrupper. Både Plymouth og Dodge sedanerne blev solgt i tre forskellige udstyrsvarianter, hvilket øger navneforvirringen yderligere.
Reklame! Man skulle måske ikke tro det, men Plymouth var Chrysler-koncernens tilbud i den mere prisbillige ende af det amerikanske marked
Det aktuelle design blev introduceret i 1949 og var hos de fire mærker i brug frem til 1954. Der var der tale om et ret konservativt karosseri i en tid, hvor amerikansk bildesign ellers gik mod ”lower, longer, wider”. Sammenlignet med de samtidige Buick Super og Mercury Eight fremstår Dodge og Plymouth måske også lidt tunge i det.
Dette er næsten en kombination af de to modeller: En Island Green Plymouth. Jeg kan rigtig godt lide, at farven er så 50’er-agtig
Ponton-designet skyldtes den herskende filosofi hos Chryslers daværende ledelse, der dikterede at koncernen producerede praktiske køretøjer, hvori man kunne side fuldt oprejst og med hat (!). Det amerikansk inspirerede ”ponton”-design påvirkede de efterfølgende år også europæisk bilindustri, som det tidligere er blevet drøftet her på bloggen i artiklerne om Mercedes 180, Opel Olympia og Opel Kaptajn m.fl. Ikke for meget ”streching and lowering” til europæerne, tak.
Ægte ponton-design på bagskærmen
I de efterfølgende år blev den sunde fornuft hos Chrysler i nogen grad blev sat på bagsædet, mens designerne i koncernen tilsyneladende gik i gang med at overgå hinanden og alle konkurrenterne med i krom og halefinder. Men det er en anden historie.
Vi skal også lige på en lille populærkulturel afstikker, for i Tintin-albummet ”Månen Tur-Retur” bind 1 kan man se en blå Dodge i tjeneste hos det syldaviske rumfartsprogram. Den anden bil i kortegen i samme historie er i øvrigt en 1949 Ford.
Frontgrillen viser, at det er en 1949-model der har været forbillede for Hergé’s smukke og enkle tegning af en Dodge
Nu er spørgsmålet selvfølgelig om der kørte Dodge og Plymouth’er rundt i Danmark i 1950’erne. Chrysler-mærkerne var her i hvert fald. DeSoto og Dodge-lastbiler var ikke ulamindelige. Jeg har fundet et enkelt billede af noget, der ligner en 1949 udgave af en vogn fra Chrysler-koncernen. Hvis nogle af læserne kan identificerer bilen hører jeg som altid gerne om det.
Her er et billede fra en meget anbefalelsesværdig hjemmeside om Stillings lokalhistorie. Det viser Lillebilvognmand Hans Peter Hansen med frue på vej på en angiveligt sjælden ferietur
Som nævnt blev de efterfølgende Plymouth’er og Dodge’r fra anden halvdel af 1950’erne langt mere sprælske i designet, men de var til gengæld ikke nær så holdbare. Det er lidt uklart om det var på grund af dårlige råvare og ringe kvalitetskontrol, eller om det var på grund af en filosofi om, at forbrugerne alligevel skiftede bil hvert 3-5 år, at Chrysler-produkterne fik kvalitetsproblemer. Vanskelighederne blev imidlertid så store at Chrysler til sidst lukkede Plymouth-mærket ned.
Det er slut med Plymouth – indtil den dag Chrysler-koncernen finder på at relancere mærket
Dodge lever til gengæld videre, nu som en underafdeling under den store Fiat-Chrysler-koncern. Faktisk kan designet af kølergitteret med de vandrette linjer og et markant lodretstillet centerparti – der netop blev introduceret i 1950 – genfindes i vore dages modeller fra Dodge.
Dagens Dodge. Man ser slægtsskabet med 1950-modellen
Modellerne er fra amerikanske Classic Metal Works og er solgt som hhv. 1950 Plymouth Sedan – Trinidad Brown og ’50 Dodge Meadowbrook Sedan – Island Green. Produkter fra samme producent er tidligere omtalt i artiklen om Chevrolet 41/46.
Man kan godt lige se, at der står Dodge på hjulkapslen
Som hos forbillederne skal man ret tæt på for at se forskellene. Der er lidt forskel på fronten, lidt forskel på længden af kromstriberne på siden samt forskel på hjulpkapslerne. Og så er der selvfølgelig forskellen på mærkerne Plymouth og Dodge. Sidstnævnte er faktisk læselige under lup! Men det er også det. På afstand ligner de to modeller hinanden til forveksling.
Dodge, står der nok så nydeligt på fronten
Det ser for øvrigt ud til, at Classic Metal Works er på vej med en 1950 DeSoto lavet over samme læst, som de to herværende modeller. DeSoto’en havde lodrette kromstriber på fronten – et ægte dollargrin.
Som man sikkert kan se på billederne er modellerne ikke de skarpeste knive i skuffen. Metaloverdelen giver en god tyngde, men som hos modellen af Mercury Eight fra Oxford Diecast, så koster det omkring vinduspartierne, der bliver noget klumpede at se på. Værre er det, at der er tydelige støberande på modellerne. Det er lidt skuffende for Classic Metal Works’ modeller af 1941/46 Chevrolet’erne har ikke den slags irriterende sjusk.
Jeg har for et par dage siden lagt en video på YouTube med udpakningen af de to modeller.
På Sundborg Modeljernbane er det nok lige i overkanten med de to – efter danske forhold – store amerikanerbiler. Jeg har allerede tidligere indrømmet, at nogle af de biler jeg på det seneste er ”kommet til” at købe nok ikke alle sammen har været meget sandsynlige at møde i den danske provins i den valgte epoke. Som modeller er de bare uimodståeligt attraktive. Og heeelt usandsynligt er det vel heller ikke, at den ene af de to amerikaner er direktionsvogn for en at byens store virksomheder. Det kan jo også være, at det er lillebilvognmand Hans Peter Hansen, der har en Trinidad-brun hyrevogn, i stedet for den traditionelle sorte farve.
Taxi!
Mere om emnet Chrysler-koncernens bidrag til bilhistorien, kan man finde på denne hjemmeside: http://oldcarandtruckpictures.com/Chrysler/indexDodge50-59.html eller denne: http://www.allpar.com/history/
Mere om Lillebilvognmand Hans Peter Hansen og hans forretning kan læses her hos Stillinglokalhistorie.dk
Skriv et svar