De seneste to bil-artikler her på bloggen har handlet om dollargrin fra General Motors og Ford-koncernen. Chrysler, den tredje store amerikanske bilproducent i Sundborgtiden, havde selvsagt også sit bud på, hvordan en ”Full Size” bil skulle se ud.
Forbillederne for dagens dobbeltforestilling er årgang 1950 af store sedan’erne fra Dodge og Plymouth. Som det allerede er fremgået af åbningsbilledet, så ligner de to biler hinanden særdeles meget og det skyldes som antydet i indledningen, at begge mærker var/er en del af Chrysler-koncernen.
Chrysler var som nævnt i 1950’erne USA tredje store bilkoncern sammen med General Motors (GM) og Ford. Faktisk var Chrysler i nogle af årene omkring 1950 større end Ford.
Det er fuldt ud lige så forvirrende at hitte rundt i Chryslers mange produkter, som det er at finde hoved og hale i de to andre koncerners mange mærker og underafdelinger jf. tidligere blogartikler om Buick Super og Ford Mercury Eight . Kort fortalt havde Chrysler-koncernen i 1950’erne, ud over personbiler under sit eget brand, også mærkerne DeSoto, Dodge og Plymouth. Ideen var, at de fire mærker delte samme tekniske basis, men adskilte sig i udstyrsniveau. Dermed henvendte de sig til forskellige kundegrupper. Både Plymouth- og Dodge-sedanerne blev solgt i tre forskellige udstyrsvarianter, hvilket øger navneforvirringen yderligere.
Det aktuelle design blev introduceret i 1949 og var hos de fire mærker i brug frem til 1954. Der var der tale om et ret konservativt karosseri i en tid, hvor amerikansk bildesign ellers gik mod ”lower, longer, wider”. Sammenlignet med de samtidige Buick Super og Mercury Eight fremstår Dodge og Plymouth måske også lidt tunge i det.
Ponton-designet skyldtes den herskende filosofi hos Chryslers daværende ledelse, der dikterede at koncernen producerede praktiske køretøjer, hvori man kunne side fuldt oprejst og med hat (!). Det amerikansk inspirerede ”ponton”-design påvirkede de efterfølgende år også europæisk bilindustri, som det tidligere er blevet drøftet her på bloggen i artiklerne om Mercedes 180, Opel Olympia og Opel Kaptajn m.fl. Ikke for meget ”streching and lowering” til europæerne, tak.
I de efterfølgende år blev den sunde fornuft hos Chrysler i nogen grad blev sat på bagsædet, mens designerne i koncernen tilsyneladende gik i gang med at overgå hinanden og alle konkurrenterne med krom og halefinder. Men det er en anden historie.
Vi skal også lige på en lille populærkulturel afstikker, for i Tintin-albummet ”Månen Tur-Retur” bind 1 kan man se en blå Dodge i tjeneste hos det syldaviske rumfartsprogram. Hvis nogen skulle få lyst til at (gen)læse albummet, så er den anden bil i kortegen i øvrigt en 1949 Ford.
Nu er spørgsmålet selvfølgelig om der kørte Dodge og Plymouth’er rundt i Danmark i 1950’erne. Chrysler-mærkerne var her i hvert fald, jf. den tidligere artikel om Chryslers Airflow fra 1930’erne. DeSoto og Dodge-lastbiler var ikke ulamindelige i Danmark, hverken før eller efter Krigen. Jeg har også fundet et enkelt billede af noget, der ligner en 1949 udgave af en vogn fra Chrysler-koncernen. Hvis nogle af læserne kan identificerer bilen hører jeg som altid gerne om det.
Som nævnt blev de efterfølgende Plymouth’er og Dodge’r fra anden halvdel af 1950’erne langt mere sprælske i designet, men de var til gengæld ikke nær så holdbare. Det er lidt uklart om det var på grund af dårlige råvare og ringe kvalitetskontrol, eller om det var på grund af en filosofi om, at forbrugerne alligevel skiftede bil hvert 3-5 år, at Chrysler-produkterne fik kvalitetsproblemer. Vanskelighederne blev imidlertid så store, at Chrysler til sidst lukkede Plymouth-mærket ned.
Dodge lever til gengæld videre, nu som en underafdeling under den store Fiat-Chrysler-koncern. Faktisk kan designet af kølergitteret med de vandrette linjer og et markant lodretstillet centerparti – der netop blev introduceret i 1950 – genfindes i vore dages modeller fra Dodge.
Modellerne er fra amerikanske Classic Metal Works og er solgt som hhv. 1950 Plymouth Sedan – Trinidad Brown og ’50 Dodge Meadowbrook Sedan – Island Green. Produkter fra samme producent er tidligere omtalt i artiklen om Chevrolet 41/46.
Som hos forbillederne skal man ret tæt på for at se forskellene. Der er lidt forskel på fronten, lidt forskel på længden af kromstriberne på siden samt forskel på hjulpkapslerne. Og så er der selvfølgelig forskellen på mærkerne Plymouth og Dodge. Sidstnævnte er faktisk læselige under lup! Men det er også det. På afstand ligner de to modeller hinanden til forveksling.
Det ser for øvrigt ud til, at Classic Metal Works er på vej med en 1950 DeSoto lavet over samme læst, som de to herværende modeller. DeSoto’en havde lodrette kromstriber på fronten – et ægte dollargrin.
Som man sikkert kan se på billederne er modellerne ikke de skarpeste knive i skuffen. Metaloverdelen giver en god tyngde, men som hos modellen af Mercury Eight fra Oxford Diecast, så koster det omkring vinduspartierne. De er noget klumpede at se på. Værre er det, at der er tydelige støberande på modellerne. Det er lidt skuffende for Classic Metal Works’ modeller af 1941/46 Chevrolet’erne har ikke den slags irriterende sjusk.
Jeg har for et par dage siden lagt en video på YouTube med udpakningen af de to modeller.
På Sundborg Modeljernbane er det nok lige i overkanten med de to – efter danske forhold – store amerikanerbiler. Jeg har allerede tidligere indrømmet, at nogle af de biler jeg på det seneste er ”kommet til” at købe nok ikke alle sammen har været meget sandsynlige at møde i den danske provins i den valgte epoke. Som modeller er de bare uimodståeligt attraktive. Og heeelt usandsynligt er det vel heller ikke, at den ene af de to amerikaner er direktionsvogn for en at byens store virksomheder. Det kan jo også være, at det er lillebilvognmand Hans Peter Hansen, der har en Trinidad-brun hyrevogn, i stedet for den traditionelle sorte farve.
Mere om emnet Chrysler-koncernens bidrag til bilhistorien, kan man finde på denne hjemmeside: http://oldcarandtruckpictures.com/Chrysler/indexDodge50-59.html eller denne: http://www.allpar.com/history/
Mere om Lillebilvognmand Hans Peter Hansen og hans forretning kan læses her hos Stillinglokalhistorie.dk
Skriv en kommentar