En Mercury er en slags luksus-Ford. 1949-årgangen blev et langlivet ikon for amerikansk efterkrigsoptimisme, men selvom der blev produceret over 900.000 styk så var den relativ sjælden i Danmark. Vi skal op i de øverste samfundslag for at finde dem på danske plader – helt op!
Forbilledet tilhørte den første generation af nye amerikanske bildesigns i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Mercury-navnet gik egentlig tilbage til 1939, hvor Edsel Ford, 2. generation af Ford-familien, introducerede mærket som betegnelse for koncernens ”entry-level luxury cars”. Mercury sigtede på kundesegmentet mellem de almindelige Ford-modeller og koncernens luksusmærke Lincoln.
Som omtalt i artiklen om Ford A, så var gamle Henry Ford noget af en stivstikker. Det var først da han kort før sin død i 1947 begyndte at tabe grebet om firmaet, at det blev muligt at gå nye veje. Ingeniørerne hos Ford gik på det tidspunkt bl.a. væk fra de stive bagaksler med tværliggende fjedre, der havde været et kendetegn for næsten alle Ford-modeller siden Ford T. I stedet introduceredes uafhængig forhjulsaffjedring med skruefjedre og et bagakselophæng med langsgående bladfjedre. Det gav den flydende bløde kørselsoplevelse, mange forbinder med store amerikanske biler.
Men det var især de nye karosserilinjer, der virkelig tiltrak sig opmærksomhed. I de første år var Mercury egentlig blot en mere luksuspræget version af Fords normale modeller, men da årgang 1949 af Mercury Eight blev introduceret blev Mercury’en løftet nærmere Lincoln-luksusniveauet med en række fællestræk i designet.
“New look” var ikke kun en tøjmode, for hos bildesignerne stod det for skærmenes fulde indarbejdelse i karosseriet, afskaffelse af trinbrætter og et overordnet set lavere og mere strømlinet udtryk. “Stretching and lowering” var designernes credo, mens de forsøgte at ramme efterkrigstidens optimisme og enorme efterspørgsel efter nye biler.
På trods af at prisen for en 1949 Mercury Eight startede ved USD 2.000 og sluttede over USD 2.700 for topmodellen blev bilen en stor salgssucces for Ford. Med 905.362 solgte enheder på tre år var Mercury Eight den 6. bedst sælgende bil i USA i denne periode.
Men hvad med Danmark? De nye 1949 Ford- og Mercury-modeller blev præsenteret ved Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og Vester Boulevard (nu H.C. Andersens Boulevard), så bilen var kendt herhjemme. Spørgsmålet er mere om der blev der solgt nogen, for som det senest blev omtalt i artiklen om Buick Super 1950, så var importen af biler i den første efterkrigstid stærkt begrænset.
Der var dog en meget kendt Mercury-kører i Danmark i efterkrigsårene, og det var såmænd ingen ringere end Dronning Ingrid. Dronningen havde flere årgange af Mercury’er og kørte dem lejlighedsvis selv. Derfor overskriften på denne artikel med den royale hentydning.
Mens det er mest sandsynligt, at der var langt mellem Mercury Eight’s på vejene, så var der ret sikkert en del på drengeværelserne. Det skyldes at den danske legetøjsproducent Tekno fremstillede modeller af bilen i en del varianter. Man kan godt diskutere om modellen helt rammer forbilledets elegante linjer tilbage mod bagpartiet, men en Mercury Eight, det er det – ovenikøbet med en københavnsk nummerplade.
De efterfølgende årgange ændrede Mercury’en sig ikke meget og frem til 1951 var det mest et spørgsmål om at tilføre mere krom. Med årgang 1952 ændredes designet dog mere gennemgribende og vi er videre, til den næste model. Så skulle man jo tro, at det var slut på historien om 1949-51 Mercury Eight. Men det er det ikke. For eftersom efterkrigstidens amerikanske forbrugersamfund gik op i gear op gennem 1950’erne og 1960’erne og bilindustrien skiftede designs næsten hvert år, så var der en stor mængde brugte biler billigt til salg. De biler blev købt af en ny generation af unge førstegangskøbere. Det var en ungdom, der var på jagt efter en ny livsstil og en egen identitet og en del af den historie var at bygge om på bilerne. Sådan gik det til at Mecury’en blev meget populær som grundlag for ”street rodding” som den typiske ”lead sled”.
Det gjorde det jo heller ikke dårligere at James Dean netop kørte en 1949 Mercury i filmen ”Rebel Without a Cause” fra 1955. Så ikonisk for senere generationers fortolkning af 1950’er-ungdom var bilen, at den i en åben version fik en skurkerolle i filmmusical’en Grease. Den dag i dag kan man købe replika-karosser i fiberglas, der er populære blandt kit-car og hot-rod entusiaster. Selv inde på børneværelserne kan man finde 1949 Mecury Eights i form af politibilen Sheriff fra Disneys ”Cars”
Modellerne af Mercury Eight er der, som det fremgår af billederne, hele to af. Den første er en helt hæderlig version fra Oxford Diecast.
Det er første gang Oxford Diecast finder vej til denne blog, så det bør indledningsvis forklares, at firmaet nok er den førende britisk producent af modelbiler. Man har også modeltog på programmet. På trods af navnet ligger firmaet ikke i Oxford, men i Swansea – og ikke et ondt ord om det. Oxford laver modeller fra 1:18 til 1:200. Flest i skala 1:72 og 1:76 svarende til skala 00, der er den mest populære modeltogsskala i UK. Oxford har dog en voksende mængde modeller i skala 1:87. Jeg håber inderligt at Oxford vil tage nogle af deres fine modeller af britiske biler og udsende dem i skala H0. Indtil videre ser det imidlertid mest ud til, at man i denne skala satser på det amerikanske marked. Derfor er der allerede flere “dollargrin i programmet”.
Karosseriet på modellen fra Oxford Diecast er, som det ligger i firmanavnet, støbt i metal. Det giver modellen en god tyngde og formidler meget godt indtrykket af en stor bil. Materialevalget giver imidlertid også visse begrænsninger/udfordringer. Der er en grænse for hvor tyndt man kan støbe modeller i metal, og det ses blandt andet omkring vinduerne, der synes at ligge ganske langt inde i karosseriet.
Modellen har til gengæld ganske fine påtryk. Navnet Mercury kan tydeligt læses (med lup) på både fronten, siderne og bagsmækken.
Modellen er endda udstyret med nummerplader fra Nevada. Det er som bekendt der Las Vegas ligger. Jeg tror, jeg skal gense Godfarther-filmene, for der er det jo en del af historien, at mafiaen overtager kontrollen med casinoindustrien. Den sorte Mercury kunne godt ligne en filmgangsterbil.
Et andet punkt, hvor valget af metal som primært materiale har en omkostning, er i forbindelse med lygterne. Mens de nu om dage typisk er støbt i klar plast og påsat på plastmodeller som f.eks. på de flotte Opel’er fra Brekina, så er de malet på metalmodellen fra Oxford. Det forekommer ikke helt tidssvarende.
Den anden model af en 1949 Mercury Eight vi skal beskæftige os med er temmelig ringe, så er det sagt. Men det har sin forklaring for bilen er en del af SceneMaster-serien fra amerikanske Life-Like Trains. Denne serie er henvendt til prisbevidste MJ’ere eller måske begyndere inden for hobbyen. Jeg betalte knapt USD 10 for et sæt med to taxier, hvilket må siges at være i den billige ende.
De to modeller der kom ”udklædt” som taxier – Yellow Cabs. De har også været produceret i civile udgaver, men det er ikke lykkedes mig at finde dem til salg noget sted. Faktisk er jeg slet ikke sikker på, at de overhovedet produceres mere. Jeg har ikke kunnet finde fotodokumentation for, at 1949 Mercury Eights har været brugt som taxier i USA, men hvis nogle af læserne støder på beviser i den retning, så hører jeg gerne om det.
I en dansk sammenhæng er gule taxier i 1950’erne helt udelukket – herhjemme var taxier i 1950’erne næsten altid sorte. I epoke III var amerikanske biler ellers ganske populære blandt taxivognmænd eftersom de var rummelige. Taxivognmænd havde også lettere ved at skaffe de nødvendige importtilladelser til biler efter Krigen. På et tidspunkt vil jeg dykke lidt dybere ned i emnet hyrevogne i epoke III, herunder amerikanske modeller.
Et punkt hvor modellen fra Oxford skiller sig positivt ud er den fine præsentationskasse den bliver leveret i. Jeg har lavet en kort video om glæden ved at pakke en ny bil ud.
På Sundborg modeljernbane er det således muligt at Mercuryerne får lov til at stå på en taxiholdeplads et eller andet sted i baggrunden. De gule skal i så fald males om. Ellers er der måske kongeligt besøg i vente?
Mere om emnet Mercury kan læses her:https://en.wikipedia.org/wiki/Mercury_Eight
Dronning Ingrids Mercury og deres fælles møde med et vejtræ i 1948 er omtalt her: https://politiken.dk/forbrugogliv/biler/art4815112/Dronning-Ingrid-torpederede-vejtr%C3%A6
Lidt om mulighederne for at forbedre de billige modeller fra Life-Like kan læses her http://www.modelcarsmag.com/forums/topic/105707-id-the-brand-please-187-49-mercury/
Fan (og hadere) af filmen Grease kan måske mødes over glæden ved de mange 1950’er biler fra filmen. Her er de inkl. “den onde” Mercury: https://www.quora.com/What-cars-were-used-in-the-movie-Grease
Videre i pop-kulturen, men denne gang for de yngste, er her mere om bilerne i Cars: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Cars_characters#Sheriff
Skriv en kommentar