I epoke III var det stadig almindeligt, at de større tog som landsdelsforbindelser og internationale ekspresser medførte rejsegodvogne. Ikke mindst når rejsen gik over Storebælt. Før intercitysystemets indførelse i 1974 måtte de rejsende selv vandre ombord på færgerne, med mindre de var så heldige at køre med lyntog. I de tilfælde var det en stor fordel ikke at skulle slæbe alle de medbragte kufferter, tasker, cykler og barnevogne op ad trapperne og ned igen. I starten af 1950’erne (og igen i starten af 1960’erne) anskaffede DSB derfor to serier nye rejsegodsvogne til de store tog.
Forbilledet skal ses som et led i den modernisering af personvognsmatriellet, som DSB gik i gang med allerede i slutningen af 1930’erne og som – kun delvist afbrudt af besættelsen – fortsatte op gennem 1950’erne: Alt skulle nu være i stål. Den første serie på 12 rejsegodsvogne af litra EA blev leveret i 1951, så de moderne stålvogne af litra CC m.m. kunne få en tidssvarende følgesvend til rejsegodset.
Vognene blev som sædvanlig bygget af Scandia i Randers. Rejsegodsrummet var på 28 m2 og litra EA kunne laste 15 tons. Det var det samme som den meget ældre litra EC/ECO, som vognen skulle erstatte i de store persontog. I tillæg til rejsegodsrummet var EA-vognen indrettet med et mindre postrum med sorteringsreoler. Her opsattes også en brændeovn. Vognen kunne desuden tilsluttes dampvarmeforsyningen fra lokomotivet og var på den måde forsynet med både egen- og dampvarme. Det ydre tegn på kakkelovnen var en lille skorsten på taget. Toilet til personalet blev indrettet i samme afdeling.
Eftersom EA-vognene af hensyn til færgeoverfarterne var korter end de samtidige stålpersonvogne fik de også en kortere udgave af DSB’s stålbogier. Akselafstanden på bogierne under litra EA var således kun 2,5 m, mod CC-vognenes 3,0 m. Alligevel måtte vognen løbe 140 km/t og var således klar til de hurtigste eksprestog. Vognene var i øvrigt udstyret med trykluftbremse til når hastigheden igen skulle bringes ned på 0 km/t og skruebremse til at holde stille.
Vognene fik driftsnumrene 6001-6012. Som det ses på billedet herover, så havde de første seks EA-vogne harmonikaer. De næste seks fik imidlertid kun overgangsbro og -bøjler. Harmonikavognene blev stationeret i 1. distrikt, mens 2. distrikt fik dem uden.
Litra EA blev fra starten indsat i de store landsdelstog og i internationale tog. Takket være sidstnævnte blev vognene udstyret med RIC-raster. Læs mere om tognumre med mere på nettet og i fagpressen via links til sidst i denne artikel.
De 12 oprindelige EA-vogne må have opfyldt deres formål, for i 1963 blev der bygget endnu en serie på 20 vogne. Jeg skal ikke gøre for meget ud af dette, eftersom vi nu er ude af Sundborg-tiden, men blot konstatere, at der var visse større og mindre forskelle mellem de to serier. I 1969 omlitreredes EA-vognene til litra Dh efter en kort periode at have haft betegnelsen DEA. Omkring 1980 blev de 20 nyeste vogne moderniseret og lakeret design-røde. Vognene af første serie hensattes i begyndelsen af 1980’erne, mens vognene af anden serie udrangeredes nogle år senere.
Modellen af litra EA, og senere Dh, udkom i oktober 2017. Vognen blev udgivet i flere forskellige udgaver, nemlig serie 1-vogne med harmonikaer (det er sådan en jeg har); serie-1 vogne uden harmonikaer; serie 2-vogne med harmonikaer; serie 2-vogne med det nye litra Dh, samt; moderniserede designrøde serie 2-vogne. I alt udsendtes ikke færre end 12 varianter.
Vognene er traditionelt fremstillet med en undervogn i støbt metal og en overdel af plast. Detaljer som trin og håndbøjler er af metal. Modellen har fjedrende puffere og ikke mindst McK’s virkningsfulde harmonikaer af blød PVC plast.
Modellen har fuld indretning med reol, bord, stol, toilet, kakkelovn. Jeg har desværre ikke noget billede af vognens indvendige aptering, for jeg har ingen ide om, hvordan man åbner McK’s vogne. Jeg hører gerne om det, hvis nogle af læserne har tips.
Jeg kan godt lide farverne på Mck’s modeller. Ikke mindst tagfarven, der er lidt mørkere end vognen ville have set ud som nyrevideret, men mere over i den farve det ville have fået efter nogen tids brug. De meget detaljerede bogier er fremstillet af flere separate dele.
Jeg har som sagt anskaffet en variant med harmonika. Det er ikke fordi jeg begrænser mig til trafik i 1. distrikt, men mere fordi harmonkaerne – især i McK’s bevægelige udgave – er lidt mere interessante end overgangsbøjlerne. Men det kan være, at den indre samler tager overhånd og dikterer en harmonikafri model på et tidspunkt, hvis der kommer nye oplag.
Som det ses af nedenstående film på YouTube, så har jeg patineret vognen relativt let. Her i Sundborgtiden har vognen fortsat været ganske ny og personvognsmateriellet var generelt renvasket. Hvis man er til rustpletter på dørene må man vælge en senere tidsalder. For 1950’erne rækker bremsestøv på bogier og undervogn samt smuds efter sodfyldt regnvand på taget. Patineringsprocessen kan som vanligt følges på denne lille You Tube-video
På Sundborg modeljernbane er litra EA en meget velkommen tilføjelse. Det ligger lige for at indsætte vognen som rejsegodsvogn i et landsdelstog sammen med øvrige stålvogne som litra AC, AV, CB og CC. Som nævnt kørte forbilledet også i internationale tog, så det er også en mulighed, selvom det måske her vil være sjovere at kigge sig om efter en af de udenlandske rejsegodsvogne, der i 1950’erne kunne ses i denne rolle på danske skinner. I diverse oprangeringsforslag for epoke III-entusiaster ses litra EA også med mellemrum indrangeret i posttog, så det var måske også en overvejelse værd.
Mere om emnet DSB litra EA både forbilledet og som model kan findes hos producenten McK https://mck-h0.dk/kategori/personvogne/dsb-eadh/.
Man kan også læse Torben Andersens ”DSB post- og rejsegodsvogne 1945-1969” eller man kan gå til Lokomotivet nr. 67 http://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet67.pdf: Her gives eksempler på tognumre på diverse landsdelsforbindelser og sovevognsforbindelsen København-Frederikshavn, hvor litra EA indgik. I samme nummer af bladet findes en artikel om ”DSB persontog i model”, hvor litra EA foreslås indrangeret i posttog.
For flere billeder af McK’s EA, herunder også 2. serie-vognene fra 1960’erne kan man kigge her: http://formstrup.blogspot.dk/2017/10/mck-ea-6002-6007-og-ea-6030.html
Se også lidt billeder og omtale af den dengang nye model i KMK’s fremragende klubblad ”Mosebanen”: http://www.mosebanen.dk/blade/Mosebanen%2065..pdf
I denne tråd på Signalpostens forum øser diverse indsigtsfulde bidragydere af deres viden om rejsegods og hvad deraf følger. h087 har blandt andet bidraget med en oversigt over, hvilke rejsegodsvogne der i 1957 var indsat i hvilke landsdelstog: https://www.signalposten.dk/forum/index.php?mode=thread&id=269#p278
Sundborg MJ 
Hej Sundborg
Tak for endnu en god artikel om et spændende emne. Jeg er selv meget glad for min EA 🚂
Jeg har en enkelt kommentar. Så vidt jeg ved, kørte EA ikke med usorteret post. Reolen i tjenesterummet blev, som i de øvrige rejsegodsvogne, brugt til fragtbreve og lignende.
Venlig hilsen
Flemming
LikeLike
Hej Flemming
Tak for rosen. Det varmer altid – ville jeg have sagt, hvis ikke det lige var fordi Danmark er midt i en hedebølge. Det er meget sandsynligt du har ret m.h.t. EA og posten. Jeg vil redigerer teksten, så ingen får et forkert indtryk. Tak for rettelsen!
Mvh
Sundborg
LikeLike
Hej har du et billede af plantegningerne i bedre kvalitet hvor man kan se målene?
LikeLike
Du kan finde tegningen i høj opløsning på Jernbanemuseets digitale arkiv Jernbanekilder.dk. Dette link skulle gerne tage dig direkte til litra EA: http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/10682/viewmode=infoview/qsr=EA/fc=2%3A999
LikeLike