Denne artikel skal handle om litra AV, der var en kombineret 1. og 2. klasses vogn. Eller “Fællesklasse”, som det hed frem til juni 1956. Vogntypen blev ganske talrig hos DSB eftersom den gjorde det let at tilbyde pladser på 1. klasse uden at køre med alt for meget overkapacitet i togene.
Forbilledet havde en lang tilblivelseshistorie hos DSB. De første AV-vogne leveredes allerede i 1939, og havde en række karakteristika tilfælles med de andre samtidige svejste stålvogne som den rene 1. klasses vogn litra AC fra 1937, en kombineret 1. og fællesklassesvogn litra AX fra 1938 (oprindeligt også litreret AV) og så fællesklassesvognen (senere 2. klasse) litra CB, fra 1939. Slægtskabet med den senere standardstålvogn litra CC er også tydeligt. Teknisk set svarede AV vognene i vidt omfang til de andre svejste vogne. De kørte alle på 3 m svejste stålbogier og måtte fremføres med 140 km/t.
Litra AV var, som DSB’s andre stålvogne af samme generation, en sidegangsvogn. Vognen havde ni kupeer med plads til 60 siddende, fordelt på 18 på 1. klasse og 40-42 på Fællesklasse. På 1. klasse var kupeerne større end på Fællesklasse, hvilket gav vognen det ydre kendetegn, at der var større afstand mellem vinduerne i den ene halvdel af vognen. Vinduerne var af den todelte type.
Jeg skal ikke gå i for mange detaljer med AV-vognens tidlige historie, så lad os derfor blot konstatere at eftersom vognen leveredes over så lang en årrække, så var der ikke overraskende en række forskelle serierne i mellem. Er man til selvbyg og ombygninger af rullende materiel, er der helt sikkert noget at tage fat på her. Et synligt område, hvor AV’erne ændrede sig over årene var tagene. De første vogne havde således glatte tage, mens de senere udgaver fik tag med sikker, som modellen her har det. På samme måde havde de tidlige udgaver vendlerventiler, mens de senere fik kuck-kuck ventiler. Ventilerne over 2. klasse fulgte vognens midterlinje, mens ventilerne over 1 klasse, af årsager der ikke er mig helt klart, forskudt herfra. For at gøre forvirringen komplet blev nogle af de ældre vogne senere ombygget med nye tage.
Vi spoler hastigt frem til Sundborg-tiden med en konstatering af, at der før 1950 var blevet leveret 32 AV-vogne. Der var imidlertid behov for flere. Da Personvognsudvalget af 1949 fremlagde sine resultater i 1953, anbefalede man nemlig flere pladser på 1. klasse. Ikke alene voksede befolkningen, det gjorde mængden af fritid, rejselyst og økonomiske midler også. Samlet set var der naturligvis betydeligt færre passagerer på 1. end på 2./fællesklasse. Som tidligere omtalt i artiklen om litra AC var det i midten af 1950’erne under 5 pct. af de rejsende i fjerntrafikken, der rejste på 1. klasse. Ikke desto mindre betød det, at der rundt regnet skulle være en AV-vogn, hver gang der var 4-5 fællesklassesvogne i samme tog. Sammenlignet med de rene 1. klassesvogne havde de kombinerede vogne den fordel, at de var mere fleksible og kunne indsættes i mindre tog, hvor man ikke kunne forvente at fylde en hel vogn med 1. klasses passagerer. På den baggrund besluttede DSB at bestille flere AV’ere, så de store serier af AV-vognen blev faktisk bygget efter krigen.
Inde i kupeerne kunne 1.klassespassagererne brede sig. Der var nemlig kun seks sidepladser i hver kupé, mod otte i fællesklasseskupéerne. Størrelsen på 1. klasseskupeerne varierede lidt efter hvilken serie vognen stammede fra, men var på 1950-udgaven på 2290 mm, mod Fællesklasses kupeernes 1832 mm.
AV’erne blev brugt til mange forskellige opgaver. Udover landsdelstogene, så kunne de også ses i mere lokale tog, som f.eks. mellem Aarhus og Glyngøre. Netop behovet for at kunne indsætte AV-vognene i mindre lokale MO-fremførte tog betød, at man udstyrede nogle af vognene med styreledninger. Disse vogne fik litra AVL. Der fandtes jo også større MO-trukne tog som bådtoget ”Englænderen” og det internationale tog ”Nordpilen” så også her kunne AVL bruges. AVL falder imidlertid uden for Sundborgtiden, så jeg skal ikke gå yderligere i dybden med dette litra. AV-vognene brugtes også i udlandsforbindelser og en del af dem var derfor udstyret med diverse bremse- og varmekoblinger til brug i international tog.
Når regnebrættet gøres op kan det konstateres, at DSB mellem 1939 og 1963 endte med at have fået leveret 72 AV-vogne og 19 AVL vogne. Dermed må man sige, at typen var ganske talrig. Også når man sammenligner med klanmedlemmet over dem alle litra CC, der blev leveret i 140 eksemplarer. Nybygningen af AV-vognene sluttede med fremkomsten af de nye vogne, bygget efter UIC, standarder. AV’erens direkte artager blev her litra AB, der blev bygget i perioden 1969-70. AV’erne holdt sig dog længe i drift, takket være moderniseringer. Måske var det derfor, der kun blev bygget 20 litra AB. Moderniseringerne kan illustreres af min model AV 331’s skæbne. Vognen blev leveret 25. juli 1956. Den var født RIC-mærket og med modern elvarme. Efter Sundborgtiden blev vognen i 1967 omlitreret til Av 331 med lille “v” og allerede igen i 1969 blev vognen omlitreret til ABv 331. I 1972 blev vognen ombygget med nye døre og gummivulste i UIC-stil. Vognen blev designmalet og i 1979 blev den omdannet til ren 2. klasse og fik litra Bv 331. Sådan var jeg i hvertfald en enkelt gang i 1980’erne så heldig, at jeg pludselig en dag befandt mig i en kupe med mørke træpaneler og ekstra benplads. Jeg kørte som fattig studerende således på 1. klasse på en 2. klassesbillet. I 1988 var det slut og vognen blev udrangeret 32 år gammel.
Ifølge det uundværlige Jernbanen.dk undgik i hvert fald to vogne i første omgang skærebrænderen, idet AV 261 kom til Nene Valley Railway, UK, mens AV 293 kom til Jernbanemuseet i 1992. Er der mon nogen af læserne, der kender til vognenes videre skæbne?
Modellen er fra Heljan og blev oprindeligt udsendt i december 2008. Gennem årene har Heljan sendt adskillige nummervarianter på markedet. Forbilledet for Heljanmodellen er AV-serien fra 1950, hvilket var et godt valg, eftersom den som sagt var den mest talrige variant.
Teknisk ligner modellen på de fleste punkter Heljans meget vellykkede model af litra CC. AV-modellen har samme fine løbeegenskaber, men udseendemæssigt er der faktisk lidt forskel. Bogierne på AV-modellen har f.eks. korrekt tre fjedre, mod CC’ens to. Desuden er der dynamo på begge bogier, mens CC’en kun har dynamo på den ene. Helt korrekt.
På CC-modellerne var håndbøjlen nærmest vognenden blot markeret med en sølvfarvet prægning i vognkassen, mens den hos AV-modellen er blevet til en rigtig bøjle i metal. Til gengæld mangler alle modellerne de lidt længere håndbøjler ind mod kupeerne. Men ellers er det et af de punkter, hvor man kan se udviklingen i hobbyen, for i mellemtiden er McK kommet med sine modeller af personvogne og her er alle håndbøjler med.
Vognkassen er en smule finere støbt, end på CC’en, hvilket bl.a. ses på holderne til destinationsskiltene ved dørene på billedet herover. På selve dørene ses en lille dørstopper, der skal forhindre døren i at skrabe malingen af vognkassen, når døren åbnes. Jeg regner ikke mig selv for nittetæller som sådan, men det er da fine detaljer. Endelig ligger vinduerne i AV-vognen en anelse længere ude i rammerne end på de tidligere CC-modeller, hvilket gør at den øverste halvdel næsten flugter med vognkassen. Efter fotos af forbilledet at dømme, er det helt korrekt.
Vil man lede efter ting at forbedre, så er et par af kuck-kuck ventilerne sorte i stedet for i tagets farve. Det drejer sig om de to ventiler over toiletterne. De øvrige otte ventiler er helt rigtigt samme farve som taget. Derfor må man selv frem med malerpenslen, hvilket også er en god lejlighed til at få patineret vognen. Her skal man dog huske, at personvogne generelt blev fint vedligeholdt, så man skal ikke overdrive patineringen. Mens vognens ydre således er virkelig flot, så fik jeg lyst til at male indretningen, der i sig selv er noget fersk. Den lyse grundfarve fungere fint til panelerne i 2./fællesklasseafdelingen. Sæderne derimod måtte have en gang mørkebrun bøffellæderfarve.
På 1. klasse var sæderne hos forbilledet betrukket med det såkaldte Mars-betræk. Det var er mønstret stof i en gråblåligelige toner, dekoreret med nistre i forskellige farver. Nakkestøtterne var beklædt med et hvidt klæde, med bogstaverne ”DSB” broderet i relativ stor størrelse. Som allerede omtalt i artiklen om litra AC så var formålet naturligvis, at beskyttelsesklædet kunne afmonteres og rengøres. Klædet kaldtes ”antimakassar”, opkaldt efter en type hårolie, der åbenbart kunne efterlade gedigne pletter på møblementet. Det må have været en blandet fornøjelse at lægge nakken tilbage i en klat af den slags, efterladt af den forrige passage. Vægge og døre i 1. klasses afdelingens kupeer og sidegang var beklædt med paneler i mørkt træ. Endeperronen på 1. klasse var grønmalet.
Til malearbejdet klikkede jeg uden store problemer taget af og demonterede diverse skillevægge. Jeg malede sæderne i de respektive farver med akrylmaling fra Vallejo. De samme gjaldt panelerne i mørkt træ på 1. klasse. Gulvet blev brungråt for at illudere vinyl. Til de grønne endeperronen i den fine side af vognen fandt jeg en Humbrol, jeg syntes passed nogenlunde i farven.
Når jeg nu var igang måtte der også have nogle passagerer med i vognen. Figurerne var af den billige type, tidligere omtalt i denne blogartikel. Efter jeg skrev artiklen om passagererne i fjerntog har jeg lagt mærke til, at figurerne sidder lidt vel højt i vognene. Jeg var derfor denne gang endnu mere brutal i amputationerne, så ikke alene fødderne, men også en god del af rumperne endte i skraldespanden. Jeg satte lidt færre passagerer ind på 1. klasse end på 2. klasse, eftersom der altid var længere mellem passagerene her.
Vognens ydre fik en omgang, ikke mindst bogier og undervognen, der blev patineret med brune nuancer af maling og pulver. Til sidst fulgte lidt mat lak til fiksering. Igen, det handler om ikke at overdrive. Hele processen kan ses på denne YouTube-video
På Sundborg Modeljernbane kan AV vogne benyttes i hele paletten af tog: Fra internationale ekspresser, til landsdelstog til mere ydmyge sidebanetog. Det sidste kunne f.eks. være med forbillede i styrevognstoget mellem Aarhus Havn og Glyngøre. Den konkrete vogn er RIC-mærket, så det peger jo i retning af det internationale, selvom der helt sikkert også er eksempler på, at RIC-mærkning i en snæver vending ikke har været nogen hindring ved indsættelse i indenlandske tog.
Mere om emnet kan læses i Jens Bruun-Petersen og Ulrik Tarp Jensens “Danske Personvogne” og i Torben Andersens @DSB personvogne 1945-1969. Litra A til F”.
Man kan også se sidstnævnte forfatters artikel i Lokomotivet nr. 91, marts 2008, s. 26-30 https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2008&nr=91 Ikke mindst Henning Orlowicz’ fine tegning af AV 285-292 er en fornøjelse at studere.
AV er sammen med andet relevant DSB materiel også omtalt i en ældre artikel i bladet, nemlig Lokomotivet nr. 60, maj 2000 https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2000&nr=60 og i artiklen om ”A-vogne” http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2000&nr=63. Lokomotivet bragte i nr. 86, maj 2006 en gennemgang af ”DSB person-, post og rejsegodsvogne Epoke III” ss. 5-10 https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2006&nr=86
Hvis man er interesseret i AV-vognenes videre skæbne som ABg, ombygget i løbet af 1960’erne kan henvises til Lokomotivet, nr. 32, 1993 ss.25-36 https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1993&nr=32
Hej Sundborg
Endnu en gang en fantastisk artikel fra din side – Jeg er dog nysgerrig på hvilke eksakte farver, du har anvendt til maling af interiør samt patinering af eksteriør. Idet, du tidligere har været meget meddelsom – også på disse, håber jeg, du kan lokkes til at oplyse farvekoder på de enkelte malingstyper 🙂
LikeLike
Hej Tomas
Glad for, at du kunne lide artiklen. Her er (efter hukommelsen) listen over, hvilke farver der er brugt.
Mvh
Sundborg
Brunt bøffellæder til sæderne på 2./fællesklasse: Vallejo 70872
Hvid til toiletarmaturer og antimarkasser: Vallejo 70951
Grå grundfarve til sæderne på 1. Klasse: Vallejo 70991
Marsbetræk-nistre: Vallejo 70862 og Vallejo 70913
Grå og brunt til linoleumsgulv: Vallejo 70992 + Vallejo 73005
Endeperron 1. Klasse: Humbrol gloss 38 (muligvis lidt for grøn)
Wash til taget: Vallejo 70862 med masser af vand samt et skævt alkohol
Ydre patinering: Vallejo 70941 og Vallejo 73005
DSB maroon til bøjler m.m.: Vallejo 73007 + Vallejo 70941 + Vallejo 70872 (Kan nok kun bruges til mindre detaljer, ikke hele vognkasser. DSB maroon er et kapitel for sig. Nogle bruger Humbrol farver og blander to dele brun nr. 10 og en del rød nr. 19, men jeg har aldrig testet den opskrift.)
LikeLiked by 1 person
Hej Sundborg,
Det ser jo super godt ud som det plejer .. Kan ikke finde den lige nu, men så fornylig en tråd på Signalposten, hvor konklusionen var at rammerne på harmonikaerne skulle være sorte og ikke vinrøde. Blot en overvejelse hvis man skal finde hår i suppen 😉
LikeLike
Hej SFJ
Tak for rosen. Og du har ret. Jeg faldt over den samme tråd midt i renoveringen af min gamle CP-vogn. Derfor kan man også, hvis man kigger godt efter, se at på nogle af billederne er harmonikarammerne maroon og på nogle er det mørke/sorte. Det må jeg ved lejlighed se at få rettet.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Tusind tak for den udførlige beskrivelse. Mon ikke AV og AVL farvemæssigt var ens? (Har een af hver, så man kan jo lige så godt tage dem begge nu, man er i gang 🙂 )
LikeLike
Selvtak. Jo, jeg vil bestemt tro, at en AVL vogn var helt magen til rent farvemæssigt.
LikeLike