Så er der kommet helt nye AC-vogne fra McK. Det er længe savnede modeller for epoke III-entusiaster, for selvom de “fine” vogne ikke var så talrige, så var de alligevel et helt uomgængeligt indslag i trafikbilledet. AC’erne blev ikke alene indsat i landsdelsekspresserne og de internationale tog, selv i lokale tog på Kyst, Nord- og Nordvestbanen kunne man støde på den flotte vogn. Personligt kan jeg næsten ikke få nok af den gule stribe.
Selvom 1. klasse kun udgjorde ca. 5 pct. af personvognskapaciteten i Sundborgtiden, så er der alligevel noget uomgængeligt attraktivt ved at kunne føje en litra AC til vognparken
Forbilledet var med 44 stk. fordelt på to serier. Selvom vognen således langt fra var den mest talrige vogn hos DSB så var den i flere årtier det “fineste” statsbanerne havde at byde på.
Her er den ægte vare: En let patineret AC med gul stribe. Foto: H. True, kilde: jernbanen.dk
AC-vognens åndelig ophav går tilbage til begyndelsen af 1930’erne. Allerede mens DSB fik leveret de nittede stålvogne, der i Sundborg-tiden var kendt som litra AU og litra CA var etaten i gang med at planlægge, hvor mange vogne der skulle til for at udskifte alle de gamle trævogne i fjerntrafikken med mere moderne typer. Man besluttede at de nye vogne skulle videreføre målene fra AU/CA på 21,72 m. Det var tanken, at dette ville lette indretningen af vedligeholdelsesfaciliteter m.m.
AC 29 i sin ungdom, med stafferinger og det hele. Foto: Jbm, Kilde: Jernbanen.dk
Den første vogn i den nye generation skulle kunne indsættes i international trafik i I./II. klasse og have 42 pladser fordelt på syv kupeer. Som faste læsere af bloggen vil erindre, så var der i internationale tog frem til 1956 hele tre klasser, mens DSB fra 1934 blot havde to: 1. og fællesklasse. I indenrigstrafikken skulle vognen således køre som en ren 1. klasses vogn.
Lidt 1. klasses glamour anno 1937. Kilde: Jernbanekilder.dk
Der var imidlertid i disse år stor konkurrence om de knappe midler til materielanskaffelser ved Statsbanerne: S-tog til den københavnske nærtrafik, moderne motorvogne og ikke mindst prestigeprojektet lyntogene til landsdelstrafikken gik forud for nye personvogne. Derfor blev bygningen af de nye 1. klassesvogne først påbegyndt i 1937, selvom de i deres grundform allerede var blev skitseret tilbage i 1933. På en måde var det måske held-i-uheld, at nybygningerne blev forsinket. Som det tidligere er beskrevet her på bloggen i artiklen om litra CB, så modnes svejseteknologien i disse år så meget, at den nye generation af stålvogne kunne bygges lettere end de forudgående nittede vognen. AC-vognene kom således til at veje 32,5 tons mod AU-vognenes 44,0 tons.
Så kom den endelig til Sundborg, den sprit-nye AC-vogn
AC’erne løb på 3 m svejste stålbogier og måtte køre 120 km/t. Vognen fik den nye type todelte vinduer, vinkelrette forneden og afrundede foroven. Også det adskilte dem fra de nittede stålvogne, der havde spejlglasruder.
Modellen er helt rigtig: Ret vinkeler forneden og afrundede hjørner foroven
AC-vognene blev udstyret med de meget kraftige rørformede wendler-ventilatorer på taget, en over midten af hver kupe. Over toiletterne, der fandtes i hver ende af vognen, var der trykventiler. Vandkasserne over toiletterne var ret synlige, men ellers var taget glat og spidsede lidt ind ved vognenderne.
Store tydelige vandkasser over toiletterne
Indvendigt fik de nye vogne fjedrende højryggede sæder med det såkaldte ”Mars-betræk”. Det var et kraftigt vævet gråfarvet klæde, pyntet med et mønster med nister i mere sprælske farver. Hvorfor det skulle være mere attraktivt end det ”bøffellæder”, der blev brugt på fællesklasse ved jeg ikke. Man skulle synes sidstnævnte var letter at rengøre og vedligeholde. Nakkestøtterne var udstyret med ”antimakassar”, der var en slags beskyttelsesdug, lidt som man ser det på flysæder nu om dage. De var hvide og dekoreret med et broderet ”DSB”. Det mærkelige navn ”antimakassar” henviste til makassaolie, der indgik i diverse hårprodukter, der var populære i samtiden. Efter sigende kunne hårolie efterlader nogle lækre pletter på sæderne.
Ikke helt en litra AC, men derimod indretningen af 1. klassesafdelingen i en litra AV som set på en model på Jernbanemuseet
Som altid er der et førkrigs-/efterkrigsskel i historien om DSB-materiellet i denne periode. Krigen byttede om på prioriteringerne hos Statsbanerne, så der frem for alt blev bygget godsvognsmateriel, især af litra PB, HD og IA-klanen. De begrænsede ressourcer, der kunne afses til personvognsmateriellet i de år blev bl.a. brugt på litra CL. Da krig og besættelse var vel overstået genoptog DSB anskaffelsen af stålvogne til fjerntrafikken. Det var først og fremmest litra CC, men der blev også plads til 16 nye AC-vogne. De blev leveret i perioden 1949-1952. Den mest synlige forskel på den nye leverance i forhold til førkrigsmodellerne var tagene. De var nu blevet udstyret med de for DSB så karakteristiske langsgående sikker og kuck-kuck-ventiler. Vinduerne fik også rundinger i de nedre hjørner, som hos de nye CC-vogne.
En AC af anden serie. Nu med sikker på taget og afrundede nedre hjørne ved vinduerne. Foto: Jbm, kilde: Jernbanen.dk
Umiddelbart efter besættelsen blev en håndfuld AC-vogne ombygget til brug for toget ”Englænderen”, idet de bl.a. fik A+B styreledning og brummerledning. En anden gruppe AC’ere var i perioden 1948 – 1952/53 RIC-mærkede til indsættelse i international trafik.
Og så er vi endelig fremme ved Sundborgtiden i midten af 1950’erne. Her blev de svejste vogne, hvortil litra AC hørte, især anvendt til indenlandske forbindelser. Med i alt 44 stk. var AC’erne nu at se i de store landsdelsekspresser. Her passede vognene sammen med CB og CC-vognene, selvom der langt op i 1950’erne stadig måtte spædes op med trævogne af f.eks. litra CM. AC’erne kunne også ses på Kyst-, Nord- og Nordvestbanen, sammen med S-maskinen og CL-vognene. I 1956 blev den langsgående gule stribe under tagkanten indført internationalt som markering af 1. klasse, så det fik AC’erne også. Omkring 1960 fik en del af vognene malet tagene sølvfarvede.
Fantastisk billede af en S-maskine mellem Holte og Hillerød 1964. AC, fire stk. CL og en CLE til sidst. Kilde: Lokomotivet nr. 57. Desværre er fotografen ikke oplyst
Og så er vi allerede på vej ud af Sundborg-tiden igen. Som det allerede er velkendt, så er der et mønster i en personvogns livsforløb: Først er man ”hot” og så bliver man ”not”. Så lad os lige få slutningen med. Efter knapt 20 år på toppen blev AC’erne fra 1966 forstødt fra tronen af de nye A-vogne, bygget efter UIC-standarten. Litraet blev ændret til Ac og der blev tilføjet et 0 foran de hidtidige driftsnumre. Allerede i 1969 omlitreredes vognene igen, denne gang til Ah. I årene 1972-73 blev nogle af vognene levetidsforlænget med nye gavlpartier, drejedøre og gummivulster i stedet for de oprindelige harmonikaer. Disse vogne fik litra Ag og i dette format holdt de sig i drift til langt op i 1980’erne. Med indførelsen af IC-systemet i 1974 modtog DSB de sidste A-vogne og de resterende Ah-vogne med harmonikaer blev derefter nedklassificeret til litra Bah (meget passende betegnelse!). Efter relativt få år på sidebanerne blev de udrangeret og ophugget.
Den længst levende inkarnation af litra AC blev de moderniserede litra Ag her i “designrød”. Denne vogn fås fra samme leverandør. Foto: McK
Modellen er rigtig, rigtig flot. Jeg har lavet denne lille Youtube film om udpakningen af vognen. Som det ses kommer vognen i en kasse af kraftigt karton. Som det fremgår lidt ufrivilligt af filmen, så var pasformen i starten så stram, at der måtte trykkes lidt til, for at få vognen befriet. I filmen ses også lidt let patinering med pigmentpulver. Ikke noget voldsomt, for personvogne var generelt velholdte – 1. klassesvogne vel specielt.
Vognkassen er af plast, som det er normalt i branchen. Håndbøjler af metaltråd er efterhånden (heldigvis) nu ved at være branchestandard. Trin i ætset metal, som vognen har, må vel derimod stadig siges at være i den eksklusive ende. Lige ud af kassen er trinnen noget sølvfarvede og skinnende. Lidt sort maling og efterfølgende patinering gør udtrykket mere realistisk.
Trin i ætset metal og harmonika i blødt materiale. Fantastiske detaljer her set efter patinering
Et område hvor McK har sat nye standarder er de bevægelige harmonikaer af blødt gummi og dem har AC-vognen naturligvis. Det betyder at man hægte sine harmonikaer ud eller ind som man lyster. Også de fik lidt patinering.
Undervognen er støbt i metal, hvilket giver vognen en god tyngde. Påsatte detaljer omfatter bremsebuk, luftbeholdere og bremseomstiller.
Undervognens herligheder før patineringen
Litreringen står fint. Kronen er i flerfarvet tryk, men jeg savner altså skyggeskriften lidt. Den gule stribe, der signalerer 1. klasse, er noget færsk at se til. Jeg ved ikke om den nuance er forbilledtro, men farven på den gule stribe på f.eks. Heljans litra AV er noget varmere i det. Hvem ved mere?
Flot kongekrone! Selve litraet burde have skyggeskrift
Andre kritikpunkter? Lokomotivet pegede i sin ellers meget positive anmeldelse i nr. 133 på, at afstanden fra tagunderkanten til vinduerne var for lille, nærmere betegnet 0,25 mm. Ja, det er meget små marginaler vi taler om i vores hobby. Det får angiveligt den gule stribe til at virke forkert. Det er vel rigtigt at hvis man sammenligner modellen med billedet af originalen først i artiklen, så er den gule stribe meget smal over vinduerne. Taggavlene burde i følge Lokomotivet også spidse en anelse mere til. Det kan jeg ikke rigtigt vurdere. Jeg er bare glad for modellen.
Sådan. Det samlede hele. En meget fin vogn i mere end een betydning
Indretningen omfatter bl.a. bagagenet i ætset metal. Det er ikke noget nyt for ejere af f.eks. McK’s CC-vogne, men dette er den første vogn jeg ejer med det udstyr. Desværre er det ikke lykkedes mig at tage et brugbart billede af hærlighederne udefra. Er der nogen der ved, hvordan man åbner vognen?
Dette foto stammer fra McK og viser indretningen af Ag-vognen. Der burde være tilsvarende flot inde i min AC
AC-vognene er kommet i en række udførsler fra McK. Som det fremgår har jeg anskaffet mig AC 21 med glat gråt tag, gul stribe og udvendige pladsnumre. Den udførelse svarer ifølge McK til udseendet i perioden 1957-1961. Vognen har katalognummer McK 3101.
Revisionsdatoen er 7/12 56, så det ligger smukt inden for min valgte tidsramme. Billedet er taget før patineringen af vognen, så trinnet skinner noget
Der er udsendt flere versioner fra McK. Modellen af AC 23 svarer til min valgte vogn, men har sølvfarvet tag, noget vognen som nævnt fik sidst i Sundborgtiden. AC 40 og AC 44 udgives som de så ud i perioden 1961-1967 og er således lidt for moderne for mit formål. Min vogn blev i første omgang blot produceret i et oplag på 115 stk. Man skal med andre ord nok ikke vente for længe med at anskaffe sig et eksemplar, hvis man føler sig fristet. Efterfølgende udgav McK AC 20, 27 og 42 hvoraf den sidste havde stafferinger.
Sådan ser udbuddet af AC-vogne ud pr. maj 2018. Foto: McK
På Sundborg modeljernbane er det en oplagt anvendelse for AC 21 at indgå i landsdelsekspresserne på hovedbanen. Det bliver flot at få en gul stribe ind i en lang vognstamme, trukket af MY eller litra E. En anden mulighed er selvfølgelig at eftergøre et Kyst-/Nordbanetog, som f.eks. på billedet ovenfor. I så fald taler vi litra S som trækkraft. Det kan godt være, jeg faktisk har brug for to AC’ere!
Landsdelstoget suser gennem landskabet øst for Sundborg. Der mangler bare lige en litra AC
Mere om emnet kan hurtigst tilgås på McK’s hjemmeside: http://mck-h0.dk/kategori/personvogne/dsb-ac/
Modellen blev meget positvt (bortset fra ovennævnte småting) anmeldt i Lokomotivet nummer 133, september 2018, s. 46-47.
En mere grundige gennemgang af AC’s indplacering i jernbanehistorien fås i Jens Bruun-Petersens & Ulrik Tarp Jensens ”Danske Personvogne” s. 170-175, mens en kortere version kan læses i Lokomotivet nr. 63 ”A-vogne”: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2000&nr=63. En AC soloartikel kan læses i nr. 57: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1999&nr=57 Forsiden af det nummer prydes i øvrigt af det flotte billede af litra AC i et Nordbanetog mellem Holte og Hillerød i 1964.
Smukke tegninger af litra AC 27-36 fra Henning Orlowicz hånd kan ses i Lokomotivet http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2005&nr=81, mens AC 37-52 kan beundres i nr. 76 http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2003&nr=76
Denne blogartikel blev oprindeligt udgivet 5. maj 2018 og blev senere opdateret den 20. juni 2019.
Sundborg MJ 
God aften!
Du kan glæde dig – jeg har hentet mit ekspl. af AC 21 – super flot og detaljeret.
Tanken er primært at anvende min i lyntoget Sønderjyden – trukket af MO og med en CB/CC eller en BL og så endnu en MO.
Flemming Pantmann
LikeLike
Det lyder herligt! Jeg kan næsten ikke vente, selvom det realistisk set kommer til at tage lang tid, før jeg får vognen mellem hænderne. Tak for tippet med “Sønderjyden”. Endnu en grund til at overveje at indkøbe en ekstra AC.
LikeLike