Normalt samler interessen sig på denne tid af året om nyhederne fra diverse modeltogsproducenter. De danske modeltogsfirmaer gør det mindre i den slags efterhånden, men de store udenlandske producenter timer gerne deres nyhedsprospekter til årsskiftet – bortset fra sidste år, hvor Märklin/Trix kom bag på de fleste med E 991 i begyndelsen af april, men det er en anden historie. Desværre er der indtil videre igen i år ikke meget at kommer efter for os epoke III-entusiaster hos de udenlandske producenter, bortset måske fra Pikos nye MY, men dem er der rigeligt af på markedet allerede. Jeg har i stedet kigget på en ældre dansk model, nemlig en sort beholdervogn fra Danish-American Gulf Company A/S fra det daværende Sachsenmodelles, nu kendt som Tillig.
Forbilledet tilhørte et af de olieselskaber, hvis navn og bomærke var blandt mest kendte i Sundborg-tiden. I 1901 gjorde man verdens hidtil største oliefund ved Spindeltop i Texas ikke langt fra kysten til den mexicanske golf. Det blev indledningen til et fabelagtigt olieeventyr. I starten var der mange hundrede udvindingsselskaber på hvert deres lille plot land, men efterhånden voksede et par af firmaerne sig særligt store og berømte, blandt andet Texaco og dagens selskab: Gulf Oil Corporation.
Gulf Oil Corporation blev det første til at sælge benzin som en standardiseret mærkevare, så det var vigtigt at kunderne forbandt det orangegule og blå logo med produkter af høj kvalitet. Oprindelig solgte man benzinen i flasker eller fra pumper, men i 1911 etablerede Gulf verdens første drive-in benzinstation. Resten er, som man siger, historie.
Gulf Oil Corporation var i de tidlige år fuld af innovation og fremdrift. Gulf var således det første selskab der borede efter olie off-shore og efterhånden spredte man sig ud over hele verden i konstant søgen efter nye oliekilder. Gulf var blandt andet engageret i olieudvinding i Sydamerika og i 1934 stiftedes i samarbejde med Anglo-Persian Oil Company, bedre kendt som BP, et helt nyt selskab: Kuwait Oil Company. Det skal vi vende tilbage til om lidt. Ved indgangen til 2. Verdenskrig var Gulf Oil Corporation vokset til være et af verdens allerstørste virksomhed.
Gulf Oil’s vej in i Danmark gik gennem olieselskabet Alfred Olsen & Co., hvor Gulf i 1926 købte 67 pct. af aktierne. Op gennem mellemkrigstiden styrkedes engagementet og under krigen opkøbtes forskellige grosistfirmaer, så man efter besættelsen var klar med et landsdækkende forhandlernetværk. I 1946 etableredes det danske datterselskab Danish-American Gulf Oil Company A/S med hovedkontor i Kvæsthusgade i København.
På jernbanesiden havde Gulf i Danmark en stor og broget skare beholdervogne i drift. Nogle af vognene var nybyggede hos Scandia i Randers, men som så mange andre oliselskaber blev der handlet og overtaget brugte vogne fra mange sider. I ”DSB Godsvogne 1945-1965 2. del” bemærker Torben Andersen tørt at ”næppe to var ens”.
Gulf havde i Sundborg-tiden en ikke helt konsistent linje med hensyn til bemaling af vognene. En del vogne havde, som det gælder dagens emne, sorte tanke med firmanavnet i orange. Andre vogne havde sølvfarvede tanke med et Gulf-logo på højre side og nogle havde angiveligt orange tanke med sort skrift.
Det konkrete forbillede for dagens vogn blev bygget af Hawa i 1922 og i 1946 overtaget fra Alfred Olsen, hvor den havde haft samme litra, nemlig ZE 503 167. Den nittede tank kunne rumme 19.000 liter, men vognen måtte kun laste 13,8 tons, (14,5 tons fra 1961), hvordan det så end hang sammen. Tara-vægten var 11,5 tons, dog fra 1949 kun 11 tons, hvilket sikkert skyldtes at bremsehuset blev fjernet det år. Vognen havde skurebremse og trykluftledning. Hjemstedet var oprindeligt Københavns Frihavn, men fra 1957 blev det Godsbanegården.
Selvom det ligger uden for Sundborgtiden så bør det også lige nævnes, at Gulf stod bag etableringen af et olieraffinaderi på Stigsnæs på Sydvestsjælland. Raffinaderiet åbnede den 3. oktober 1963 og fungerede frem til den 12. april 1997. Inden etablering af de danske raffinaderier kom olie, benzin og andre petrokemiske produkter i stor stil til danske provinshavne fra raffinaderier i udlandet. Olieprodukterne blev pumpet fra skibene over i store oliebeholdere, og herfra kunne produkterne så igen tappes over i lastbiler og frem for alt jernbanevogne. Produkterne blev herefter kørt ud til lokale grossister, industrivirksomheder, tankstationer – og jernbanernes maskindepoter forstås.
Selvom det således var motorolie-gyldne tider for Gulf Oil Company i Danmark og resten af verden, her i Sundborg-tiden i midten af 1950’erne, så tog firmaet fra midten af 1970’erne et ganske dybt fald. Hovedproblemet var dårlig ledelse i det amerikanske moderselskab og fra 1975 begyndte den kuwaitiske stat gradvist at overtage ejerskabet af aktiviteterne i landet. I start 80’erne overtog Kuwait Oil desuden alle Gulf’s raffinerings- distributions- og salgsanlæg i Europa og i 1986 blev alle Gulf benzinstationer i Europa ændret til at være Q8-stationer. Det er de stadig.
Modellen er udsendt i to oplag, et fra 1996 og et i 2002. Vognen bygger på standardmodellen fra daværende Sachsenmodelle, nuværende Tillig. Teknisk svare vognen helt til andre vogne herfra, tidligere omtalt her på bloggen, bl.a. i forbindelse med vognene fra Luxol og Jansen Benzin.
Lokomotivet beskrev i sin tid modellen som ”…en yderst tro kopi af forbilledet med hensyn til dimensioner, påtryk af litreringer, logo m.v…”, og sammenligner man med billedet ovenfor lyder det vel overbevisende nok. De ”forkerte” tyske adresseplader bør selvfølgelig nævnes, og min vogn har desværre et lidt skævt tryk af ”forsigtig rangering” på endevæggen. Selv synes jeg vognen overordnet set bestemt er okay, uden naturligvis at kunne nå op på siden af nyere og dyrere beholdervogne, som f.eks. de seneste modeller fra Dekas.
Som det har været tilfældet med andre beholdervogne her på bloggen, nye såvel som ældre modeller, så har også Gulf-vognen fået en gang patinering. Man kan godt være fristet til at give en sort vogn en ordentlig omgang, men når man ser på billederne af originalerne, så synes jeg egentlig Gulfs vogne fremstod relativt velholdte, så jeg holdt lidt igen med svinebørsten. Processen kan følges på nedenstående lille film.
På Sundborg modeljernbane bliver der desværre ikke plads til et olielager, i hvert fald ikke på den synlige del. De store lagertanke må befinde sige ude i Nordhavnen, der efter de nuværende planer bare er et opstillingsspor ind under hovedbygningen på Sundborg banegård.
Jeg synes godt man kan sige, at der er påfaldende få øvrige epoke III modelbaneeffekter for Gulf Oil Company på markedet. Jeg har f.eks. ikke set nogen modelbiler, der er prydet med Gulf-logoet fra 1950’erne, sådan som det ellers kendes fra Esso eller BP. Måske var der noget for tilbehørsfabrikanterne at tage fat på her? Det samme gælder flere jernbanevogne. Med den flerhed i vogntyper og bemaling skulle man synes, at der var noget at arbejde med.
Mere om emnet kan som sagt læses i Torben Andersens ”DSB Godsvogne 1945-1965 2. del, Private Godsvogne litra ZA til ZU”. Stort set samme tekst kan læses i Lokomotivet nr. 45, august 1996, s.15 og nr. 74, maj 2003 s. 14-16
Er man til gamle tankstationer er der mere at hente på denne fantastiske hjemmeside: GULF – Gamle Danske Tankstationer
Gulf som varemærke er tilbage på det danske marked med diverse smøreolier og nostalgi i form af blå/orange racerbiler: Om Gulf – Gulf, Danmark
Sundborg MJ 
Skriv et svar