En gang i mellem er det rart med et lille hurtigt projekt, der ikke kræver for meget hjerneaktivitet. Jeg faldt over dette lille byggesæt i den mere og mere populære teknik med laserskårne dele. Det er et langt mere overskueligt byggesæt end f.eks. det tidligere omtalte murermesterhus fra Tårnby. Her er en lille film om, hvordan det gik med den lille private garage.
Søndagsfilm: Lille murret garage fra Noch
12. marts 2023 af Sundborg
Lagt i Bygninger, Miljø | med emneordet model railroad, Model Railway, Modeljernbane, Modelleisenbahn, Modeltog, Noch, Preiser, Wiking | 7 kommentarer
7 kommentarer
Skriv et svar Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
-
Nye kommentarer
- Sundborg til Søndagsfilm: Lille murret garage fra Noch
- Sundborg til Unimog U 411 – Et unikt køretøj
- Anders Riis til Søndagsfilm: Lille murret garage fra Noch
- Steffen Dresler til Unimog U 411 – Et unikt køretøj
- Sundborg til Søndagsfilm: Lille murret garage fra Noch
Mest læste lige nu
Kategorier
- Jernbanedrift (119)
- Godsvogne (63)
- Personvogne (22)
- Post, rejsegods og specialvogne (8)
- Specialvogne (1)
- Trækkraft (24)
- Miljø (185)
- Bygninger (66)
- Figurer (14)
- Godslaster (14)
- Planteriget (11)
- Skibe (1)
- Vejkøretøjer (80)
- Om Sundborg MJ (51)
- Anlæggets bygning (13)
- Baggrundshistorier (4)
- Digital styring (10)
- Diverse (25)
- Jernbanedrift (119)
Historik
- marts 2023 (3)
- februar 2023 (4)
- januar 2023 (5)
- december 2022 (4)
- november 2022 (4)
- oktober 2022 (3)
- august 2022 (2)
- juli 2022 (4)
- juni 2022 (4)
- maj 2022 (5)
- april 2022 (3)
- marts 2022 (4)
- februar 2022 (4)
- januar 2022 (6)
- december 2021 (4)
- november 2021 (2)
- oktober 2021 (2)
- september 2021 (2)
- august 2021 (1)
- juli 2021 (3)
- juni 2021 (2)
- maj 2021 (2)
- april 2021 (2)
- marts 2021 (2)
- februar 2021 (2)
- januar 2021 (2)
- december 2020 (3)
- november 2020 (2)
- oktober 2020 (2)
- september 2020 (2)
- august 2020 (2)
- juli 2020 (2)
- juni 2020 (2)
- maj 2020 (2)
- april 2020 (2)
- marts 2020 (2)
- februar 2020 (2)
- januar 2020 (2)
- december 2019 (3)
- november 2019 (2)
- oktober 2019 (2)
- september 2019 (2)
- august 2019 (2)
- juli 2019 (2)
- juni 2019 (2)
- maj 2019 (2)
- april 2019 (2)
- marts 2019 (2)
- februar 2019 (2)
- januar 2019 (2)
- december 2018 (3)
- november 2018 (3)
- oktober 2018 (3)
- september 2018 (3)
- august 2018 (3)
- juli 2018 (3)
- juni 2018 (3)
- maj 2018 (3)
- april 2018 (3)
- marts 2018 (3)
- februar 2018 (3)
- januar 2018 (3)
- december 2017 (1)
- august 2014 (1)
- juni 2014 (2)
- maj 2014 (2)
- april 2014 (2)
- marts 2014 (2)
- februar 2014 (4)
- januar 2014 (2)
- december 2013 (4)
- november 2013 (3)
- oktober 2013 (2)
- september 2013 (4)
- august 2013 (4)
- juli 2013 (3)
- juni 2013 (3)
- maj 2013 (3)
- april 2013 (1)
- februar 2013 (1)
- januar 2013 (3)
- december 2012 (1)
- november 2012 (1)
- oktober 2012 (3)
- september 2012 (4)
- august 2012 (4)
- juli 2012 (4)
- juni 2012 (5)
- maj 2012 (4)
- april 2012 (4)
- marts 2012 (5)
- februar 2012 (4)
- januar 2012 (4)
- december 2011 (4)
- november 2011 (4)
- oktober 2011 (4)
- september 2011 (4)
- august 2011 (4)
- juli 2011 (4)
- juni 2011 (4)
- maj 2011 (4)
- april 2011 (4)
- marts 2011 (4)
- februar 2011 (4)
- januar 2011 (4)
- december 2010 (3)
- november 2010 (4)
- oktober 2010 (4)
- september 2010 (4)
- august 2010 (4)
- juli 2010 (2)
- juni 2010 (3)
- maj 2010 (3)
- april 2010 (5)
- marts 2010 (4)
- februar 2010 (4)
- januar 2010 (4)
- december 2009 (6)
Rigtig fin garage.
Her kan det vist ikke betale sig selv at gå i gang fra bunden 🙂
Måske garagedørene burde males på indersiden også, så den lettere kan stå med åbne døre?
LikeLike
Altid herligt med de hyggelige weekend-beretninger fra Sundborg! 🙂 Og vi glæder os sammen med hr. og fru kontorassistent Stig Jensen over, at deres dejlige personbil nu kan komme i ly for vejrgudernes rasen. Godt nok fik Stig ikke råd til den Volvo 444, han havde kik på hos forhandleren; fru Gudrun havde haft held til at overbevise sin mand om, at de ikke kunne undvære en Frigidaire, så lørdagens flæskesteg kunne holde sig i nogle dage til pålæg i lækre madpakker, som kunne dufte helt ind over kontorchef von Oehlenschlägers store mahogniskrivebord på Stig Jensens arbejdsplads på rodekontoret i Sundborg Købstads skatteafdeling, helt oppe under taget i rådhuset på det gamle torv.
Så der blev kun til en lettere brugt VW af årgang 1953 med delt bagrude. Har Stigs brugtbilforhandler været ekstra rundhåndet med laksprøjten for at camouflere begyndende rustangreb, siden VW’en virker så “ensfarvet”, at ingen gummilister, kromhåndtag eller kanter kan ses på den lille bil? 🙂 De er nok alle blevet lakeret over, lige så grundigt som hr. Jensens sorte hår, der glinser af brylcreme! 🙂 Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor vore små flittige, færdigmalede indbyggere i 1:87 verdenen altid stråler af BLANKT tøj, hud og hår? Ud over brylcremen i hr. Jensens hår er såvel hud og tøj da som regel mat og ikke skinnende? 🙂
Men tillykke til Gudrun og Stig Jensen med garagen! Nu kan de køre på søndagstur ud til Feddet, hvor Tepavillonens overtjener Larsen i går læste vejrudsigten, fik bager Olsen til at jobbe ekstra på Kong Frederik IXs 62 års fødselsdag i går, så glasskabet med konditorkager kan være fyldt til dagens ryk-ind af søndagsbilister i den blege vintersol.
Måske kan Jensens endda lokkes til, før kaffen, at nyde en let søndagsfrokost med Tepavillonens specialitet: Tre krustader med kylling i asparges, efterfulgt af en dampende varm kop kaffe med Bager Olsens skønne napoleonshatte til, før Folkevognen atter styres ad den smalle skovvej fra fjorden og hjem i den dejlige nye garage! 🙂
God marts-søndag til alle!
LikeLiked by 1 person
Der kan bare se, jeg kendte slet ikke hr. og fru kontorassistent Stig Jensen. Eller kontorchef Oehlenschläger, overtjener Larsen eller bager Olsen. Men de lyder alle sammen som helt troværdige karakterer i 1950’ernes Danmark. Sammen med konditorkager, kylling i asparges og smalle skovveje er der epoke III-stemning til overflod i denne fine beretning. Godt gået!
Det med at figurerne på modeljernbanen bør fremstå matte, er jeg meget enig i. Jeg giver som regel mine mal-selv mennesker en gang Dullcote Laquer 1160 fra Testor’s og ser man på figurerne på billeder synes jeg godt man kan sige, at de er mindre blanke end f.eks. VW’en. Undtagelsen er blanke nypudsede sko, evt. dametaske og så hår der kan males halvblankt. Med mindre figuren som Stig Jensen bruger ganske meget brylcreme. Men der er givet plads til forbedring, især når man sammenligner med, hvad figurmalerhobbyister kan frembringe.
Og så er der 20-30.000 andre beboere i Sundborg der også skal have en historie. Håber der kommer flere.
LikeLike
Fremgangsmåden bruges meget i markedsføring, hvor det meget passende kaldes det som det er, “Story-telling”. At tilføre “døde ting” (salgsvarer) en “levende historie”. På modelbanen giver det SÅ god mening og tilfører hobby’en en ekstra dimension!
I begyndelsen af 1990’erne fik jeg det som en åbenbaring, da jeg stødte på tekster af den svenske modeltogs-tusindkunstner og story-teller Krister Brandt, der havde spundet “sin” MJ-klub Skövde Modelljärnvägsselskap (Westergötland-Nerikes Järnvägar, WNJ) ind i talrige finurlige personhistorier, som bladet Allt om Hobby flittigt bragte videre, kulminerende i 1991-udgaven af bladets modeljernbane-årbog, hvor samtlige 160 vel-illustrerede sider var viet til WNJ og dens historie, titel: “Westergötland-Nerikes Årsberättelser”!
Beklageligvis gik Krister Brandt ud af tiden i 2005, kun 62 år. Men hans historier kan stadig inspirere. Historierne var så inspirerende, at indbrudstyve i efteråret 2007 brød ind i klubben i Skövde og raserede den for mange af de fine (delvis) hjemmebyggede stykker rullende materiel og (helt) hjemmebyggede bygninger, der også gjorde WNJ forbilledlig. Men de kører stadig modeltog i Skövde … på grænsen mellem Vestergötland og Närke. Kan findes på hjemmesiden wnj.se . Det er ikke svært at læse svensk, men vil man have glæde af alle sproglige finurligheder og dobbelttydigheder, som Brandt boltrede sig i, skal man som dansker holde ørerne stive! 🙂 Så i stedet går jeg på biblioteket og stadsarkivet i Sundborg og lærer mere om de snurrige karakterer i Sundborg by og omegn. 🙂 Skal nok rapportere hvis jeg finder noget spændende. Lige nu søger jeg de bortkomne bestyrelsesprotokoller fra “Sundborg Havne- og Fjorddampbaadselskab”.
LikeLike
Jeg synes helt klart, at noget af det mest fantastiske ved vores hobby er, at den kan dyrkes på så mange måder. Nogle synes om at bygge modeller af det rullende materiel, nogle synes bedre om at lave landskaber og nogle holder af elektronikken. Der er dem der er optaget af jernbanehistorie, andre synes om køreplaner mens andre igen finder det meditativt bare at se togene bevæge sige rundt på anlægget. Og så er der åbenbart dem der holder af story-telling. Fabelagtigt! Jeg skal helt klart kigget på Westergötland-Nerikes Järnvägar ved lejlighed.
Der er relativt frit slag med hensyn til at finde på flere historier om personerne i Sundborg, det er ikke et detaljeniveau jeg selv har tænkt mig at dykke ned i. Men der jo en overordnet ramme for byen, dens historie, geografi og erhvervsstruktur. Noget af det er beskrevet under menuen “Om Sundborg”, hvor underpunktet “Baggrundhistorier” har artikler om Sundborg Andelsslagteri og Konservesfabrik, da jernbanen kom til Sundborg, Sundborgs byvåben samt forklaringen på, hvorfor byen hedder Sundborg. Det kan godt være jeg skal til at skynde mig lidt med flere af den slags artikler, hvis jeg ikke helt vil miste kontrollen over min egen story-telling 🙂 🙂 🙂 Ser frem til næste personhistorie!!!
LikeLike
Selv om jeg nikker genkendende til George Orwells ord: “den, der behersker fortiden, behersker fremtiden; den, der behersker nutiden, behersker fortiden.” – kunne jeg ikke drømme om et kupforsøg mod DIT Sundborg. 😉 😉 Kun understrege ren “50’er-hygge” (som jeg tror den kunne ha’ været). 🙂
LikeLike
Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på! Nu har jeg beskæftiget mig med 1950’erne i mere end ti år og jeg synes stadig jeg støder på facetter, der får mig til at omfortolke dele af min opfattelse af ti-året. Ikke overraskende er det hele ret kompliceret. Der er jo stadig masser af nulevende mennesker, der kan huske perioden. Mine forældre f.eks. har naturligt nok deres egens opfattelse af, hvordan det var dengang. Deres minder om barndom/tidlige ungdom er altovervejende lyse, men vi ved jo alle, hvordan nostalgi virker. Og så er der de dansk film fra perioden, der har mange fans den dag i dag og som langt hen ad vejen underbygger grundstemningen af hygge, tryghed og enklere tider. Selv vil jeg nok være lidt mere til at fremhæve de rå sider af tiåret. Min vision for anlægget (det lyder flot ikke) er et mere barsket og slidt udtryk. Jeg tror det starter med, hvordan et patineret damplokomotiv ser ud og det skal resten af anlægget så passe til. Der er kulstøv i luften, der er skidt på facaderne og der er mudder på roemarken. Nøjsomhed, tradition og fysisk hårdt arbejde i industri og landbrug. Kigger man lidt i erindringer fra tiden er det tydeligt, at mange af de børn/unge der 10-15 år senere blev såkaldt 68’ere hadede 1950’erne! Det går igen i mange senere fortolkninger af tiåret og prægede oprindeligt også min egen opfattelse af 1950’erne som “det kedelige årti”. Nå, 68’erne havde jo ikke ret i ret meget og jo mere jeg kigger på perioden, desto mere fascinerende, synes jeg faktisk den er. Så mon ikke sandheden om 1950’erne – wie es eigentlich gewesen – som altid er ganske sammensat. Men det slår mig ofte, hvor meget der var anderledes i Danmark dengang, før velfærdsstaten, før overfloden, før det digitale samfund. Til gengæld hælder jeg nok mest til, at mennesker er mennesker og at vores motiver, glæder og sorger grundlæggende er genkendelige fra generation til generation. Det er nok derfor, jeg tænker, at der er plads til alle i Sundborg og at alle de historier du og andre kan finde på om sundborgenserne derfor er meget velkomne. Hvis det griber om sig kan det være, jeg skal oprette en helt ny underside på bloggen, bygget op omkring portrætter af menneskene i byen?
LikeLike