Specialvogne fortæller hver især et lille stykke jernbanehistorie. Denne gang kommer det til at handle en hel del om Enghave Omformerstation, for det var her specialvogn 468 havde hjemsted. Sundborg ligger ret langt fra Enghave, så hvad vognen egentlig laver her på sidesporret er nok lidt af et mysterium.
Forbilledet gjorde, som der så tydeligt står på døren på billedet herover, tjeneste ved Enghave Omformerstation. En omformerstation er kort fortalt et anlæg, hvor vekselstrøm omformes til jævnstrøm. På billedet herunder ses en del af sporområdet ved Enghavevej og omformerstationen troner midt i billedet til venstre. I baggrunden ses H.C. Ørstedværket med rækken af skorstene og mon ikke strømmen til omformerstationen bl.a. kom herfra?
Som det ses var Enghave omformerstation en ret anseelig bygning. Den og andre omformerstationer blev etableret i forbindelse med det københavnske S-togs net, og så er vi jo tilbage til første halvdel af 1930’erne.
På plantegningen herunder ses Enghave Omformerstationens tre etager. Hallen til de store transformatorer dominerer, men ellers ser man rum til hjælpetransformatorer, batterier og et værksted. Mon der ikke er en forbindelse med specialvogn 468 her?
Konkret var det 10 kV vekselstrøm fra det offentlige højspændingsnet der skulle transformeres og ensrettes til 1650 V jævnstrøm, der så kunne føres til S-togenes køreledninger. Selve omformeringen skete ved at en vekselstrømsmotor og en jævnstrømsmotor blev sammenkoblet med en fast aksel. Mens den ene maskine virkede som motor, virkede den anden som generator/dynamo. I Enghave gik transformatorene gik op gennem mere end en etage af hensyn til kølingen. På billedet herunder ses Enghaves højspændingsanlæg. De firkantede stålkasser er fyldt med olie og her findes afbryderne. Olieafbryderen kan køres frem, hvorved forbindelsen med samleskinnen afbrydes.
En facilitet Enghave havde til forskel fra andre omformerstationer var et kontrolrum. Herfra fjernstyredes og kontrolleredes alle S-banens omformerstationer. På billedet herunder ses kontrolrummets imponerende tavleanlæg i 1953. Man kan lige skimte navnene på stationerne på panelet.
Med kontrolrum og værksted var Enghave den største omformerstation på den første del af S-togsnettet og, synes jeg, i sig selv ret fascinerende. Når jeg nu er på vej ud af tangenten, så er her et par andre mere specielle specialvogne med Enghave Omformerstation som hjemsted. Den første vi kan se på er specialvogn 756, der var til transport af transformatorolie. Det er ikke svært at se, at vognen var en gammel lokomotivtender. Den stammede helt tilbage fra Det Sjællandske Jernbaneselskabs (SJS), lokomotiv E 35 bygget af Esslingen i 1870. Selve lokomotivet blev ophugget i 1911, men tenderen blev i 1912 ombygget til Broprøvevogn. Senere blev vognen færgeballastvogn og så vandvogn, inden den i 1951 blev til transformatorolievogn. Vognen blev udrangeret i 1977.
Her er endnu en af de mere specielle specialvogne, nemlig 751, der også havde hjemsted på Enghave Omformerstation. Det var en vogn med forsænket bund beregnet til transport af transformatorer. Vognen, der blev bygget i 1953, kunne laste 20 tons. Rammen kom oprindeligt fra en QGL-vogn bygget af Scandia i 1910. Vognen blev udrangeret i 1985. En sjov miniudgave at de ofte meget kraftige vogne med forsænkede bund som f.eks. DSB litra Sad.
Ved siden af disse to eksempler var DSB Specialvogn 468 ”Værkstedsvogn for Maskintjenesten” en relativ tam affærer selvom den også havde hjemsted ved Enghave Omformerstation.
Vognen blev ifølge Jernbanen.dk oprindeligt bygget af Scandia i 1901. Dengang havde den bremsehus. Som man husker fra artiklen om IVK og IGK så var en del af disse vogne oprindeligt brune og IV 20237 blev hvidmalet 1917. Vognen blev omlitreret i 1937 til IVM 20237 og i 1958 overgik den så til tjeneste i specialvognparken. Her blev den til udrangeringen i 1966.
Modellen er som de øvrige IGK og IVK-vogne tidligere omtalt her på bloggen, fra Dekas. Diverse tekniske detaljer på dagens model svare derfor ikke overraskende helt til de hvide vogne.
Som det ses på billedet herover har specialvogn 468 underneden arvet det mildest taget komplicerede bremsesystem fra IGK/IVK-klanen med bremsebukke, stænger og bøjler til overflod. Stjernehjulne er i øvrigt superflotte på Dekas’ modeller.
Vognene har deres størrelse til trods en god vægt i hånden, hvilket skyldes, at undervognen er i metal. Selve vognkassen er udført i plast. Beskriftningen står helt skarpt.
Som det allerede er fremgået er vognen blevet let patineret. Det er let at give de lysegrå/hvid vogne for meget, så jeg har bevidst holdt lidt igen denne gang. På nedenstående lille film kan man se, hvordan det gik.
På Sundborg modeljernbane er det måske lidt svært at finde på en god undskyldning for, at der er en specialvogn fra Enghave Omformerstation, der har fundet vej til provinsen. Det glemte jeg vist at tænke over, da jeg købte vognen.
At jeg har taget lidt let på vognens hjemsted og at den formentlig indeholder en masse grej af relevans for S-togs driften, er bare et vidnesbyrd om, at jeg er noget til fals for de grå specialvogne. Jeg elsker ideen om at have dem stående på et sidespor med et lille optrin rundt omkring.
Mere om emnet specialvogne kan først og fremmest læses i det hedengangne blad Lokomotivet. I nr. 84 bragtes en artikel ”DSB specialvogne i model, 1. del: Epoke III”: https://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet84.pdf
Sundborg MJ 
Jeg har lig dig også anskaffet den lille charmerende specialvogn – også selvom, jeg formoder, mit anlæg har fobillede i en jysk sidebane – så er mit argument helt og aldeles lig dit 😉
LikeLike
Det lader til at specialvogn 468 kommer langt omkring! 😀
LikeLike
Sundborg Elværk – for sådan et værk må der være – har rekvireret assistance til udskiftning af transformere kan måske tænkes. Specialvogn 751 kan man måske selv modificere ud af en QGL-vogn – sikke et flot makkerpar.
LikeLike
Det kunne være rigtig skægt at lave en model af specialvogn 751 – og rigtig trist at slagte en QGL-vogn. Måske man kunne 3D-printe den?
LikeLike
Hvis man har evnerne til at tegne vognen, er seneste video fra Martin hinsidas en god grund til at anskaffe sig en resinprinter: https://youtu.be/HndgKdhyAJc
LikeLiked by 1 person
Ja, jeg har set videoen og det er et meget imponerende. Det kan godt være man skulle anskaffe sig en resin-printer, modellen ser i hvert fald meget bedre ud end de resultater som jeg kan frembringe med den 3D filamentprinter jeg har anskaffet for efterhånden nogen tid siden. Jeg synes, jeg har lidt blandede erfaringer med den. Hvis der er interesse for det skal prøver at skrive noget om 3D-printning på et tidspunkt, også selvom resultaterne er et stykke fra Martins.
LikeLiked by 1 person
God idé. Måske nænsom adskillelse; så undervogn går til projektet og overbygning kunne anvendes som redskabsskur ved banen.
LikeLiked by 1 person
Ja, det er ikke nogen dårlig plan. Måske en gammel Hobby Trade vogn fra udsalgstiden kunne lægge krop til. Jeg har et par epoke II modeller liggende. Jeg købte dem i sin tid bare fordi de var uforskammet billige.
LikeLike
Ja, det er sådan man gør.
LikeLike