DSB godsvogn litra Q – Dansk standard med engelske rødder

Q-vognene var i flere generationer den mest almindelige lukkede godsvogne i Danmark. De første urtyper af vognen blev leveret helt tilbage i 1862 og de sidste Q-vogne blev udrangeret i 1966. Endnu i midten af 1950’erne var det en helt almindelig vogntype på danske hoved- og sidebaner, ja selv i international trafik. Q-vognene var fordelt på en række forskellige underlitra, hver med deres kendetegn. Hobby Trade leverede for en del år siden nydelige modeller af en række af varianterne, og nu kommer Dekas med nye versioner af QG/OGR så det bør ikke været svært at opbygge en lille vognpark.

Q-vogne ved læssevejen, så bliver det ikke mere typisk dansk jernbane i epoke III

Forbilledet kunne føre sine aner helt tilbage til de lukkede godsvogne, der blev bygget i forbindelse med den første jyske jernbanelinje mellem Aarhus og Randers i 1862. Det var engelske entreprenører der havde banen i totalentreprise, så de ikke alene byggede strækningen, men udstyrede den også rullende materiel. Derfor fik det rullende materiel vest for Storebælt et tydeligt ”touch” af engelsk stil, mens jernbanerne på Sjælland havde tydelig tysk indflydelse. At de tidlige jernbaneanlæg i Danmark kunne udvikle sig så forskelligt skyldtes, at der var tale om forskellige selskaber, der hver især anlagde og drev hver en stump jernbane. Først ad åre blev strækningerne forbundet til et sammenhængende jernbanenet og samlet i et statsbaneselskab. Mere herom om lidt.

Litra F var en tidlig forfader til Q-vognene og man ser slægtskabet. Litra F blev bygget fra 1862. Tegning: Jernbanekilder.dk

Der er grundlæggende to forklaringer på, at det der skulle blive de danske standardvogne fik litra Q. Den måske sjoveste og i jernbanelitteraturen ofte fremførte forklaring er, at Q’et stod for ”Qvæg”. Det hentydede til vognenes rolle i forbindelse med kvægtransporter. “Vogn kjædes ved Vogn med Mennesker eller Qvæg, og saa kjører man”, skrev H.C. Andersen i 1840 i sit forsøg på at forklare, hvad en jernbane var for noget. Andersen havde været på rejse i Tyskland og der oplevet den nye teknologi, der endnu ikke var kommet til Danmark. I sin bog om ”Godsvognsmateriellets historie” skriver Jens Bruun-Petersen imidlertid, at: ”Vognene fik litra Q, for det bogstav var man kommet til hos de Jydsk-Fyenske Statsbaner (JFJ). Begge dele kan nu godt være sandt, for slår man op på Jernbanen.dk er det rigtigt, at JFJ var nået til Q i alfabetet. Zoomer man imidlertid ind på tegningen herover fremkommer følgende ledsagetekst:

“Qvæg Transport Vogn” står der nok så nydeligt på Scandias tegning til litra F

Uanset hvor litraet nu kom fra, så indførte JFJ litra Q i 1875. Da statsbanerne på begge sider Storebælt i 1893 blev til een samlet organisation og jernbanenettet i øvrigt blev kraftigt udvidet i løbet af det samme tiår, var der behov for et stort antal af nye standardiserede vogne. Fordi Q-vognene havde vist sig driftsikre og velsagtens også fordi en række vigtige beslutningstagere fulgte fra JFJ over i DSB, så blev det den jysk-fynske type, der blev valgt som standard for statsbanernes lukkede vogne.

Litra Q fra 1875 var den første med det litra og udseende, der skulle blive dansk standard i godt 100 år. Tegning: Jernbanekilder.dk

De engelskinspirerede jysk-fynske lukkede godsvogne var kendetegnet ved de dobbelte fløjdøre i vognsiden og fløjdøre i de gavle, der ikke havde bremseudstyr. Vognkasserne var konstrueret omkring et skelet af svære lodrette træstolper og beklædt med lag af vandrette brædder. I hele vognens længde var der en række lemme, der kunne åbnes, for at forbedre luftgennemtrækket. Dette var bl.a. vigtigt når det føromtalte “Qvæg” skulle fragtes.

Fabriksfoto er fra Les Ateliers Metallurgiques, Bruxelles, 1911 viser en Q-vogn til SFJ. Fotoet illustrerer meget godt hvor mange døre og luger, der kunne åbnes. Foto: Jernbanekilder.dk

Indvendigt havde Q-vognene en række beslag, så dyrene kunne bindes fast. Nogle Q-vogne havde også beslag så gitre kunne sætte ind mellem grupper af mindre husdyr, grise for eksempel.  Billeder af Q-vognenes indre hænger ikke på træerne, men herunder er der et af en pænt slidt ukendt Q-vogn i 1952. Vognen er indsat som ilgodsvogn, hvilket vel ikke kan siges at have været typisk, men altså heller ikke umuligt.

Q-vognenes indre havde diverse beslag og binderinge. Læg også mærke til lugerne, der her ses bagfra. Foto: Jernbanekilder.dk

Fra 1894 fik det nye DSB leveret store serier af Q-vogne. De første var litra QD, QE og QF. Vognene havde en bundflade på 16,3 kvadratmeter, akselafstand på 3,66 meter og måtte læsse 12,5 tons gods. QD-vognen var så at sige basismodellen og havde f.eks. blot en håndbremse på den ene vognside, der alene var beregnet til at holde vognen stille, når den stod på et sidespor.

QD var en gammel svend allerede i 1950. Selv litreringen er gammeldags venstrevendt. Læg mærke til håndbremsen. Foto: Jernbanen.dk

QE og QF havde begge oprindeligt skruebremse i højtplacerede bremsehuse,. Disse blev dog senere blev demonteret, så vognene i stedet fik lave bremseplatforme. Forskellen mellem de to litra var, at QE havde vakuumbremse og dampvarmeledning, så de kunne benyttes i persontog og ilgodstog. QF havde ikke dette udstyr. Senere kom endnu en serie Q-vogne i form af QG der skulle blive den mest talrige undergruppe af Q-vogne. Der var underlitra af QG med B, L, P, R og V.

QE fotograferet i et herligt industrmiljø. Foto: Kirkeby via Jernbanen.dk

Som følge af 1. Verdenskrig, og det stigende behov for at kunne transportere gods på bane, var der behov for større godsvogne. Lokomotiverne var også vokset, og kunne trække tungere tog. Løsningen blev en større udgave af samme grundtype med et bundfladeareal på 19 kvadratmeter og en lasteevnen på 15 tons. En akselafstand på 4,5 meter betød, at de nye vogne måtte køre 80 km/t, mens de gamle vogne kun måtte køre 60 km/t. De nye varianter litra QH og QR fik populært betegnelsen “store Q-vogne”, hvorefter de ældre typer logisk nok fik betegnelsen ”små Q-vogne”.

Rækker af nybyggede Q-vogne står og venter hos Scandia i Randers. Foto: Jernbanekilder.dk

QH var den skrabede version af den store Q-vogn. En del QH blevet udstyret med trykluftsbremse og fik et “L” i litraet. Her i Sundborgtiden blev disse vogne RIV-mærkede og måtte derfor køre uden for Danmark.

QHL med RIV-mærke, klar til international trafik og det hele. Foto: JBP via Jernbanen.dk

QR var versionen der oprindeligt var udstyret med højtsiddende bremsehus. I løbet af 1920’erne fik de fleste QR også trykluftbremse og et “B”, så de kunne køre i international trafik. Bremsehusene blev her i 1950’erne demonteret og erstattet med en lav bremseplatform og vognene fik varmeledning og nyt litra, nemlig QHL. Også mange af de forskellige QRL-vogne var RIV-mærket her i 1950’erne.

QRL midt i Sundborgtiden. Også her ses RIV-mærket. Foto: HBDS via Jernbanen.dk

Lægger man tallene sammen kan det let konstateres, at det over årene blev til rigtig mange Q-vogne, ja faktisk har ingen anden lukket godsvogntype i Danmark har eksisteret i så mange eksemplarer. Da de sidste Q-vogne blev bygget i 1927, havde DSB fået leveret mere end 4.600 af diverse typer og på det tidspunkt udgjorde Q-vognene næsten 40 procent af den samlede danske godsvognspark. Oveni DSB’s anskaffelser skal lægges de 874 Q-vogne, som blev anskaffet af de mange danske privatbaner.

Hverdag i epoke III, Q-vogne i Aalborg i 1951. Foto: Jernbanekilder.dk

De mange Q-vogne blev først og fremmest bygget hos Vognfabrikken Scandia i Randers og hos Vulcan i Maribo. Da de danske fabrikker i de vildeste byggeår ikke kunne følge med de store ordrer blev en del Q-vogne også bygget på udenlandske fabrikker som Herbrand, Breslau og mange andre. Nogle endda som ovenfor i Belgien.

 

Q-vogne opfattes med rette som typisk danske, men en del blev faktisk bygget i udlandet

Her i 1950’erne, hvor Sundborg MJ er lagt rent tidsmæssigt, var en del af de ældste vogne ikke længere i drift. Der var nu alligevel stadig rigtigt mange Q-vogne på skinnerne. I 1959/60 var der således 2.020 små og 1.424 store Q-vogne i drift. De små Q-vogne var henvist til indenlandsk trafik, mens nogle af de store Q-vogne som sagt var blevet RIV-mærkede og kørte i international trafik.

Q-vogne og kreaturer blev ved med at hænge sammen op gennem 1950’erne. Foto: Jernbanekilder.dk

Tiden var dog ved at rinde ud for Q’erne, og deres afløsere var allerede på vej i form af de nye store godsvogne af litra G. I de efterfølgende år blev de små Q-vogne udrangeret mens en del af de store Q-vogne i perioden 1959-1963 blev ombygget med nye vognkasser og fik litra HJ. Andre blev til hvide “baconvogne” litra IB. I 1966 udrangerede DSB de sidste Q’er, 104 år efter de første vogne med den samme grundkonstruktion blev introduceret. Det lyder som en Danmarksrekord. Men her på Sundborg MJ bør Q-klanen stadig være den mest talrige lukkede godsvogn i drift.

Masser af Q-vogne i Sundborg

Modeller af Q-vogne fik deres store gennembrud med en byge af modeller fra Hobby Trade. De store Q-vogne blev lanceret i 2004 og der var modeller for både epoke II og III. For sidstnævntes vedkommende, der jo er den tidsperiode, der er interessant for Sundborg MJ, drejede det sig om litra QHL, QR, QRB og QRV. Modellerne af de små Q-vogne blev udgivet et par år senere i 2006 Her var der for epoke III’s vedkommende modeller af litra QD, QE, og QF (QG fandtes kun i epoke II-udgave). Desuden blev der udgivet modeller fra en række privatbaner.

Hobbytrade udsendte en stor mængde forskellige vogne

Teknisk set svarer modellerne af de store og de små Q-vogne til hinanden, bortset fra, at den lille Q-vogn har stjernehjul, mens den store må nøjes med pladehjul, hvilket er helt korrekt. Hobbytrades modeller er overordnet set særdeles veldetaljerede. De fine bremsesystemer bør f.eks. fremhæves. Dørenes lukketøj er fantastisk flot, eftersom det er påsat, og ikke bare støbt ind i vognkassen. De påsatte detaljer som håndbøjler og (kurve)puffer er i plastik, hvilket gør vognene noget skrøbelige – jeg har i hvert fald allerede måtte lime et par håndbøjler tilbage til der, hvor de kom fra. Det er nu engang bedre at lave den slags i metal.

Litreringen er fin og skarp og hjulene “stjerne flotte” omend flangerne måske er lidt på den tydelige side

Den store Q-vogn har helt korrekt lidt bredere fag i vognkassen, hvilket i model gør den ca. 7mm længere og 2mm bredere end den lille Q-vogn. Vognkasserne er fint støbt og bemalingen er meget overbevisende i en mat kulør. Nogen har ment, at farven burde have været lidt mere over i det chokoladebrune, mens bl.a. anmeldelsen i Lokomotivet betegner farven som helt korrekt.

En fordel ved patinering er, at den rødlige farve kan nedtones. Det ses især på den pletmalede vogn

Den væsentligste kritik, der kan rejses mod modellernes ydre, gælder den lille Q-vogn, hvor Hobby Trade glemte den kraftige ramme over døre og lemme, lige under taget. Det er en ærgerlig fejl, som er ret tydelig, hvis man sammenligner med billeder af forbilledet. Der har også været anket mod koblingerne, der går ganske stramt. Desuden har vognene tendens til at koblingerne ”hænger”. De to ting betyder, at det kan være svært at koble vognene sammen.

Dette billede er snyd, for vognene har ikke dere model-koblinger på

Hobby Trades Q-vogne er forlængst udgået, så derfor var det en glædelig nyhed, da Dekas med lanceringen af sit 2021 katalog i slutningen af februar annoncerede en helt ny model af en lille Q-vogn, nærmere betegnet litra QG/QGR. Dobbelt glædeligt eftersom netop dette litra manglede i Hobby Trades katalog. Det er interessant at Dekas har vurderet, at der er plads til de små Q-vogne her godt 15 år efter Hobby Trade sendte sine byger af Q-vogne på markedet. Måske Dekas har vurderet at Hobby Trade-modellerne, der trods alt ikke var helt uden udfordringer, godt kan sameksisterer med nye udgaver udført i nutidens teknik. Jeg synes det er relevant nok, eftersom disse vogne var enormt talrige i epoke I – III og enhver modeltogsentusiast med interesse for disse perioder bør derfor have en pæn portion af disse på skinnerne. De små Q-vogne er også interessante fordi de kørte i et utal af varianter ikke kun hos DSB, men også hos mange danske privatbaner. Mon der ikke kommer sådanne privatbanevogne fra Dekas fremover?

Litra QG ventes fra Dekas i 2/3 kvartal 2021

Som det er fremgået har jeg patineret en del af min Q-vogne. Når man ser på billederne af de originale vogne herover er det tydeligt, at Q-vognene trods deres alder for det meste var relativt velholdte i midten af 1950’erne. Det er lidt noget andet, når vi kommer op i det efterfølgende ti-år, ikke mindst når vi ser på de vogne der var nedklassificeret til lokalt brug på bestemte stationer. Vognkasser der var afmonteret og som brugtes som skure var selvsagt en historie helt for sig selv, men det kan jeg måske vende tilbage til en anden gang når der skal laves skurvognspark og jernbanerod på baneterrænet i Sundborg.

Farvebilleder af Q-vogne er sjældne. Her er vi i starten af 1960’erne og vognene ser lidt trætte ud. Foto: Kirkeby via Jernbanen.dk

Slidte Q-vogne havde nogle karakteristiske træk, der kan søges genskabt ved patinering. Lad os starte ovenfra med tagene. Når vognene var helt nyrenoverede var tagene lysegrå, lysere end på Hobby Trades modeller, så her var der allerede een variationsmulighed. Men igen er billeder af forbillederne vores bedste kilde. Ovenfra er ganske vist ikke den vinkel der er flest Q-vognsbilleder af, men nogle kan findes på nettet.

En hel række Q-vogne. Der er stort set ikke to tag, der har samme nuance. De er alle mørknet af sod og vejrlig. Foto: Kirkeby via Jernbanen.dk

Der blev løbende repareret på tagene, hvilket også er tydeligt på farvebilledet fra før. Herunder er vi i Århus i 1961, hvor der er et par variationer over temæt tagpap på Q-vogne. Selvom nogle Q-vogne har et pænt ensfarvet tag (1 og 2), så er der andre, der tydeligvis har fået hele baner af tagpap skiftet ud (3 og 4). Andre har alle mulige interessante slidmærker (5 og 6). En af vognene ser ud til at have fået nyt tagpap på et af hjørnerne (7).

Studie i vogntag på godsvogne. Foto: Jernbanekilder.dk

Bevæger vi os ned langs vognsiden er det mest karakteristiske ved Q-vognene i forhold til andre senere godsvognstyper de skrabemærker kæderne fra udluftningslugerne lavede. De ses tydeligt på billedet herunder. Vognen er en tidligere DSB-vogn QE 34 535, der i 1965 blev solgt til FFJ.

Endnu et sjældent farvebillede og igen desværre ikke fra 1950’erne. Til gengæld er vognen et godt forbillede for patineringsprojektet. Foto: Holstrup via UTJ’s hjemmeside

Vognen fra FFJ er også et fint eksempel på, hvordan trinene på vognene blev slidt. På enkelte billeder af Q-vogne i 1950’erne kan man se afskallet maling, men jeg synes ikke det virke så udbredt som på senere billeder af vognkasser brugt som lagerrum eller haveskure. Pletmaling var ofte svaret når enkelte brædder blev for dårlige og det ses på enkelte fotos. Pletmalinge var dog lige så ofte et resultat af en opdateret litrering, hvilket tilsyneladende er en ide som Dekas vil forfølge på en af sine kommende modeller. På en del vogne kunne man desuden se kridtpåskrifter. Farvebilledet fra starten er et godt eksempel.

Dekas katalog fra februar 2021. En af vognene i 1960’er aftapning kommer i en pletmalet version

Bevæbnet med alle disse iagtagelse gav jeg ialt otte Q-vogne, fire små og fire store, en koordineret ”svinebehandlingen”. Vognene kom fra de to vognsæt som Hobby Trade udgav tilbage i 2006. På en kommende You Tube-videoen kan man se, hvordan det gik for sig.

På Sundborg MJ er der som antydet brug for rigtigt mange Q-vogne. De RIV-mærkede store Q-vogne vil kunne ses i de store godstog på hovedbanen med vognladnings- og måske rutegods til kunder langs banen, inklusiv gods til det sydlige udland.

Litra R med træk af Q-vogne

I 1950’erne var der stadig en del transport af levende dyr til bl.a. Tyskland, Frankrig og Benelux-landene, så det er jo muligt, at det er det, der køres med. Q-vognene, både store og små, skal derfor også ud ad sidebanen og hente ladninger af kreaturer til eksport og til slagteriet i Sundborg.

Q-vogne venter ved Sundborg Andelsslagteri & Konservesfabrik

De fleste af landstationerne langs både side- og hovedbanen vil af samme grund givet have en kreaturfold. Q for Qvæg eller ej, så kørte Q vognene tydeligvis med alt, der kunne rummes i en lukket godsvogn, så det er vist bare fantasien, der begrænser mulighederne.

I by og på land, Qvognen er med alle steder i epoke III

Mere om emnet kan først og fremmest læses i ovenfor citerede “Godsvognsmateriellets historie” af Jens Bruun-Petersen, hvis man kan få fat på den. I dette tilfælde synes jeg omtalen her er grundigere end i det ellers nyere standardværk “DSB Godsvogne 1945-1965, bind 1” af Torben Andersen. Men fortvivl ikke for både forbilleder og modeller af Q-vogne er omtalt og anmeldt i Lokomotivet. Se f.eks. Torben Andersen artikel: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2006&nr=87 og “Q for Qvaeg”: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2003&nr=75. Saerligt om store Q-vogne kan laeses her: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1986&nr=11

For mere om Q-vognene i kontekst med andre DSB godsvogne i epoke III: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2001&nr=68

De store Q-vogne blev anmeldt i Lokomotivet nr. 79, september 2004 s. 38, i nr. 80, december 2004 samt nr. 81, marts 2005 s. 39: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2005&nr=81. De små Q-vogne blev anmeldt i nr. 86, maj 2006: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2006&nr=86. I nummer 130 er der en gennemgang af Hobby Trades produkter gennem tiden, herunder Q-vognene.

Dekas’ katalog fra februar 2021 er i øvrigte et fremragende eksempel på modeljernbaneformidling. Især artiklen om jernbanens betydning for landbruget, herunder naturligvis Q-vognene, er lige i øjet. Også Hobby Trades hjemmeside havde i sin tid en grundig beskrivelse af både modellerne og forbillederne. Det er en rigtigt god ide at ledsage produkterne med sådan en grundig baggrundsbeskrivelse og det er lidt en skam, at det ikke er mere brugt, i hvert fald i on-line katalogerne. Et eksempel til efterfølgelse for andre producenter.

Klip fra Dekas’ katalog fra februar 2021

Som det ses er landbrugsartiklen skrevet af Ulrik Tarp Jensen og vil man blive klogere kan man kigge ind hos http://nanjing.dk/q_ht_mv.htm Billedet af FFJ-vognen er taget her fra.

Her er en herlig tråd med overskriften ”Bare en Q-vogn” men med masser af billeder, ikke mindst af Q-vogne fra privatbanerne: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=42940

Hvis man gerne vil have køer i sin Q-vogn kan man blive inspireret her: https://www.signalposten.dk/forum/index.php?mode=thread&id=8314#p8416

Længes man tilbage til gamle dages selvbyggeri eller vil man gerne have et Q-vognsskur og nænner ikke at slagte en af de fine modeller kan man se hvordan man kan bygge en Q-vogn her: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2000&nr=59

“Fem Q-vognes endeligt”: https://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2001&nr=68 og det efterfoelgende nummer

Artiklen her blev oprindeligt udgivet den 11. februar 2010. I marts 2021 blev den opdateret med nye billeder, et afsnit om patinering af Q-vogne og en You Tube film om samme. Der blev også tilføjet en foromtale af kommende modeller fra Dekas.

Sidste billede for denne gang

Advertisement