Jernbanebygninger – Sundborg banegård del 3

Byggeriet er i gang! Det er næsten et år siden jeg indkøbte et eksemplar af Kibris imponerende model af ”Bahnhof Bonn” og begyndte planlægningen så man kan sige at det er på høje tid, at jeg kom videre. Modellen er og bliver efter min mening ret fantastisk og har været en fornøjelse at bygge.

Den ydre skal af Sundborg banegård er klar. Modellen er til fotoformål flyttet ud i sollyset, så det der her ligner en gadefacade bliver til sin tid sporsiden af bygningen

Forlægget i form af banegården i Bonn og en række danske inspirationskilder blev gennemgået i den tidligere blogartikel: Jernbanebygning – Sundborg banegård del 2 og byggeplanen blev her præsenteret som en slags fri fortolkning af Aarhus H 2 med drys af Kolding og et nip Svendborg. Men lad os først lige endnu engang kort vende blikket mod, hvad det er vi har at arbejde med.

Sådan præsenteredes Bahnhof Bonn i mit gamle Kibri-katalog fra 1982/83, dengang byggesættet endnu var nyt. ”Prämiertes Modell” – det lover jo godt!

Mange af detaljerne er ganske fine, mens andre ser lidt vel grove ud, med moderne briller. Der er jo ikke tale om noget helt ungt sæt længere, faktisk har det nu mere end 30 år på bagen. Det betyder også, at der på mange måder er tale om en klassisk konstruktion, hvor alle delene skal limes sammen – her er der ikke noget med at klikke sammenstøbte facadedele i flerfarvet plast sammen og montere færdige vinduesrammer med gals og det hele. De mange dele fylder i kassen og tager tid at samle. Til gengæld er der den fordel, at de mange enkeltdele gør det relativt let at kit-bashe og at male bygningen om.

Det første der slår en er, at kassen og selve byggesættet simpelthen er imponerende stort lagt an

En ting er, at byggesættet er stort, men det er bygningen sandelig også, når den er samlet. Imponerende stor. Det skal den selvfølgelig også være, eftersom Kibri reklamerer med, at bygningen har korrekte proportioner.

”Kibri. Top-Modelle in Nachbildung und Massstab” står der i det gamle Kibrikatalog fra 1982/83 og det tror man på, når byggesættet pakkes ud

Sammenligner man med et billede af, hvordan banegården i Bonn ser ud i dag, så virker proportionerne da også temmelig korrekte. Læg mærke til størrelsen af menneskene og bilerne omkring bygningen på nedenstående billede

Bahnhof Bonn i virkeligheden

Er bygningen så ikke for stor for danske forhold? Tjo, bygningen er ganske stor i modeltogssammenhæng, men i virkeligheden, så er den faktisk overraskende kompakt. Sammenlignes billedet af Bonn med billedet af Kolding nedenfor, så er der ikke så mange taxa-længders forskel mellem de to bygninger.

…og Kolding i virkeligheden

På den baggrund besluttede jeg at bygge modellen i fuld længde – eller næsten i hvert fald. Sagen var nemlig, at adgangen fra midterbygningen til sporsiden på byggesættet – og formodentlig også på virkelighedens Bahnhof Bonn – er lidt sjovt konstrueret, idet der over dørpartiet er et halvtag, der skråner indad mod bygning. Det skygger for cirka halvdelen af det meget flotte halvbueformede panoramavindue, der ellers dominerer bygningens centrum. Det er utvivlsomt okay i virkeligheden, fordi der inde i forhallen stadig vil være masser af lys, der falder skråt ind gennem det store vindue. Men på Sundborg MJ skal bygningen jo hæves op til 1. sals højde, og dørene ud mod hovedperronen skal erstattes med en adgang til en overdækket fodgængerbro. Derfor måtte denne del af bygningen laves om. Det betød at det oprindelige indgangsparti måtte bortredigeres, hvilket igen betød, at de to sidefløje måtte rykkes lidt ind mod midten, hvilket så igen-igen betød, at der måtte tages ca. 4 cm af sidefløjen tage. Efter endt operation synes jeg ikke det gør noget, at bygningen er blevet forkortet og forsimplet lidt.

Så er der dømt kit-bashing! Bygningen blev ca. 8 cm kortere og arkitekturen forsimplet noget. Det var det femdobbelte dørparti midt i billedet, der ikke kom med

Af større beslutninger tidligt i byggeriet var også spørgsmålet om bygningens farver. Kibri-modellens kombination af gule mursten og brun ornamentik er tilsyneladende helt korrekt, jf. ovenstående billede, men det ser ikke ligefrem dansk og DSB-agtigt ud: Farverne på bygningen måtte ændres. Det første der måtte ske var, at den brune ornamentik skulle erstattes af sandsten.

Så er vi igang med at omskabe de mærkeligt brune stafferinger til mere realistiske sandfarvede

Som grundfarver valgte jeg Humbrols sandstensfarvede nr. 121 (tidligere berømmet i artiklerne om fordanskningen af de ældre byhuse fra Kibri). Diverse vinduesrammer, pyntebånd og balustrader fik en omgang, inklusiv halvetagerne over mellemfløjene.

Mellemfløjenes overlevne halvetager oppe under taget skiftede også farve fra brun til sandsten

Murværket kunne jeg godt have bevaret gult, men eftersom jeg har bestemt mig for, at jernbanebygningerne i Sundborg skal være opført i røde sten, så måtte jeg have gang i Humbrols murstensrøde nr. 100. Udover hovedbygningen vil den røde murstensfarve også komme til at gå igen i varehuset, remisen og kommando/signalposterne. Farven ser skrækindjagende rød ud, når den først males på, men med den sædvanlige fremhævelse af individuelle mursten og en gang patinering blev resultatet ret realistisk og helt uden plastikpræg, men bedøm selv…

Byggesættet har en helt realistisk murstensstørrelse, når man tager sættets alder i betragtning. Måske har Kibri virkelig været ude og måle forbilledet op?

Farvetilpasningerne fortsatte idet taget på midterpartiet og de to fløjbygninger tydeligvis skulle forestille skiffer, men desværre var gengivet i den mystiske blå farve, som Kibri bruger til denne tagtype. Jeg har tidligere harceleret over dette i artiklen om de klassiske byhuse. En klat maling i form af standard sort nr. 121 fra Vallejro og en gang patinering hjalp også denne gang.

En lækker lille tagdetalje. Man ser tydeligt skifferstrukturen

Taget over mellembygningerne gav mig derimod en del hovedbrud. Der er formentlig tale om tagpap, hvilket ikke er så sandsynligt et materiale i Danmark til en så nobel bygning. Men det var ikke det værste: Tagprofilen er ganske udansk at se på. Lav taghældning og et koket nedadbøj tæt på tagkanten. Jeg overvejede længe om noget skulle eller kunne gøres ved det, men landede til sidst på, at det ville blive for indviklet. Tagkonstruktionen griber nemlig ind i murværket på midter- og sidebygningerne, så det ville blive ganske kompliceret at lave et nyt tag. Af samme grund overlevede halvetagen på sidefløjene på trods af diskussionen i artiklen om Sundborg bandegård del 2.

Byggesættets vinduer er off-white og helt fine. Mange har en runding øverst, og med tanke på de mange sådanne vinduer hos fortilfældene blev der ikke pillet yderligere ved disse, ud over en gang let patinering. Vinduerne i sidefløjenes overetage er derimod firkantede og blev konverteret til dannebrogsstil ved hjælp af lidt plastikstrips.

Så er vi en tur hos glarmesteren for af få lavet danske dannebrogsvinduer til modellen. Det tager noget tid og er lidt af et pillearbejde, men resultatet er – synes jeg selv – ganske overbevisende

Det markante halvbuede vindue i forhallen fik som den øvrige bygningsudsmykning en gang sandfarve. Først havde jeg også malet de større vinduesrammer sandfarvede, men ved nærmere eftertanke blev de hvide. Der er nok tale om jernstivere, der skal holde de store glasruder på plads. På grund af det forsimplede dørparti var der opstået lidt af et hul i bygningen under det store centrale vindue. Det blev repareret med en dobbeltdør fra sættet og et stykke pap beklædt med murstenspapir fra Scale Scenes. Det ser måske ikke så imponerende ud, men her skal man tænke på, at det ikke bliver synligt, når gangbroen til mellemperronen engang bliver tilsluttet.

Det store centrale vinduesparti er i høj grad med til at definere bygningen

Sundborg banegård kommer til at ligge op ad anlæggets bagvæg, og derfor er det ikke nødvendigt med en gadeside på bygningen. ”Op ad bagvæggen” betyder faktisk lidt på skrå i forhold til bagvæggen. Det skyldtes at hovedsporene på Sundborg station som bekendt slår en blød bue og at hovedbygningen naturligvis skal placeres som en tangent på denne bue. Det sker ud fra et ønske om, at forøge dynamikken i anlægget ved generelt at underspille de rette vinkler f.eks. mellem banegårdsbygning og bagvæg. Af pladshensyn båtte der derfor hugges en hæl og klippes en tå – helt konkret ved at skære et hjørne af den højre sidefløj (set fra sporsiden), og skære en del af taget af den tilsvarende sidefløj. Jeg forsøgte at lægge snittet sådan, at jeg holdt mig på den rigtige side af tagryggen på sidefløjen, det vil sige, så snittet kom til at ligge på ”ned siden” af det pågældende tag.

Ja, kønt er det jo ikke set fra denne side, men desværre nødvendigt for at få plads til det hele. På et tidspunkt skal der formentlig laves en slags bagvæg for at forhindre lysudslip

Set ud fra en ”fordanskningssynsvinkel” var det ikke noget stort tab, idet denne sidefløj var den ”finest” og mest Wilhelminske, med ornamentik og kejserørne og hele baduljen. Måske har der her oprindeligt været jernbanerestaurant? Jeg satte en stump mere beskeden facade ind, skåret ud af en del af en sidefløj, jeg ikke fik brug for. Den lille udbygning med indgang, som i byggesættet faktisk er muret til, ”genåbnede” jeg ved at sætte en dør i.

Fra denne vinkel ser man slet ikke, at der mangler noget af denne fløj

Den anden sidefløj er heldigvis langt mere afdæmpet og kan sagtens gå for dansk byarkitektur. Det ville måske være oplagt at tænke på bygningen som tilhørende Post og Telegrafvæsnet. Som der tidligere er gjort rede for, så har jeg på diverse planer flyttet lidt rundt med placeringen af hovedpostkontoret i Sundborg, primært med det formål at få plads til et sidespor til opstilling af postvogne. Men måske kunne det lykkes at få de to etater samlet under eet tag?

Det ville være oplagt at indrette hovedpostkontor i sidefløjen. Den separate indgang ville betyde, at postmesteren og stationsforstanderen ville slippe for at se på hinanden, når de mødte om morgenen

Og sådan blev så hovedbygningen yder skal sådan nogenlunde færdig. De næste projekter omkring Sundborg banegård bliver at få bygningen placeret på kanten af banegraven, anlagt perroner og at få etableret en fodgængerbro til sporene. Og så skal der nok laves noget indvendig indretning af forhallen, som man måske lige vil kunne skimte gennem det store halvbueformede vindue. Det skal også nok blive sjovt.

Vi slutter med et samlet billede af situationen kort før regnen bryder ud