DSB litra PER – I privat og statslig tjeneste

NYHED: Som det tidligere er omtalt i artiklen om litra PT, så købte DSB lige op til 2. Verdenskrig ind af ledige godsvogne hos privatbanerne. En af de vogntyper, som DSB anskaffede sig, fik litra PE – i versionen med bremseplatform hed den PER. Det er en af disse vogne, som tyske Tillig nu har genudsendt.

En pæn lille vogn, solid i udførelsen og tæt på sit forbillede

Forbilledet havde tysk stamtræ. Forstadier af typen blev bygget allerede før 1. Verdenskrig og fik fra 1917 standardbetegnelsen ”Halle”. De fleste epoke III-kørere vil sandsynligvis kende den under DB betegnelsen O 10. Også efter 1. Verdenskrig fortsatte produktionen, og de vogne der senere havnede hos DSB, var bygget på en række forskellige tyske fabrikker i perioden 1919-20.

Vognen havde som samtidige åbne danske godsvogne bund, sider og gavle i træ. De adskilte sig imidlertid fra de danske designs ved at hver vognside var inddelt i to ‘ruder’ på hver side af dørene, at siderne var forsynet med skrå strækbånd i fladjern samt ikke mindst, at sidedørene var lavet af oppressede jernplader. Samme træk kunne genfindes i de meget højere litra PT/PTR, der tidligere er omtalt her på bloggen og begge disse vogntyper havde tydelig indflydelse på den senere åbne danske standardvogn litra PB.

Vognene var udstyret med pladehjul, akselgafler i pladejern og mekanisk smurte lejer

Vognen havde i PE-udgaven en længde på 8,1 M og en akselafstand på 4 m. Bundfladearealet var på 18,4 m² og på det kunne der lastes 15 tons. Vognen havde en tara vægt på 7,6 tons. PER-vognen havde tilsvarende kapacitet, men var på grund af bremseplatformen lidt længere, nemlig 8,8 m ligesom den var lidt tungere med en tara på 8,9 tons.

Bremseplatformen gjorde vognen lidt længere over pufferne

De fleste af de PE-vogne, der kom til Danmark, havde ikke nogen bremse, hvilket var almindeligt i deres tyske fødeland. I Danmark brugtes imidlertid håndbremser af vægtstangsprincipet efter engelsk forbillede og de fleste PE-vogne fik derfor dette eftermonteret i 1920’erne. Håndbremserne kom fra Scandia i Randers.

Det var som nævnt i første omgang en række privatbaner, der i de gode år efter 1. Verdenskrig indkøbte vogne af denne og andre tyske typer. Men anvendelsen af vognene faldt angiveligt op gennem 1930’ernes krisetid, så da Statsbanerne ved udsigterne til en ny europæisk krig gik i gang med at opsuge den ledige vognkapacitet hos privatbanerne, var der villige sælgere. Det resulterede bl.a. i anskaffelsen af de åbne godsvognstyper, der hos DSB fik litra PT/PTR, PU/PUR og så altså PE/PER. Af sidstnævnte familie fik DSB fat på 47 stk. af litra PE og 19 stk. af type PER med bremseplatform. Det skulle svare til ca. en tredjedel af privatbanernes samlede bestand af vogne med 18,4 m2 bundfladeareal.

Endevæggene var tophængslede og kunne tages af for at lette af- og pålæsning. For PER-vognen gjaldt dette dog ikke den ende, hvor bremsen sad

Hos DSB indgik vognene i driften i den slidsomme besættelsestid. En del af dem blev endda udlejet til De tyske Rigsbaner i 1940-41 og en enkelt PE blev udsat for sabotage i Vordingborg i 1945. Efter Krigen blev otte af PER-vogne i 1953 til færgevogne, hvor de hjalp med at skåne broklapperne for vægten af rangerlokomotivet, når vogne skulle til og fra færgen. Kort efter startede udrangeringen af PE/PER og i 1966 var vognene taget ud af regulær drift, undtagen færgevognene, der fortsatter godt ti år mere

Min vogn PER 17689 var bygget i Bremen i 1919 og kom til VaGJ. DSB købte vognen i 1939 og den blev udrangeret i 1966

Modellen er vel egentlig en genudgivelse eller variantnyhed, for dengang Tillig hed Sachsenmodelle udgav man i 1990’erne DSB PER’er. Hos blog-kollegaerne Voller og Occam kan man se eksempler på disse vogne og ser man nærmere efter så står det klart, at de faktisk ikke er ganske ens. Vollers vogn har løbenummer 17683, mens Occams har 17693. Der er også forskel på litreringens placering – studér selv videre via de to links tilsidst i denne artikel.

Det er meget sjovt at se, hvordan den lille seddelholder har udviklet sig over årene. Jeg synes faktisk Tilligs nyeste bud er fantastisk realistisk

Såvidt jeg kan se svarer modellernes grundstøbning imidlertid ganske til hinanden og det er fint eftersom det, trods årenes gang, stadig er en nydelig vogn. Vognen har en god vægt og ruller fint. Påskrifterne er tydelige og ser umiddelbart rigtige ud. På min vogn er revisionsdatoen dog skredet en lille smule i den ene side. Farven ser efter min smag måske lidt vel rødlig ud på billederne – lidt mere chokolade ville nok have været mere korrekt, selvom DSB’s godsvognsbrun i 1940’erne vistnok var mere rødlig end senere. Farven ser egentlig bedre ud i kunstlys end i den lave vintersol på billederne her. Men der hvor vognen udmærker sig er ved de indvendige detaljer. Alt for ofte ser man åbne vogne, hvor indersiderne af væggene er helt glatte. Ikke her. Her er der nydelige brædder og enddog nitter i jerndørene. Sådan skal det gøres.

PER 17689 – Skråt ovenfra med synlige brædder og nitter

Modellen mangler som alle fordanskede udgaver af tyske grundmodeller de sædvanlige trin under dørene. Forbilledet havde desuden lukkede kurvepuffer, så hvis man vil være helt korrekt bør de kraftige cylinderpuffer på modellen også udskiftes. Hertil kommer så de dansk/engelske håndbremser.

Tillig/Sachsenmodelle er imidlertid ikke ene om at have beriget markedet med danske PE/PER-vogne. Roco har også i flere omgange udsendt PE-vogne og selvom de for tiden ikke er i kataloget, så kan man med jævne mellemrum se dem i hobbyforretningernes brugtvognsafdelinger til ganske rimelige priser.

Småskalaproducenten DWA udgav gennem en årrække modeller af privatbanernes mangefarvede versioner af PE/PER-vognene. De var baseret på Fleishmanns udgave af Halle/O 10, og var efter sigende ganske vellykkede. De blev kun udsendt i begrænsede oplag og handles idag til priser, hvor jeg tøver med at være med. Men kan man ramme farven fra ens yndlings privatbane, så kan man med litreringssæt fra f.eks. KM Tekst jo selv kaste sig ud i evt. fordanskninger af en industrimodel.

På Sundborg modeljernbane vil PER-vognene som forbillederne indgå i trafikken på lige fod med de øvrige åbne vogne, det vil sige belæsset med alt tænkeligt vejrbestandigt gods. Eller måske vil lige nøjagtig denne PER kører tom rundt, så man kan se de fine indvendige detaljer på vognen. En gang patinering vil dog nok være på sin plads.

Nydelig vogn omend lidt fersk i den blege vintersol og uden patinering

Mere om emnet kan læses i artiklen ”Noget om Åbne vogne litra PE og PER i model” af Torben Andersen, bragt i Lokomotivet nr. 82, s. 3-7, maj 2005. Artiklen giver en grundig gennemgang af vogntyper, ikke mindst i privatbaneregi.

Forbillederne kan også studeres i ”Godsvognsmateriellets historie” af Jens Bruun-Petersen (se links og litteratur) ligesom man selvsagt kan slå typen efter på jernbanen.dk. Her findes både litra PE: http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1941&litra=PE#sthash.Re7ig2i9.dpuf og litra PER: http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1941&litra=PER#sthash.rh2iFXyT.dpuf. Der er desværre ingen billeder af litra PER, men der er et par stykker af litra PE.

Billeder kan også, sammen med en fin lille artikel om litra PE i skala N, findes her:
http://www.skala-n.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=228&Itemid=337

Og så de to links til Voller og Occam. Voller købte for et par år siden en brugt PER fra Sachsenmodelle og den kan man læse om her: http://modeltog.voller.dk/weblog/link/default.aspx?id=236. Occams udgave fra Sachsenmodelle er anmeldt her : http://www.mj-blog.dk/2006/05/per-vogn-fra-sachsenmodelle/#more-67