NYHED: Fleischmann er tilbage med danske epoke III-vogne i form af et tovognssæt med beholdervogne fra henholdsvis Esso og BP. Det er en rigtig god idé, for beholdervognene udgjorde i 1950’erne den største gruppe af private vogne hos DSB og er med deres afvekslende former og farver meget populære indslag på modeljernbanen. I denne omgang skal bloggen se nærmere på vognen fra BP, mens vognen fra Dansk Esso A/S vil blive beskrevet i en senere artikel.
Forbilledet var en af det halvhundrede beholdervogne BP Olie-Kompagniet A/S havde i drift hos DSB i 1950’erne, mens firmaets jernbaneaktiviteter var på sit højeste i Danmark. Men lad os starte med lidt firmahistorie: BP’s aner går tilbage til omkring år 1900, hvor britiske forretningsinteresser fik koncession på olieboringer i det nuværende Iran. Efter 1. Verdenskrig ekspanderede det da delvist statsejede Anglo-Iranian Oil Company (AIOC) og fik gennem forskellige opkøb rettighederne til varemærket “British Petroleum”. I mellemkrigstiden etablerede man sig på en række europæiske markeder, herunder i Danmark hvor BP-produkterne fra 1921 blev forhandlet af Det Forenede Oliekompagni.
Efter 2. Verdenskrig ekspanderede firmaet igen internationalt, bl.a. takket være adgangen til enorme mængder billig råolie fra Mellemøsten. I Danmark skiftede virksomheden i 1950 navn til BP Olie-Kompagniet A/S og efter rod og ballade med de iranske forbindelser i de følgende år skiftede også moderselskabet navn og kaldte sig efter 1954 slet og ret British Petroleum.
BP var et særdeles stærkt og veletableret selskab i Danmark i epoke III. Af vognens adresseplade fremgår, at BP Olie-Kompagniet A/S har den fornemme adresse Sct. Annæ Plads 5, København K, mens selve vognen havde hjemsted i Fredericia.
Allerede tilbage i 1920’erne anskaffede Det Forenede Olie Kompagni sig beholdervogne og udvidede efterhånden vognparken. Bortset fra en enkelt vogn, der forsvandt sporløst, så overlevede alle firmaets vogne 2. Verdenkrig og virksomheden fortsatte udbygningen af vognparken i 1940’erne og 50’erne, dels med nybyggede vogne, dels med vogne der blev overtaget fra andre firmaer. BP havde (med en enkelt undtagelse) i epoke III nummerrækken 503 301 – 384, og selvom nogle af de ældre vogne blev udrangeret omkring 1954, så var BP-vognparken i Sundborg-tiden stadig på ca. 60 beholdervogne. Nogle af disse var i øvrigt overtaget fra Brødrene Jansen, som er omtalt i en tidligere artikel her på bloggen.
BP’s vogne kom fra mange forskellige vognfabrikker: Hawa, Talbot, Wismar, Gobert, Gotha, Köln-Erfurd, Scandia, Zypern, Werdau og så var der to fra firmaet Orenstein & Koppel AG i Berlin, hvoraf den ene er forbilledet for den aktuelle model. Det ellers altid veloplyste site www.jernbanen.dk har imidlertid ikke angivet noget byggeår for netop denne vogn, så den information findes måske ikke bevaret? BP’s anden Orenstein vogn ZE 503 373, der i 1950 var overtaget fra Dansk Shell, var bygget i 1931, så måske det samme gjaldt for ZE 503 378?
Varemærket BP prydede allerede i mellemkrigstiden med kantede bogstaver beholdervognene og op til 1956 var vognenes beholdere sølvfarvede. Fra 1947 blev det kendte skjold anvendt, mens BP logoet var gult/grønt. Det kunne imidlertid tilsyneladende variere, hvilke elementer – bogstaverne eller skjoldet – der fik hvilken farve. Det ser ud til at den almindelige kombination umiddelbart efter krigen var grønne bogstaver på gul bund, mens det i midten/slutningen af 1950’erne var omvendt. Herligt for modeljernbanefolket, eftersom den slags giver mulighed for afveksling i vognstammen. Efter 1956 skiftede BP så igen design på beholdervognene i Danmark, så selve tankene blev malet græsgrønne – ergo: Endnu flere variationsmuligheder!
Omlægningen af olieselskabernes transportmønstre fra bane til vej satte i Danmark ind i slutningen af 1950’erne og BP udrangerede et større antal vogne i slutningen af årtiet. ZE 503 378 overlevede i første omgang og fik i 1966 EDB-litraet 0701378, men i 1970 var det slut og vognen blev udrangeret. Og så lad os lige for den gode ordens skyld notere, at BP (og Gulf) i 1980’erne solgte sine olieinteresser i Danmark til det statslige kuwaitiske olieselskab Q8, mens firmaet forsatte i gasbranchen endog med private gastankvogne hos DSB. BP plc., som firmaet hedder i dag, lever fortsat og har status som Storbritanniens største virksomhed, verdens tredje største energiselskab, og et af de seks ”supermajor”-olieselskaber, der spiller en hovedrolle i verdens olieforsyning. Men altså ikke i Danmark.
Modellen er baseret på en tysk standardvogn, der fra omkring århundredskiftet og fire årtier frem blev bygget i stort tal hos forskellige vognfabrikker. Vognene havde en akselafstand på 4000 mm, nittede beholdere med en diameter på 1930 mm og et rumfang på 19.200 liter. I tiden op til 2. verdenskrig byggede man typisk ikke beholdervognen større end op til 20 m3 af hensyn til akseltrykket.
Det er herligt igen at se danske vogne i Fleischmanns sædvanlige flotte kvalitet. Kadavervogne litra ZC 500 304 var sidste års nyerhvervelse til Sundborg M.J. fra denne producent, mens de to DFO-vogne, der samtidig kom i handlen, epokemæssigt desværre ikke passede ind hos mig. Det var derfor en glædelig nyhed, at Fleischmann sådan fortsætter med danske beholdervogne, og faktisk er der meget mere at komme efter, hvis Fleischmann vil. ZE 503 378 er nemlig ikke den første epoke III-vogn fra BP på en Fleischmann-basis. For år tilbage udsendte firmaet DWA en grønmalet ZE 503 342 på basis af samme grundmodel, som Fleischmann nu har udsendt. I 2003 udsendte DWA desuden ZE 503 347 med bremsehus og bemaling som tidligt i 1950’erne, også baseret på Fleischmanns vogn. Det var efter sigende pæne modeller, men desværre for mig for længst udsolgt, da jeg genoptog modeljernbanehobbyen for et par år siden. Men nu er der måske håb om, at ”moderselskabet” vil udgive dem igen?
DWA udsendte i øvrigt gennem årene en hel byge af vogne på Fleischmann-basis. Det drejede sig om vogne fra Caltex, Dansk Brændselsolie Transport, Gulf, Nafta, Phønix, Shell, De forenede Margarinefabrikker, De forenede Benzinimportører, Solofabriken (med ét ”k”), Dansk Sojakagefabrik og så Dansk Esso. DWA-brandet er jo i øvrigt blevet overtaget af Hobby Trade, så det kan være der kommer noget den vej rundt?
Ellers er der faktisk ikke meget at sige om Fleischmann-vognens tekniske kvaliteter: Det hele er bare i orden. Vægten er god og løbeegenskaberne meget fine. Eneste lille anke er, at hjulene ikke er brunerede, men blanke. Vognen leveres med Fleischmanns korte koblinger og ingen ekstra valgmuligheder vedlagt, så tal med din forhandler, hvis du vil have dem skiftet.
På Sundborg modeljernbane bliver der ikke plads til et olielager, i hvert fald ikke på den synlige del. Olieinstallationer i korrekt skala 1:87 vil blive helt uoverskueligt store og et raffinaderi kan ikke komme på tale, for de fandtes slet ikke i Danmark i 1950’erne. Når BP-vognen derfor kommer til Sundborg, så er det formodentlig med forsyninger til den lokale distributør. Jeg er faktisk ikke helt klar over, om man i epoke III kunne stillede beholdervognen ved læssevejen og så pumpede ladningen over i lokale tankbiler, men det kunne man sikkert – hvis man altså holdt rygepause et andet sted. En anden mulighed er selvfølgelig, at en af de lokale virksomheder har købt en tankfuld BP-produkter og fået vognen rangeret hen på det private sidespor. Engang imellem er der sikkert også BP-kunder ude langs sidebanen, og så må vognen ud til Købing. Det kunne f.eks. være dieselolie til det lokale elektricitetsværk.
Vognen skal helt sikkert patineres en dag. Ser man på gamle billeder af beholdervogne er det slående, hvor tilsmudsede de ofte er. Det skyldes selvfølgelig, at der let blev spildt lidt olie når vognene blev påfyldt eller tømt, og at støv og skidt så satte sig i det klæbrige stads. På nogle vogne ses endog lange streger fra olieprodukter, der er løbet fra lugerne og ned langs vognen sider.
Mere om emnet BP-vogne kan læses i Lokomotivet nr. 61, august 2000 s.4. Artiklen er bl.a. illustreret med et billede af ZE 503 378 i Fredericia 1954, det samme billede findes på jernbanen.dk: http://jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?Aar=1893&VognID=2131
BP-vognen og sætsøsteren fra Esso blev anmeldt i Lokomotivet nr. 105 september 2011 s. 44 som “…virkelig flotte vogne i en god kvalitet, og med en fin vægt.”
Hej Sundborg.
Som altid en fremragende beskrivelse af emnet og velkrydret med flotte fotos. Især billedet af de 2 tankvogne med de store oliebeholdere i baggrunden er bare superflot.
Du antyder, at BP ej længere har aktiviteter i Danmark, men de har skam stadig kontor på Islands Brygge i Kbh. og handler især med smøreolier.
mvh
Niels
LikeLike
Hej Niels
Tak for rosen. Det lader til, at jeg har gjort BP mindre end firmaet fortjener – smøreolierne er noteret!
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg,
Tak for en glimrende hjemmeside med altid læseværdigt stof, og tak for fine anmeldelser af diverse modeller.
ZE 503 378 (BPOK) er ganske rigtigt en fremragende model, bortset fra at der på ejerpladen står ”KØBENHAVNK” i stedet for ”KØBENHAVN K”. Den slags kan godt såre ens lokalpatriotisme. Men ellers noget af det bedste udi danske tankvogne, jeg længe har set. Shell-vognene fra Piko er også glimrende, men den modelmæssige standard er trods alt lidt ringere end Flæskemands.
ZE 502 161 (DDPA/Esso) er modelmæssigt en mærkelig bastard, der ligner ZE 502 264 fra Dansk Esso ganske godt, hvis man blot bortfjerner ejerpladerne. De ”små sorte” Esso-vogne herunder ZE 502 264 kørte nemlig ikke med ejerplader (ved nogen hvorfor?). Desuden bør man vender beholderen og dermed stiger og løbebro om. Ved nogen, om dette er teknisk muligt på modellen? ZE 502 264 har dog fire tanksvøb mod modellens kun tre, så helt perfekt kan det aldrig blive. I DDPA’s tid (før 1952) har vognen formentlig også haft sort beholder, men jf. revisionsdatoen på vangen så er modellen rent faktisk en Dansk Esso-vogn og ikke en DDPA-vogn. Det Danske Petroleums-Aktieselskab skiftede navn til Dansk Esso A/S pr. 1. juli 1952 og vognen (modellen) er revideret i efteråret 1952. Det divergerende vognnummer er vel til at leve med, men desværre har Flæskemand også forsynet modellen med den forkerte type Esso-logo. Den pågældende sagsbehandler er en fusker, ikke en sjusker. Han har jo nok ikke ligget inde med det rigtige logo med en smal blå cirkel med hvid kant og har så i stedet brugt det ”almindelige” logo med bred blå cirkel uden hvid kant, og det er noget klamp. Næsten værre end Tog & Tekno, der på de ellers nydelige og attraktive Jansen-vogne ikke kender forskel på minuskler og kapitæler. Den fejl kan man da i det mindste sløre med lidt patinering.
Så alt i alt er både Fleschmanns og Tilligs tankvogne ganske udmærkede og værd at bruge nogle af sine fattige slanter på, frem for noget sjasket fordanske Märklin.
LikeLike
Hej Morten
Tak for de pæne ord om bloggen – og endnu mere tak for de veloplagte og meget indsigtsfulde bemærkninger om ikke mindst Esso-vognen. Du tager næsten anmelderbrødet ud af munden på mig 🙂 En skønne dag når jeg nok også frem til at skrive lidt om netop Esso-vognen, evt. sammen med et par af de øvrige forsøg, der gennem årene er gjort på at fremstillet troværdige modeller fra DDPA/Esso. Egentlig gik jeg og troede, at modellen fra Fleischmann (alias: Flæskemand) hørte til i den bedre ende, men den opfattelse må vist revideres.
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg,
Jamen, det gør den muligvis også (hører til i den bedre ende), jeg har blot aldrig set et foto af forbilledet, men kan heller ikke afvise, at et sådant foto findes. Der er jo fotodokumentation for andre Esso-vogne, som det umiddelbart havde været mere oplagt at bruge Fleischmanns grundmodel til, og det havde man vel i så fald gjort, frem for at “digte”, eller hvad?!? Kom frem af busken, hvis I som læsere kender fotoet af bemeldte Esso-vogn.
Vh
Morten
LikeLike