Den tredje bygning i banegravsgade er blevet til ved kitbashing af et af mine yndlingshuse i Kibris serie af historistiske byhuse. Det drejer sig om et hjørnehus med et karakteristisk karnaptårn.
Et historistisk mix med et strejf parisisk boulevard giver et hjørnehus med tårnkarnap, der sagtens kunne ligge i en dansk provinsby
Forbilledet for hjørnehuset med de pudsede vægge, skiffertaget og den rigelige stukornamentering kunne f.eks. være huset på billedet nedenunder. Det ligger fra Thisted og er et meget godt eksempel på, at der frem til forrige århundredskifte også blev gået ordentlig til den selv i de mindre provinsbyer.
Hjørnet af Vestergade og Kirkestræde i Thisted
Farveholdningen er jo fantastisk lig Kibri-huset: Gule mure, hvide ornamenter og sort tag. Selv dannebrogsvinduerne med de brune rammer er med.
Her er et hus med hjørnetårnkarnap – ikke helt magen til Kibri-huset, men dog i samme nybarokke stil. Huset ligger i Aarhus
Stilen er som tidligere omtalt her på bloggen historistisk, det vil sig en lystig sammenstykning af stilelementer fra forskellige arkritektoniske perioder. Der er nok lidt mere klassicisme i ornamenteringen på Thisted-huset, end på Kibri-modellen. “Søjlerne” omkring vinduerne og gesimserne er klart græsk-romersk inspireret. Til gengæld er det afrundede parti over hjørnet og især de små struttende englebasser meget barokagtige, faktisk i en grad så det overgå selv Kibri-huset.
“Nybarok” bruges ofte som betegnelse for denne understilart, der var populær fra ca. 1900 til ca. 1915. Perioden kendetegnes netop ved stærkt modellerede facader med karnapper og tårnlignende endepartier.
Modellen er nok mit yndlingshus i Kibris serie af historistiske byhuse. Byggesættet hedder “Haus am Wochenmarkt in Görlitz a.d. Neisse” – lang title. Det peger jo i retning af en bestemt adresse, men en gang googling giver dog ikke meget opbakning til den påstand. Man skal nok, som tidligere omtalt i artiklen om det første hus i Banegravsgade, nærmere tænke på huset som inspireret af arkitekturen i Görlitz. Ser man på billeder fra byen på den tysk-polske grænse, så står det klart, at de fleste af husene dér er meget større i proportionerne. Til gengæld passer modellens tre etager plus tagetage perfekt til danske forhold.
Byggesættet er som de øvrige huse i Kibris serie af klik-sammen-typen. Det gør bygningen hurtig og bekvem at samle. Også når man som jeg kitbasher løs på byggesættet er det praktisk, at man ikke alene hurtigt kan kaste elementerne sammen – man kan også let pille dem fra hinanden igen
Man kunne sådan set sagtens bygge huset lige ud af kassen og få noget godt og dansk-lignende ud af det. Det er som det fremgår et hjørnehus, men hjørnet er ikke 90 grader – det er derimod en stump vinkel. Huset inviterer dermed til at gøre modelbyens gadeplan lidt mere afvekslende.
Nu skal jeg jo bruge en husrække, der skal ligge langs anlæggets bagvæg, så jeg havde dels brug for at sætte de to vægelementer sammen, dels flytte tårnkarnappen ud på fløjen og vinkle det 90 grader. Ingen af delen var spor vanskeligt. Underetagen er faktisk meget nydelig som den er, med portparti og vinduer over en høj kælder, men jeg havde brug for nogle butikslokaler jf. den overordnede plan for Banegravsgade. Ingen af de andre butikselementer fra serien passede til de ommøblerede facadeelementer, så jeg måtte scratch-bygge en ny underetage. Jeg var sådan set begyndt på at bygge strukturen i pap, men fik så lyst til at prøve at bygge elementerne i skumplast i stedet
Skumplast er et utroligt let materiale at skære i og bygge med. Mange arkitekter bruger det til modelbygninger
Butiksvinduerne blev taget fra et andet hus i serien og kan bedst beskrives som brune varianter af et af de vinduer, der blev brugt i Haderslev-huset. Herligt, at der dengang var en læser, der bekræftede det realistiske i at placerer disse vinduer i et dansk hus. Dørene kom fra et Fallerbyggesæt. For at få lidt krummelure på butiksetagen satte jeg nogle plastikstrips på. Jeg tog udgangspunkt i nogle vandrette linjer nederst på karnappen. Jeg tvivler egentlig på, at man vil kunne se så meget, når først butikkerne er flyttet ind. Der bliver sikkert en del reklameskilte, der kommer til at dække det meste.
På dette billede af det færdige hus ses butiksfacadens “pyntelister” tydeligt
Så var det tid at gør noget ved taget. Byggesættets tag kunne ikke bruges, for vinklen i forhold til tårnkarnappen var jo nu forkert. Andre tagelementer fra serien duede heller ikke, for de er tilrettelagt sådan, at der er plads til endevægge. En stor fed brandmur midt i taget var ikke hvad jeg ønskede. Et nyt tag blev derfor igen bygget op med skumplast og derefter beklædt med et selvklæbende skiffertag fra Noch. Strukturen i skiffertaget er lige stor nok, når man sammenligner med tagpladerne på Kibris tårn, så det er muligt jeg burde have ledt efter samme produkt i skala N, ligesom jeg benyttede den skala til taget på kvistene på Haderslev-huset.
Noch’s „Dachpappe, schiefer“ Artikelnummer: 57329, hvis nogen skulle have brug for den oplysning
Jeg overvejede længe hvilken højde og hældning jeg skulle give taget. Byggesætte har en stejl første del og en helt flad overdel, så jeg besluttede også at give det nye tag den samme profil. Forskellige prøveopstillinger viste nemlig, at et højere tag ville sætte det fine tårnagtige tag på karnappen en del i skyggen og det ville være synd – det er næsten den detalje på huset, jeg synes bedst om. Overdelen blev skåret ud af en byggeplade fra Auhagen. På det første billede i denne artikel kan man se, at pladen havde struktur som et pladetag, måske det kan forestille tin.
Så var der spørgsmålet om kviste på taget. Ser man på fotoet af byggesættet, så er huset her udstyret med en større kvist over hvert facadeelement. Kvistene er næsten lidt jugend-agtige i stilen og man kan godt hævde, at de ikke ser specielt danske ud. Jeg ville under alle omstændigheder gerne, når jeg nu var i gang med at kitbashe huset, have nogle mindre kviste over hver vinduessøjle i facaden. I samme Fallerbyggesæt som dørene kom fra fandt jeg nogle kviste, som passede godt i størrelsen. Enkelte små pyntelister af plastikstrips blev limet på, ligesom kvistenes sider blev forsynet med selvklæbende skifferplader. Tagkonstruktionen af skumplast gjorde det til en leg at skære huller i taget til kvistene.
Så er husets grundkonstruktion klar til maling og patinering
På Sundborg modeljernbane skal huset så klart indgå i bebyggelsen af Banegravsgade. Jeg har endnu ikke besluttet hvilken butik/ker, der skal indrettes i stueetagen. Man kunne både forestille sig én stor butik og to mindre – den ene vil så have indgang gennem døren i hjørnet af bygningen. Vi får se.
Det næsten færdige hus. Ud over butikker mangler også lidt skorstene og andre tagdetaljer.
Mere om emnet provinsbyens arkitektoniske stilarter gennem tiden kan f.eks. findes her: http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/
Se også, hvad Occams i sin tid fik ud af de samme facadeelementer, dog fra et andet byggesæt: http://www.mj-blog.dk/2006/12/treetagers-hus-fra-kibri/
det ser sgu godt ud. Godt lavet med konverteringen af stueetagen til reelle butikker.
En lille anke er måske, at de søjler der indrammer 1. og 2.-salen i midten kommer til at være dobbelte. Det tror jeg ikke man ser så ofte i virkeligheden.
Jeg kan dog godt forstå, at du bibeholder begge søjler i midten for at få lidt længde på bygningen 🙂
Hej Christian
Du har nok ret m.h.t. “søjlerne” mellem de to sektioner. Man kunne nok godt fjerne dem, men det vil kræver en hel del skæren, for vægelementerne er fra Kibris side støbt sammen af to lag plast. Man ville så helt sikkert skulle slibe, kitte og male sammenføjningen grundigt. Egentlig bemærker jeg ikke selv de dobbelte søjler så meget, så jeg lader nu være denne gang.
M.v.h.
Sundborg