Det er blevet forår og bloggens vinterlandskab er forlængst pakket ned. Men der er én ting mere fra det byggeprojekt, jeg lige skal have med, nemlig træerne. De var lavet af blomserkviste snuppet fra en nærliggende park (fortæl det ikke til opsynsmanden). Men det er jo efterårstræer, der er egentlig er brug for i Sundborg, så jeg arbejdede lidt videre på sagen.
Forbilledet er som et par gange tidligere i artikler i denne serie, “planteriget” som det fremstår i al sin mangfoldighed i det danske efterår.
Modellerne tager, som i den tidligere artikel om træer fremstillet af naturmaterialer fra Woodland Scenics, udgangspunkt i det simle koncept: at få virkelige planter til at ligne modeltræer. Dengang var det en færdigpakket løsning, denne gang er træerne baseret på, hvad man selv kan finde derude. Fordelen ved det sidste er selvfølgelig, at det er en meget, meget mere økonomisk løsning.
Der er selvfølgelig mange modeljernbanekollegaer, der gennem tiden har været inde på, hvordan man kan bevokse anlægget med naturmaterialer. Ja, det var vel i virkeligheden det almindeligste førhen. “Modeljernbanens grøntsager” var titlen på en artikel i Signalposten 1986, nummer 1 under “Adams Hjørne”. Set med nutidens øjne virker artiklen som et tilbageblik på dengang indfarvet savsmuld og islandsk mos var de primære landskabsmaterialer. På den anden side er der stadig mange gode tips at hente i artiklen, herunder hvordan man kan lave stynede vejtræer af ler og en gammel stålbørste eller hvordan man kan bruge kviste fra en mirabellehæk til løvtræer.
Hovedbudskabet i den i øvrigt sjovt skrevne artikel er, at det: “gælder om at have øjne og ører åbne for om vi ikke i det daglige måske er omgivet af materialer, der ved en lidt behændig behandling vil kunne opfyld vore forhåbninger”. Det er jo helt poetisk og det er værd at kigge efter i haven, parken eller den rigtige, vilde natur om der ikke er noget, der kan bruges. Adam nævner i artiklen en række velegnede planter: taks, ene (juniperus) og ædelcypres. En anden plante, der er nævnt i artiklen, er røllike (acillea), der er en slægt af kurveblomstrede, flerårige urteagtige plante. De ligner i høj grad de vækster, der blev brugt i Woodlands produktet.
Hovedrollen i artiklen går dog til astilbe, der er en staude. Efter planten er afblomstret visner den kombinerede top og blomsterstand ind til en “næsten træagtig konsistens”. Jeg har ikke fundet den prydplante her, hvor jeg bor, men jeg fandt noget, jeg faktiske synes ser endnu bedre ud. Jeg har desværre ingen anelse om, hvad planten hedder, men som det ses på billedet herunder, så er det en plante med blomsterstand. Når de visne blomster klippes af og standen trimmes ligner de ganske meget et helt almindeligt løvtræ i den tempererede klimazone.
Adams artikel omtaler kort imprægnering i en blanding af hvid lim og vand. Meningen med denne blandingen er at imprægnere naturprodukterne, svarende til f.eks. Scenic Glue fra Woodland Scenics. Det er som altid meget billigere, at blande den slags selv.
Og her kunne vi egentlig godt slutte, for det var sådan træerne blev brugt på vinterlandskabet. Et lille pust sne, var alt der blev tilføjet. Jeg synes den form, som denne plante har, er langt bedre end den form røllike-planterne har. Røllikerne er mere flade i det og kræver næsten at blive bygget op i lag. Stauderne her (eller hvad det nu er) har allerede den langstrakte form, som træer har på vores breddegrader. Ikke den flade form, der ligner noget man ser på savannen.
Nu er den store plan jo at lave et efterårslandskab, så jeg arbejdede videre på nogle af træerne fra vinterlandskabet. Jeg har gennem den seneste tid udvidet samlingen af landskabsprodukter betragteligt. Det er sket lidt som en slags løbende eksperiment med forskellige teknikker, men også i et forsøg på at eftergøre de mange forskellige farvenuancer, man ser i naturen. Især når beplantning består af flere forskellige plantearter. Jeg forbedrede bl.a. de oprindelige ”naturtræer” fra Woodland Scenics med flere nuancer – de oprindelig var alt for ensfarvede.
Jeg startede med at drysse træerne med lidt grøn flockage fra Noch. Jeg fandt en farve der er mørkere end på de oprindelige Woodland Scenics-træer, som jeg synes var rigelig skrigende grøn i farven. De træer har jeg også siden forbedret. Eftersom det er efterår tilføjede jeg lidt ekstra turf i en brun efterårsfarve. På billedet af det rigtige træ i starten af denne artikel ser man, hvordan de yderste blade ser ud til at blive brune først. Jeg kunne måske godt komme lidt mere brunt på, men jeg var bange for at overdrive. Til sidst dryssede jeg lidt lysere Noch-blade på træerne, men kun på oversiden. Det skulle ifølge diverse hjemmesider og YouTube klip jeg har set, eftergøre effekten af sollys på træernes yderste blade. Til sidst forseglede jeg det hele med mat spraylak. Jeg har som sædvanlig lavet en kort YouTube-video om processen.
Efter at have eksperimenteret med de enkelte træer arbejdede jeg videre med blomsterkvistene, strømaterialer og farver og sammensatte det hele til noget, der ligner en skovkant, et krat eller et levende hegn i oktober, før efterårsstormene river alle bladene af trærne.
På Sundborg modeljernbane bliver der som nævnt brug for rigtigt mange træer hen ad vejen. Det er relativt let at konvertere disse kviste til træer, og eftersom vi har med naturprodukter at gøre er der ret stor forskel på tætheden i de enkelte kviste og dermed de færdige træer. Løvhænget bliver, i hvert fald med den her valgte metode, ganske tæt, hvilket kan siges at gøre træerne relativt velegnede til baggrundsopgaver, hvor der er noget der skal skjules.
Mere om emnet kan som sagt læses i Adams oprindelige artikel i Signalposten: https://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1986&nr=1
Der har i gennem tiden også været bragt andre artikler i “fagpressen” om brug af naturmaterialer på modeljernbanen, bl.a. i Banen, men jeg kan ikke lige i skrivende stund huske nummeret.
Her er en engelsk hjemmeside med gode ideer til hjemmelavet beplantning med forskellige teknikker: http://www.009.cd2.com/members/how_to/trees_hedges.htm
Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 14. april 2019. Den 31. juli 2020 blev den opdateret med billeder af blomsterkvisttræerne brugt som skovkant.
Hej Sundborg,
Ser godt ud og vildt lækkert med de små videoer til det her og iøvrigt patinering. Giver en fornemmelse af hvor “hårdt” du går til den med de forskellige trin.
Selvom stammen er lavet af metal går jeg ud fra du også er bekendt med Reiners træer? Fed inspiration (selvom jeg aldrig selv nåede længere end en masser stammer 😉 )
http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Modelbyggeri.htm
Mvh
LikeLike
Glad for at du synes om videoerne. Ja, jeg kender godt Reiners enormt flotte modeller og på et tidspunkt skal jeg igang med en artikel om “tråd-træer”. Jeg er ikke tilfreds med mine egne produkter endnu og jeg vil ikke vise hvad som helst på bloggen og YouTube, så der går nok lidt tid før der er træer, jeg synes jeg vil stå ved.
LikeLike
Kan kun være enig.
Der er også en hvis glæde ved at finde ‘gratis’ bestanddele og modicere dem til ens egen anvendelse. Super artikel – nok en gang 😀
LikeLiked by 1 person
Gratis er godt! Det er helt vildt, hvad der skal bruges af træer til en dansk modeljernbane. Man kan næsten blive fristet til at bygge et amerikansk ørkenlandskab i stedet for 🙂
LikeLike
Eller dansk hedebane måske? 😉
LikeLike
Det er selvfølgelig en mulighed. Nu har jeg imidlertid i beskrivelsen af Sundborg defineret landskabet som domineret af bakke og bøgetræer, dels fordi det ligner min hjemegn 🙂 dels fordi det vil gøre det nemmere at sløre overgangene til de skjulte strækninger. Jeg synes, at det er super interessant med de klubber, der vælger at opbygge anlæg med udgangspunkt i lokale landskabstyper, som f.eks. Ribe eller Sydvestjylland. Så er der nogle hedebaner derude?
LikeLike
Tak for linket til den engelske side. Her skjuler sig meget til det praktiske arbejde ved at bygge en model bane. Ud over din side, naturligvis.
LikeLike
Ja, der er sjovt at se de nationale forskelle, der er i at bygge modeljernbane. Der er tydeligvis en slags “engelsk skole”, der adskiller sig fra hvordan tyske eller amerikanske anlæg ser ud.
LikeLike