Mens vi venter på den næste bølge af epoke III modeller, så er der tid til at se lidt på en gammel kending, nemlig Rocos meget vellykkede model af den åbne lavsidede stålgodsvogn af Litra T. Vognen kom til DSB i 1958 og falder således lige inden for de selvvalgte rammer for Sundborg MJ. Vognen har været i Rocos program en del år og der er udsendt flere danske varianter. Fælles for modellerne er, at de ligner deres forbillede på en prik og er særdeles velkørende. Med de mange forskellige godsarter vognen kan medbringe er der desuden lagt op til variation og afveksling i vognstammen.
Forbilledet tilhørte en meget stor familie af europæiske standardgodsvogne, der sammen med de højsidede åbne vogne af litra P (senere E), var de første moderne åbne godsvogne hos DSB. Denne nye generation var ikke mindst kendetegnet ved, at de altovervejende var bygget i stål.
Anskaffelsen af litra T skyldtes, at en del ældre åbne godsvogne stod for at skulle udskiftes. Samtidig var der en stigning i transporten af de godsarter, der blev fremført med åbne godsvogne. Det gjaldt ikke mindst maskindele til industrien og materialer til byggeindustrien. Hø og halm, der ellers havde været en betydelig godskategori tidligere, var derimod i tilbagegang. Alt i alt vidnede situationen om, at Danmark var ved at gå fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund.
DSB bestilte 100 vogne til levering i 1958 og bestemte, at de nye vogne skulle konstrueres efter den europæiske jernbaneunion UIC’s normer. Derfor kom litra T til at svare helt til vognene i en række omkringliggende lande. Det var derfor heller ikke overraskende, at alle vognene af litra T blev RIV-mærket.
Vognene var udstyret med trykluftsbremse G-P og typen var på det tidspunkt den eneste åbne vogn, der var S-mærket og dermed måtte fremføres med 100 km/t.
Vognen var desuden udstyret med skruebremse og platformen til denne var bygget hen over pufferne. Bremsesvinget og platformens rækværk kunne klappes ned så vognen fra denne side kunne læsses over enderampen.
Klapperne på vognens sider og gavle var i oppressede stålpladeprofiler, der efterfølgende blev svejst sammen. Det gav en så stærk konstruktion at selv tunge militærkøretøjer kunne køres henover klapperne når de var lagt ned. Vognbunden blev konstrueret med et dæk af svære træplanker, der bidrog til vognens lasteevne på 29 tons. Det var godt tre gange så meget som forgængeren litra TF, der tidligere er omtalt her på bloggen. Litra T kunne derfor anvendes til tunge transporter, hvor man før var nødsaget til at anvende fireakslede vogne.
Også stolperne var af stål. Der var i alt 16 oppressede sidestøtter – otte på hver side, mens der var fire endestøtter – to i hver ende. Sidstnævnte var formet som I-jern. Når de ikke var i brug kunne støtterne opbevares under vognen. Langs siderne var der binderinge, hvor man kunne fastgøre selve godset eller presenninger.
Den første serie af litra T blev tilsyneladende en stor succes for i 1960 fulgte en ny serie på 100 vogne. Hermed er vi så på vej ud af Sundborgtiden og det skal blot hurtigt konstateres, at vognens litra i 1961 ændredes til Ks. I 1964-65 kom en tredje serie på 250 vogne, så der i alt blev bygget 450 vogne. Fra 1965 ændredes litra til Kbs og kort efter indgik vognene i EUROP-puljen. Da brugen af containere vandt frem, blev de også læsset på vognene og da vognene på deres ældre dage overgik til tjenestevognparken fik nogle af dem monteret arbejdsskure på ladet.
Modellen af litra T fre Roco er rettelig blevet hyldet i bl.a. Lokomotivet for at være meget vellignende. Faktisk fås det næppe bedre, når vi taler fordanskning af udenlandsk materiel fra en af de store internationale producenter. Det er måske ikke så overraskende, eftersom det handler om en UIC-vogn, men faktum er jo, at der ofte var lokale forskelle på UIC-produkterne, jf. danske litra G, der nyligt er blevet omtalt her på bloggen.
På den baggrund er det måske heller ikke så underligt, at Roco over årene har udsendt en del varianter af vognen, inkl. vogne med de nyere litra Ks og Kbs. Også det oprindelige litra T er udsendt i flere variationer, bl.a. med en last af NKT-kabeltromler.
Vognen er som altid, når det handler om Roco letløbende, passende tung og giver en god fornemmelse i håndteringen.
På Sundborg modeljernbane kommer der nok aldrig rigtigt mange litra T, det var vognen for sjælden til i starten af den lange karriere hos DSB. Men det er som nævnt en både flot og meget anvendelig model. Som det fremgår af billederne er vognen patineret, omend relativt let, eftersom det jo skal forestille at være en sprit ny vogn her i Sundborgtiden. Jeg tror, at vognen på anlægget til sin tid vil kommer til at køre med alt muligt og som sådan blive en hyppig gæst på læssevejen. Personligt synes jeg godt om gravkoen fra billedet ovenfor.
Mere om emnet kan bl.a læses i Lokomotivet, der i nr. 40, maj 1995, s.4-14 bragte en længere artikel om ”Moderne DSB-godsvogne, 2. del De åbne vogne og nogle til særlige transporter”. Her er der udover billeder og en omtale af litra T også en illustrativ tegning af vognen. Samme blad havde i nr. 74, maj 2003 en gennemgang af åbne vogne litra T. Det var 3. del af en serie om ”Epoke IIIb 1954-1964: En tid med nye og gamle godsvogne”
Billedet af den danske litra T med byggematerialer til Tyskland er snuppet fra det tyske modeljernbaneblad MIBA, der i numrene 9 og 10 i 2005 havde to læseværdige artikler om de lavtsidede åbne godsvogne i Tyskland og i resten af Europa.
Endelig kan hårde facts og billeder som sædvanlig ses her: http://www.jernbanen.dk/dsb_gvogn.php?Aar=1941&litra=T
Hej
Billede af lit T med betonelementer er formentlig taget i Hamburg Wandsbek, hvor Larsen og Nielsen byggede lejligheder. Levering af betonelementer fandt sted fra 1959 og vognene blev læsset i Glostrup med mobilkran. Der blev også leveret til Rotterdam. Vognene kørte som UT 1525 Glostrup-Godsbanegården-Flensburg Weiche.
mvh
Finn Justesen
LikeLike
Hej Finn
Tak for oplysningen. Det er rigtig sjovt når nogle af læserne har information af den slags og endnu bedre, når de bliver viderformidlet!
M.v.h.
Sundborg
LikeLike
God aften
Jeg har flere gange været med til at læse pansrede mandskabsvogne på disse godsvogne – to på hver – ofte 30 eller flere, dvs. min. 15 godsvogne i en stamme, hvor man læssede ved at køre hen over nedklappede endestykker – i forbindelse med øvelser i Oksbøl eller i Vesttyskland.
Flemming
LikeLike
Hej Flemming
Det lyder som et meget imponerende tog, der kom ud af det! Kørte man PMV’erne hen over togets fulde længde, altså 15 T-vogne i en lang række, eller “bed man toget over” i mindre serier og koblede så T-vognene sammen bagefter? Det må under alle omstændigheder have krævet en rolig hånd hos PMV’ens kører og gode nerver hos vognkommandøren!
M.v.h.
Sundborg
LikeLike