Så er det tid at bygge det første ”Skadhaugehus”. Valget er faldet på seriens nummer 8. Det er, såvidt jeg kan bedømme, det mest simple hus i serien. Det er der kommet et tydeligt dansk udseende hus ud af, og det var jo præcis meningen.
Forbilledet er ifølge Skadhauges artiklen om huset i Signalposten opført som statslånshus i 1940 i en midtjysk købstad. Et statslånshus blev bygget med støtte fra en særlig statslige låneordning. Staten gav lån på op til 95 pct. af anskaffelsessummen, men for at kunne få del i ordningen skulle statslånshuset overholde en række krav til størrelse, indretning, udstyr, varmeisolering og ikke mindst pris.
I begyndelsen måtte huset højst være på 85 m2, men med tiden blev det tilladt at bygge huse op til 110 m2. Formålet med statslånsordningen var at fremme byggeriet af små beskedne enfamilieboliger til afhjælpning af bolignøden og til forbedring af levestandarten for ”den brede del af befolkningen”, som det hed dengang. Ordningen eksisterede fra 1938 til 1958.
Statslånshuse er som regel i enkeltplan, men har ofte høj kælder. Facader og gavle er altid enkelt udført. Boligerne er tit, men ikke udelukkende, grundmurede i røde eller gule sten. Huset her er et længehus beregnet til at ligge med langsiden mod vejen. Der er tit et større vinduesparti i opholdsstuen, der så vender ud mod enten forhaven eller baghaven, alt efter hvor der var mest sol at hente.
For at holde udgifterne til statslånshuset nede blev det ofte bygget med en lav tagrejsning, der gjorde det muligt at holde facadehøjden nede. På den måde kunne man spare på materialerne. Det lave tag er også karakteristisk for huset i denne artikel. Taghældningen er 35 grader, hvilket cirka er den nedre grænse for et tegltag lagt på traditionel vis uden undertag. Illustrationen herunder stammer fra en artikel i Samvirke (se nederst i artiklen for link). Desværre er skanningen sjusket udført, men pointen er klar nok: Op gennem 1950’erne fik husene stadig lavere tagrejsning. Skadhauge noterer samme pointe i sin originale artikel om huset i Signalposten. Jeg synes også godt man kan se forstadierne til 1960’ernes og 1970’ernes typehus i meget af designet.
De fladere tage er imidlertid ikke specielt velegnede til danske forhold og der viste sig ifølge Skadhauges oprindelige artikel da også tæthedsproblemer i det virkelige hus. Efter 30 år måtte tegltaget udskiftes og Skadhauge spørger retorisk: ”Gæt selv (med) hvad!”. Svaret er ret sikkert eternitbølgeplader. En del statslånshuse blev bygget med eternittag fra starten, evt. i form af eternitskifer. Så her er altså en variationsmulighed for modelbyggeren.
Statslånshusene er blevet kaldt ”murermestervilla-light” eller ”en undskyldning for sig selv” og det skyldes selvfølgelig, at de bevidst var holdt små og beskedne. I en hvis periode kunne statslånshuse ligefrem have et noget negativt rygte, som udtryk for statens støtte til underbemidlede. Uha, hvilke mennesker kunne der dog ikke bo dér!
Modellen er, som det fremgår af denne film, fuldstændigt scratch-bygget. Bortset fra ganske få elementer (skorsten og tagrende) er alting skåret ud af enten pap, karton eller plastik (byggeplader og strips). Byggeprocessen fremgår af denne YouTube-video.
Murene er konstrueret af murstensplader fra Kibri. Ud af dem skar jeg først huller til vinduer og døren. Derefter blev de fire ydrevægge skåret ud og hjørnerne blev skåret/filet til. Det viste sig senere, at jeg skulle have gjort mere ud af denne del af byggeriet – lektie lært til næste gang. Ydrevæggene blev samlet og fugerne blev malet.
Taget blev også skåret ud af plastbyggeplader, denne gang var de fra Auhagen og havde tagstenspræg. Der blev skåret hul til skorstenen. Taget blev monteret – eller rettere: huset blev monteret på taget. Grundkonstruktionen blev meget stabil. Skorstenen fandt jeg i rodekassen med stumper fra gamle byggesæt.
Derefter var det tid til det altid tidskrævende arbejde med at give murværket forskellige nuancer. Jeg eksperimenterede også med at give nogle af tagstenene afvigende farver, men det fungerede ikke rigtigt. Senere malede jeg hele taget over med den før brugte Humbrol 100.
Sålbænkene under vinduerne blev lavet af stumper af pap fra en skriveblok. Et fantastisk materiale, der ligne beton utrolig meget på den færdige model. Vinduesrammerne blev lavet af lige så billige kartonstrimler og limet på væggenes indersider. Der blev også brugt kartonstrimler til de lidt kraftigere vinduessprosser, mens de tynde sprosser til trækvinduerne blev lavet af plastik strips. En hoveddør blev lavet af en stump rillet plastplade fra Evergreen. Det hele blev limet på indvendigt fra.
Huset har høj kælder, så der skulle fundament til. Igen kom skriveblokpappet på arbejde. Soklen blev ”tjæret” med sort maling.
Vindskeder blev igen lavet i karton- og papstrimler. Vindskederne blev malet tofarvet brun og hvid. Der harmonerede med henholdsvis hoveddøren og vindusrammerne. Tagrender fandt jeg også i ”stumpekassen”, men nedløbsrørene blev bukket i blomstertråd. Begge dele blev malet zinkgrå. Taget og andre ydre detaljer blev lettere patineret og hele huset fik en gang mat lak. Derefter skar jeg vinduesruderne ud af et passende ark fra Evergreen og monterede dem.
Trappen blev bygget op af passende stumper skumpap, der herefter blev malet betongrå. Der burde have været en kældertrappe under hovedtrappen, men jeg besluttede at hoppe den over. Hvis der senere skulle blive behov for den er skumpap ikke noget besværligt materiale at skære i. Gelænderet blev bukket i blomstertråd, fikseret med superlim og malet sort med maling fra Vallejo.
På et tidspunkt, når huset har fundet sin plads på anlægget, skal der naturligvis lys i, men indtil da må det nøjes med sort afskærmning. Lidt gardiner fik jeg dog hængt op. Og en potteplante blev sat i vinduskarmen i stuen. Det er lidt som når huse står tomme i den virkelige verden.
Nå, skal jeg sige noget samlet om byggeprocessen, så har det været utrolig sjovt at bygge et modeljernbanehus fra grunden. Det er en stor tilfredsstillelse. Der er helt klart detaljer der kunne være bedre udført, men sådan er det jo. Vi lærer hele tiden. Plastpladerne til ydrevæggene var ikke specielt lette at arbejde i, mens et simpelt tag som dette, ikke volte problemer. Det er også en stor tilfredsstillelse at betragte et skalarigtigt hus.
På Sundborg modeljernbane kan huset placeres i flere forskellige sammenhænge, selvom jeg umiddelbart forestiller mig, at det skal ligge på Skadhaugevej i forstaden til Sundborg. Et beskedent hus som dette kunne imidlertid også sagtens ligge i udkanten af en af anlæggets mindre byer, eller det kunne være fritliggende på landet. En del statslånshuse blev opført som erstatning for tidligere tiders elendige landarbejderboliger og kan stadig ses rundt om i landskabet.
Mere om emnet statslånshuse kan læses her: https://bobedre.dk/arkitektur/statslaanshuset-det-aerlige-murstenshus eller her https://www.bolius.dk/statslaanshuset-18829/
Den oprindelige Skadhaugeartikel med tegninger og byggetip blev bragt her: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1990&nr=3
Artiklen om taghældning gennem 1950’erne kan læses i Samvirke-artiklen “Det lille hus som mærkevare”, der findes her: https://classic.samvirke.dk/magasin-artikel/det-lille-hus-som-maerkevare-400-kr-om-maneden?position=5&list=rAwY3nLZvQJKzGKAbLHROfcWeVWfZLzy-wRT_suRLkI
(Gen)læs også blokartiklen om Planlægningen af Skadhaugevej.
Nu husker du vel at vende køkkenet mod nord !!!1
Ved jeg om det rigtig, men det fortsalte min far mig
LikeLike
Den typen av hus förekommer allmänt i hela Sverige, sedan slutet av 1940-talet.
Kalmar Modelljärnvägklubb har den i tre-fyra varianter: fasad i trä, mursten, puts och eternite-skivor. Dimensionerna är ungefär 7 meter * 11-12 meter. På 1960-talet var de närmare 13 meter långa.
LikeLike
Meget fint hus! Det kunne meget nemt ligge i Sundborg 🙂 Der er ingen tvivl om, at arkitekter og bygningsingeniører lader sig inspirere hen over grænserne. Jeg er sikker på, at man kan finde lignende huse i f.eks. Nordtyskland og Nederlandene. Jeg kender godt Kalmar Modelljärnvägklubb fra billeder – det ser ud til at være et fantastisk anlæg.
LikeLike
Jag ägde ett sådant hus i skala 1:1 1990-1997. 4 rum och kök, 77 m2, det var byggt 1959.
Hela norra Europa har liknande hus, även i gamla DDR och Polen.
På 1960-70-talet byggdes det massor med stora lägenhetskomplex av samma konstruktion som DDR “Plattenbau WBS70” i Sverige.
LikeLike
Herligt! Den type husene er ikke så store til moderne familier behov og levestandard, så jeg gætter på at mange i dag har tilbygninger, udestuer og måske et andet tag, der gør dem ret anderledes at se på. Plattenbau i beton er der desværre også en del af i Danmark, men det er bygget efter min periode. I 1950’erne blev lejlighedskomplekser i Danmark stadig fortrinsvist bygget i grundmuret mursten. En gang, når jeg kommer dertil, vil jeg se om jeg får plads til en typisk dansk boligforeningskarre bygget i mursten med hvide vinduer og rødt tegltag. Det bliver nok en halvreliefbygning i baggrunden an anlægget.
LikeLike