Så er det tid til endnu et Skadhauge-hus. Denne gang er vi gået lidt tilbage i tiden, så selvom huset ikke er prangende er det altså før statslånenes tid. Dagens hus er vel derfor nærmest at betegne som et udtryk for den funktionelle villa med arkitektoniske træk, der peger fremad i retning af de efterfølgende årtiers byggeri.
Forbilledet er ifølge Skadhauges artikel om huset i Signalposten nr. 3/1990 opført i 1930’erne. Huset er i den tradition, man vil kalde “den funktionelle villa”, selvom Skadhauge ikke bruger det udtryk i sin beskrivelse af huset. Betegnelsen skal ikke forveksles med funktionalisme eller funkis-stilen, der var det smarte nye i arkitektkredse i mellemkrigstiden. Her eksperimenterede man gerne med store vinduesarealer og flade tage. Den funktionelle villa derimod var nok præget af funktionalismens tænkning, men i lige så høj grad af dansk byggetradition. Målet var at skabe en velfungerende og enkel bolig med praktisk indretning tilpasset dagligdagen. Husene skulle have rene linjer og være bygget i typiske danske materialer.
Boligen er i eet plan, men med fuld kælder. Som det ses er der ingen 1. sal i huset. Dog, i modsætning til statslånshuset, som jeg byggede og beskrev i den foregående husartikel, så kunne der i dagens hus senere indrettes værelser ovenpå. Det var der sikkert nogle husejere, der blev glade for, da børnene blev store. Som det ses har jeg valgt at bygge huset uden vindue på første sal. Her i Sundborgtiden venter vi stadig på 1960’ernes velfærdsboom.
Nye opvarmningsformer gjorde det muligt at indrette husene anderledes end tidligere. Med et centralvarmeanlæg i kælderen kunne man sende varmen ud i boligens forskellige rum og Skadhauge noterer da også i sin artikel i Signalposten, at huset her fra starten blev indrettet til denne opvarmningsform. Det var et fremskridt over forrige årtiers kakkelovne i hvert rum. Til gengæld noteres, at det ikke er sikkert, at der har været brusebad i huset fra begyndelsen. Det kan være kommet til senere på bekostning af et garderobeskab i forstuen. Interessant at noget så almindeligt i dag var en luksus da dette hus blev bygget i 1930’erne.
Huset kan være placeret på flere måder på grunden, enten med gavl eller indgangsfacaden mod vejen. Som det ses på de to tegninger herover var der i artiklen i Signalposten ikke mindre end otte forskellige beliggenhedsskitser.
Om byggematerialerne noterer Skadhauge: ”Ydervægge. Blank mur i røde sten hyppigst, men gule sten forekommer også. Pudset/skuret og kalket facade er udprægede undtagelser ved denne hustype … Sokkel: Grå cementpus, evt. sorttjæret … Sålbænke af beton (evt. tjæret), alternativt skifer eller klinker”. Se det lyder jo altsammen såre dansk.
Som antydet i titlen, så er dette hus’ mest iøjnefaldende karaktertræk, at det har en markant brystmuret indgangstrappe. Om den skriver Skadhauge: ”Brystningsmure udført i lighed med facader og afdækket med beton. Grå cementpuds på trin. Evt. rampe i den ene side af kældertrappe (til cykler). Plads til skarnkasse i kælderhals”. Sjovt nok er det ikke første gang vi her på bloggen er stødt på sådan en trappe. Murermesterhuset fra Tårnby havde også sådan en bastant muret trappe.
Vi bevæger os op i verden: “Taget er af røde vingeformede falsteglsten … Gavludhænget er noget af det, der er med til at karakterisere netop denne hustype. I de foregående årtier havde gesimser være det dominerende valg, men fra slutningen af 1920’erne ‘genopdagede’ arkitekterne i Danmark tage med udhæng”. Skadhauge skriver videre: ”Gavludhænget er dog ikke ret stort, og der er ikke noget egentligt udhængsspær, kun en vindskede, som har anlæg mod en planke lagt under taglægterne”. Så ved vi det.
Sommetider blev vinduerne malet tofarvet, så rammerne var hvide, mens karmene fik en anden kulør. Jeg har dog for enkelthedens skyld holdt mig til hvide vinduerammer. Det passer godt til det rød/hvide tema, som huset har.
Modellen valgte jeg denne gang at prøve at bygge i skumpap, beklædt med murstenspapir. Plastbyggepladerne, som det foregående Skadhauge-hus blev bygget af, gav en solid konstruktion, men de var bøvlede at arbejde med. Især synes jeg det var svært at få vinduesrammerne pæne, ligesom hjørnesamlingerne ikke alle blev lige vellykkede. På baggrund af erfaringerne med det lille brovægterhus fra Scalescenes besluttede jeg derfor at bruge en anden byggeteknik til dette hus. Processen kan følges på denne film:
Skumpap et utroligt let materiale at arbejde med. Næsten for let. Man skal passe på, at kniven ikke smutter. Det tager ingen tid at skære ydrevæggene ud, hvis man sammenligner med plastbyggepladerne. Ydermurene blev beklædt med murstenspapir fra Scalescenes. Også det gik smertefrit. Dog skal man sikre sig, at fugerne flugter med vindueskarmene. For at være sikker på, at papiret ikke flyttede sig undervejs fikserede jeg det med tape på bagsiden.
Vinduerne blev konstrueret som statslånshuset, det vil sige først sålbænke af papstrimler og derefter vinduer bygget op indefra af kartonstrimler. Det bliver ikke kønt at se på fra indersiden, men det betyder jo ikke noget for det ydre indtryk.
De samlede ydrevægge var væsentlig mere bevægelige end ved plastikhuset. Da taget, konstrueret i plastbyggeplader fra Auhagen, blev monteret blev konstruktionen imidlertid stabil nok. Mange modelbyggere bruger små trekanter i hjørnerne på ydrevæggene, det burde jeg sikkert også gøre.
Denne gang malede jeg soklen på i stedet for at konstruere den for sig selv. Soklen blev betongrå ved hjælp af den sædvanlige Faller-farve. Jeg skulle selvfølgelig have brugt en rigtig maskeringstape til modelbrug istedet for den første og bedste kontortape, men sommetider vil man bare videre med projektet og har ikke tid til indkøb. Jeg betalte naturligvis prisen i form af et beskadiget hjørne, så her måtte der senere plantes lidt vedbend.
Så blev det tid til husets særkende: Trappen. Indmaden til brystningsmuren blev skåret ud i skumpap. Det samme gjorde trinnene. Sidstnævnte fik en gang Faller-grå, mens murværket selvsagt blev beklædt med en stump Scalescenes dekor-papir.
Skorstenen blev lavet af en lille legoklods, beklædt med murstenspapir. Metoden er tidligere beskrevet i artiklen om renoveringen af et af de klassiske Kibri-byhuse. Inden skorstenen blev monteret skulle taget dog lige have en gang Humbrol 100. Jeg synes danske tagsten ligger ganske tæt på denne farve frem for Auhagens noget fesne brunrøde.
Vindskederne blev også denne gang fremstillet af pap fra en skriveblok, der blev malet hvidt og skåret ud. Tagrenderne kom fra et byggesæt (så dem kommer jeg til at mangle senere). Også de fik lige en omgang hvid maling først. Jeg tror det er første gang at jeg har lavet noget med hvide tagrender. De plejer altid at være zinkgrå.
Nedløbsrørene blev bukket i blomstertråd. Nu er jeg ved snart bare at kunne skrive: ‘efter den sædvanlige metode’. De blev også efter tidens mode malet hvide. Som tidligere drøftet i artiklen om muremesterhuset så var den rød/hvide kombination national og populær i flere årtier omkring epoke III.
Dermed var det ydre stort ser færdigt. En gang patinering med en grå-brun wash på taget og en gang mat lak til forsegling. Nåja, en lille stump udskået pap øverst på skorstenen skulle der også til.
Til sidst gjaldt det isætning af vinduesruder, der som på statslånshuset blev udskåret af klar plast fra Evergreen. “Ophængning” af gardiner var også ligesom sidste gang – det var overskud fra et Kibri-byggesæt.
På Sundborg modeljernbane skal huset her formentlig ligge på Skadhaugevej. Egentlig kan også dette hus, på samme måde som statslånshuset dog placeres i udkanten af en af anlæggets andre byer. Der er flere muligheder.
Mere om emnet huse fra 1930’erne kan læses her: https://www.bolius.dk/den-funktionelle-villa-18827/
Den oprindelige Skadhaugeartikel med tegninger og byggetip blev bragt her: http://www.signalposten.dk/download/SP_1990_3.pdf
Smukt arbejde, altid en fornøjelse at følge din blog.
LikeLiked by 2 people
Tak for rosen!
LikeLike
Simpelthen smukt arbejde!
Skadhaugehusene er fabelagtige – selvom tegningerne har en del år på bagen, er de stadig veldetaljerede – Har selv flere gange overvejet og taget tilløb til fabriksbygningerne fra samme serie, men det er endnu ikke blevet til.
Måske en ide til et senere blogindlæg? 😉
LikeLike
Jeg er glad for, at du synes om huset. Det er egentlig ikke så svært at bygge efter Skadhauges tegninger og man kan jo selv bestemme, hvor tæt man vil følge forlægget og hvor mange detaljer man vil have med. Jeg kender godt fabrikken. Den bliver ganske stor, tror jeg, hvis man laver den lige efter planen. Men jeg skal helt klart have bygget noget mere industri på et tidspunkt.
LikeLiked by 1 person
Det kan man bestemt.
Jeg er i gang med at prøve kræfter med baggrundskulisser, hvor min første bygning tager udgangspunkt i Frederikshavn Gl. posthus. Noget lignende kunne sagtens gøres med omtalte fabriksbygninger.
LikeLike
Det lyder spændende. Scratch-bygger du kulisserne? Send gerne et billede.
LikeLike
Ja, jeg fandt tegningerne ved et tilfælde, såde blev skaleret op i H0 og bygget herud fra. Når der er sat vinduer i og skorstene på, og bygningen er monteret, vil jeg gerne sende dig et par billeder
LikeLike
Herligt! Du kan sætte dem ind i en kommentar eller sende dem til Sundborg.mj@gmail.com så laver jeg et opslag med dem.
LikeLike
Det skal jeg nok 🙂
LikeLike
Den typen av hus är mycket vanliga i Sverige efter 1945, fram till 1970. Taken har lite “plattare” vinkel men annars är de mycket lika de danska husen. 70-90 m2, källare. De är konstruerade i trä eller tegel (mursten).
LikeLike