På vinteranlægget er en lille gruppe figurer ved at fælde juletræer. Vinterarbejdet i skoven var hårdt og bestod mest af træfældning, kløvning og udkørsel. At fælde juletræer har sikkert været i den lette ende.
Forbilledet for figurgruppen er skovarbejdere, som de så ud i midten af 1950’erne. Eftersom skovdrift aldrig har fyldt det store i Danmark i sammenligning med vore nabolande, så har der heller aldrig været specielt mange skovarbejdere. Det eneste tal jeg lige er stødt på siger ca. 1.600 skovarbejdere i midten af 1930’erne og det har sikkert været nogenlunde det samme i tyve år senere. Skovarbejderne var organiseret i Dansk Arbejdsmandsforbunds Landarbejdergruppe, der talte 52.000 medlemmer i 1950’erne. Så skovarbejderne var ikke ligefrem nogen dominerende erhvervsgruppe.
Hertil kommer, at grænserne mellem at være skovarbejder og landbrugsmedhjælper var flydende. En stor del var løsarbejderne, ofte ”herregårdsbørster”, der i efterårs/vintersæsonen ”gik i skoven”, når det var småt med arbejde i det egentlige landbrug. Løsarbejderne var nederst i skoven hierarki. Over dem i status stod de fastansatte skovarbejdere, der eventuelt havde brugsretten til et lille hus i skoven, som en del af ansættelsen. Nogle af dem havde titel af skovløber og måske udsigt til avancement til skovfoged, hvilket vill kræve noget efteruddannelse. Skovarbejderne havde typisk ingen faglig uddannelse, mens det siden begyndelsen af 1900-tallet havde været et krav til skovfogederne. Over skovfogeden stod den akademisk uddannede skovridder. Og så skovejeren selvfølgelig, der i Danmark ofte var enten staten eller et større gods
Når skovarbejderne ikke som her var beskæftiget med at fælde juletræer, så bestod vinterarbejdet i skoven af den såkaldte udhugning, det vil sige at fælde de på forhånd markerede træer. Den opgave startede om efteråret og fortsatte vinteren igennem. Om foråret gik det meste af tiden med at plante nyt, mens opgaverne i løbet af sommeren ofte stod på grøfte- og evt. tørvegraving.
Skovarbejderne indgik i sjak, der igen var underopdelt i makkerpar. Indtil 1950’erne forgik stort set alt skovarbejde med håndredskaber, først og fremmest økser, kiler og de store tomandssave. Skovarbejde var fysisk hårdt og selvsagt udelukkende mandearbejdet. At hugge og save blev regnet for mindre hårdt i modsætning til at flytte og læsse tømmeret. En typisk langtidsarbejdsskade var således buede kraveben i højre side, der hvor træstammen hvilede mens den blev båret.
Skovbruget blev mekaniseret senere end andre dele af landbruget, men et vigtigt moderne redskab begyndte at finde vej til danske skove her i 1950’erne: Motorsaven. Produktionen af motorsave gik tilbage til mellemkrigsårene, men det var først efter besættelsen, at de begyndte at dukke op i Danmark. Motorsavene kom i 1950’erne mest fra Norge, Sverige, Tyskland samt USA. Som al ny teknologi var de dyre i starten. I 1955 kostede en enmandssav ca. 2.000 kr., mens en tomandssav kostede ca. 3.000 kr. En ny kæde kostede 150 – 400 kr. afhængig af længden. Sammenlign det med en timeløn for en skovarbejder på ca. 4 kr./timen.
Teknologien udviklede sig i 1950’erne i retning af lettere og bedre save. Membrankarburatorer betød, at savene kunne arbejde i alle stillinger og skovltandskæden gav bedre skæreeffekt og nemme vedligeholdelse. Sværdet blev smallere og det blev muligt at bore med saven.
Motorsavens stigende popularitet betød desværre også en voldsom forøgelse af antallet af arbejdsulykker. Med tiden førte det til øgede krav om sikkerhedsudstyr, men ting som kædebremse på motorsavene, hjælme, sikkerhedsbukser og sikkerhedssko kom først efter Sundborg-tiden.
Modellerne er fra et par ældre mal-selv sæt fra Preiser. Selve figurerne høre i det hele taget til i den klassiske ende og nogle af dem ser ud til, at de har været i sortimentet for evigt. Preiser har også nyere sæt med skovarbejdere i kataloget, men de er faktisk mindre brugbare for epoke III-entusiaster, eftersom de tydeligvis har både sikkerhedstøj og hjælme i stærke farver. Faktisk filede jeg lidt af hovedtøjet på nogle af figurerne for at fjerne enhver mistanke om, at en skovarbejder i 1950’erne gik med andet end blød hat.
Ellers siger en film-stump vist i dette tilfælde mere end mange ord. For læsere af introduktions artiklen om modelfigurer er der ikke så meget nyt: Afrensning, afvaskning, placering på holder, grunding og maling. Til sidst forsegling med mat lak.
På Sundborg modeljernbane finder skovarbejderne sikkert på et tidspunkt vej til en stump skov i udkanten af anlægget. Der er brug for mange træer, ikke mindst i baggrunden af anlægget, så det må bestemt være muligt for mændene at finde beskæftigelse her, når de ikke lige er på sæsonarbejde i juletræsindustrien.
Mere om emnet skovarbejdere i epoke III kan bl.a. findes her, hvor pensioneret skovarbejder Gert Olsen fortæller om livet i Corselitze skovene i 1950’erne: https://corselitze.dk/paa-arbejde-i-corselitze-skovene-i-1950erne/ Samtalen handler bl.a. om produktion af brænde, gavntræ til savværket og arbejdforholdene generelt: I 1950’erne var arbejdstiden 07.00 – 16.30 og skovarbejderne havde hver anden lørdag fri. Til gengæld var det ikke længere tilladt at drikke brændevin under skovarbejdet, noget der havde været almindeligt tidligere. Det er beundringsværdigt at Det Classenske Fideicommis, der ejer Corselitze-skovene, på denne måde samler beretninger ind fra tidligere ansatte.
Mere og gamle dages skovarbejde kan også findes her: https://www.hedeselskabet.dk/nyhed/vaekst-1-skovarbejder-anno-1930
Det Grønne Museum er stedet for dansk skovbrugshistorie: https://detgroennemuseum.dk/ Museet er en fusion af det tidligere Dansk Landbrugsmuseum og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Sidstnævntes gamle hjemmeside kan stadig besøges: http://jagtskov.dk/old/
Man kan også tage den korte version af Danmarks skovhistorie her: http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Skovene/Naturen,_mennesket_og_skovene/Skovenes_historie/Skoven_i_de_seneste_6.000_%C3%A5r
Hvis man vil vide mere om, hvad skovarbejderne gik og huggede i kan man fornøje sig med Danmarks Statistik, f.eks. årg. 1958 tabel 89 ”Hugsten i Skove og Plantager”: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=14408&sid=land
Er man til historiske motorsave kan man finde eksempler her: https://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_downloadfile.do?mat=26537549&id=26537548 Og her: http://www.waldwissen.net/lernen/forstgeschichte/wsl_geschichte_motorsaege/index_EN
Skriv en kommentar