Byhuse – Banegravsgade del 6

Ikke alene Banegravsgade, men også Sundborg banegårds hovedbygning, ligger hævet 7,5 cm over sporterrænet. Banegraven afgrænses af jordvolde og støttemure og det er sidstnævnte denne artikel skal handle om.

Så er der lidt at støtte sig på

Forbilledet for banegraven og de tilhørende støttemure kan findes en række steder i Danmark. Måske de mest markante eksempler er København H og Aarhus H. Begge steder har banegården ”spor i kælderen”, mens banegårdenes hovedindgange ligger i 1. sals niveau, set fra togenes synspunkt. Også på stationer som Vordingborg, Valby og Skive ligger hovedbygningernes indgang fra gadeplanet over baneterrænnet. Disse og andre steder med niveauforskelle har forholdene resulteret i en salig blanding af jordvolde og støttemure.

Her er en anden variant: Nordhavn station placeret ovenpå støttemuren

Modellen måtte bygges fra grunden. Tilbehørsindustrien tilbyder masser af støttemurer i forskellige størrelser, materialer og designs. Ingen af dem synes jeg dog ligner den type konstruktioner, som man ser i Danmark. De fleste industriprodukter ser ud som om de er fremstillet af mere eller mindre tilhuggede natursten, mens DSB’s foretrukne konstruktionsmateriale i over hundrede år har været beton. Nu er det heldigvis ikke svært at bygge noget i skala 1:87 der ligner beton, så der er ingen grund til at holde sig tilbage her.

Den bliver lang den mur. Ovenpå en prøveopstilling af huse. Nogle af husene er i mellemtiden blevet bygget, mens andre er på vej

Jeg valgte først at fremstille den bærende konstruktion i skum-pap. Uden på den bærende væg tilføjede jeg endnu et lag af skumpap, denne gang med udskårne buer. Jeg brugte en del tid på at grunde over buernes design og størrelse. Jeg ville gerne have en god rytme i buerne.

Jeg endte med at vælge en buestørrelse svarende til tre fag i banegårdsbygningen. Det kom så ikke til at passe helt på midten, men det bliver sløret af gangbroen over sporene

Selve buerne blev skåret ud først med en hobbykniv, som på billedet herunder. Senere gik jeg over til en skalpel. Det var nemmere at følge den runde form med det spidse blad.

Så skal der skæres. Jeg var så heldig at finde en stållinial/vinkelmåler hos Biltema, der lige passede til buernes størrelse

Til sidst skulle muren males. Alt for ofte ser man grå farve anvendt på modeljernbanerne, der efter min mening overhovedet ikke ligner beton. Tit anvendes en alt for mørk farve og alt for ofte er det en farve med alt for meget blåt i sig. Beton er selvfølgelig gråt, men ofte med en brunlig, gullig eller endda grønlig tone. Nå, det er en af mine kæpheste, så nok om det. Jeg anvendte Fallers ”lys beton”, der er et meget anbefalelsesværdigt produkt, med god dækkeevne. Alligevel skulle der tre lag til, for at få det hele med, for skumpappens blanke overflade var lidt af en udfordring.

Jeg er stor fan af Fallers betonmaling. Med samme firmas lille rulle får overfladen en lidt ru overflade der ligner beton meget godt

Som kronen på værket blev murens overkant forsynet med et rækværk i smedejern fra Auhagen. Patineringen af støttemuren skete med en klassisk blanding “beskidt” wash plus lidt hvide streger og for neden spor af mørkere områder, hvor fugt trænger op. Jeg eksperimenterede også lidt med grønne nuancer, der skulle minde om algevækst. 1950’erne var på sin vis civiliserede tider, så der er ingen grafitti på murene – de frække drenge tegnede med kridt, og ikke på så udsatte steder som her, hvor alle og enhver kunne komme forbi og stikke dem en ørefigen. Jeg tror jeg vil vente med at vurdere om der skal mere patinering til efterhånden som byen og banegårdsområdet vokser op. Farver og graden af skidt skal afstemmes efter omgivelserne.

Slidt og beskidt. Hvilket “look” 1950’erne skal have kan selvfølgelig diskuteres, men med al det røg og kulstøv i luften omkring banegårdsterrænet må det have lignet noget i retningen af dette her

På Sundborg modeljernbane skyldes behovet for banegraven først og fremmest, at der er brug for at camouflere nedkørslen til helixen. Det er beskrevet tidligere her på bloggen. Der er imidlertid også en anden fordel ved en hævet baggrund, nemlig at det øger dybdeeffekten i anlægget. Hæves baggrunden snydes øjet nemlig, fordi horisonten ”forsvinder”. En tredje fordel ved et hævet areal er, at der kan anlægges et skjult spor under det, hvilket kan bruges til at bortrangere godsvogne, der så skal forestille at betjene ikke-synlige industrier og havnefaciliteter uden for anlægget.

I MIBA 8/2009 kan man finde en beskrivelse af et tilsvarende design, bortset fra at sporet her til dels er ført gennem husene

Afstanden fra bagvæggen til kanten af banegraven blev 8 cm. Det er lige i underkanten af, hvad jeg oprindeligt havde ønsket mig, men her skal man tænke på, at der basalt set er tale om en teaterkulisse. Det ville have været rart med lidt bedre plads til husene langs banegraven, og lidt mere plads til trafikken foran, men sådan er det jo ofte i modeljernbaneverdenen – vi taler det muliges kunst og det er trods alt vigtigere, at sporarealet foran støttemuren får plads til at udbrede sig.

Det muliges kunst. Med lidt bevoksning i form af vejtræer vil det forhåbentlig kunne sløres, at husene blot er kulisser

Herefter blev der lagt låg på i form af endnu et stykke skum-pap i passende længde og bredde. I fremtiden vil låget blive til bolig- og forretningsstrøget Banegravsgade. Låget ligger løst, så der er adgang til sporet nedenunder – helt afgørende, så diverse jernbaneulykker i dybet kan håndteres uden at hele anlægget skal brækkes op igen. Mens forkanten af låget hviler på grundmuren, så hviler bagkanten på en liste, fastlimet på anlæggets blåmalede bagvæg.

Låget er løst så afsporinger og lignende kan afhjælpes på den skjulte strækning

Den samlede længde af det hævede terræn oppe mod bagvæggen bliver ikke mindre end 3,5 m langt. Skulle denne strækning prydes af en ensartet konstruktion hele vejen, så ville det blive rædselsfuldt monotont at se på. Heldigvis afsluttes det hævede areal af en vejbro over indkørslen til helixen i den ene ende, så det redede den sidste meters penge. Alligevel vil jeg for afvekslingens skyld indsætte en græs- og ukrudtsdækket jordvold på stykket frem til konservesfabrikken, men må vente til en anden god gang. Hen mod Sundborg banegårds hovedbygning begynder den hævede del at bue, hvilket også hjælpe på den truende monotoni, mens afslutningen på den anden side banegården må vente lidt. Jeg kunne tænke mig at forsøge at opbløde overgangen mellem det hævede areal og baneterrænnet med et skrånende gadeparti, så det bliver et senere projekt.

Støttemuren giver indtryk af en banegrav, selvom det faktisk er byen der er hævet og ikke sporet, der er “gravet ned”. 7,5 cm er ikke nogen stor niveauforskel, så det kommer ikke til at ligne Grand Canyon

Selve Banegravsgade, forstået som gaden med fortorv og vejbelægning og “gadenips”, mangler selvsagt stadig. Som det ses har pladene indtil videre blot fået en gang grå maling – Fallers asfaltfarve i øvrigt – men der skal naturligvis på et senere tidspunkt bygges flere detaljer her.

Mere om emnet støttemure i model kan læses på mj.blog, hvor Occams flotte prisvindende diorama med støttemur og jordvold kan beundres: http://www.mj-blog.dk/2008/04/storbydiorama-stoettemur-skraning-og-sporunderlag

Jeg er heldigvis ikke alene med min interesse for den rette farve på beton, se bare her: http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/landskab-og-bygninger/betonvej-p%C3%A5-en-billig-m%C3%A5de

Støttemure i virkeligheden kan studeres her: http://politiken.dk/fotografier/historiskefotos/ECE1226760/foto-metro-udgravninger-ikke-noget-nyt/

Jamen, så kan vi vist godt sætte os ned og vente på toget