Forskellige godslaster giver liv og afveksling på anlægget. Både åbne og jernbanevogne og lastbiler bliver meget mere interessante med noget grej på slæb. Heldigvis har tilbehørsindustrien efterhånden rigtig meget forskelligt maskineri, der kan bruges som last eller bare som dekoration på anlægget. Denne gang handler det om dampkedler.
Forbilledet er dampkedler med videre, af den type der var almindelige helt fra industrialiseringens barndom og til vore dage. Egentlig er det vel overflødigt at gøre rede for, hvordan en dampmaskine fungere for læserne af en blog om jernbanetrafik i dampæraen, men helt kort så består en dampturbine af en forbrændingsenhed, en dampkedel, en vandbeholder og diverse rør, der leder vand og damp. Vand fra en fødevandstank opvarmes og fordampes ved at vandet strømmer gennem et antal kedelrør under højt tryk. Derefter forlader dampen kedlen gennem rørene og vender tilbage til fødevandstanken efter afkøling og fortætning.
Fremstilling af dampkedler går tilbage til industrialiseringens barndom og var selvsagt en kerneindustri i økonomien. I Danmark var der adskillige fabrikanter af kedler, både meget store specialiserede kedler til f.eks. kraftværker og skibsbygning og mere alment anvendelige kedler i alle mulige størrelser til diverse formål. En bestemt aarhusiansk virksomhed havde f.eks. det fulde navn: A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie. Som allerede omtalt i en ældre blogartikel om kedelhuse var energiproduktionen førhen ofte decentraliseret, så hver enkelt fabrik selv måtte sørge for kraft til maskinerne. Men det var ikke kun fabrikker, også f.eks. sygehuse, kaserner og jernbaneinstallationer havde ofte egen kraftcentral med en eller flere dampkedler. Det er derfor oplagt at have transporter af dampkedler på sit epoke III-anlæg.
Modellerne er fra amerikanske Chooche Enterprise Inc., et firma der er leveringsdygtigt i en række forskellige godslaster i forskellige skalaer. Modellen er angivet som “40 Ton Steam Boiler Equipment” og “multil scale” for både H0 og O. Hvad der er en normal dampkeddel i skala H0 er stor i skala n, men beskeden i skala 0.
Kedlerne og diverse tand- samt et svinghjul er støbt i en slags resin og har en god vægt. Udover selve kedlerne indeholder sættet også et sving- og to tandhjul.
Som det fremgår af filmen viste det sig, at der var potentiale i den måde objekterne var pakket ind på. De forskellige dele var nemlig dækket i vakuumeret plastik, der var stærkt nok til, at der kunne tages aftryk af indersiden og dermed produceres ekstra kedler. Kopieringen skete ved at trykke Miliput – der er et tokomponent epoxyprodukt – op i plastikformen.
‘Piratkopieringen’ var sikkert ikke hvad producenten havde tænkt sig, men det fungerede nogenlunde til et par aftryk, så revnede plastikken. Kopierne i Miliput blev ikke overraskende en anelse skæve, men det inviterede bare til at fremstille skrottede kedler i stedet for nye. Det vil berige trafikken i Sundborg med flere godstyper. Med mindre altså, at de rustne kedler skal stå hos produkthandleren og afvente opskæring.
På Sundborg modeljernbane vil det være oplagt at bruge godset som det oprindeligt er tænkt, nemlig som dekoration på diverse åbne vogne. Også de ‘brugte’ kedler kan bruges på denne måde, på vej til skrotpladsen eller måske til renovering. Det er også muligt at kedlerne kan bruges i forbindelse med en lokal virksomhed – en skrotplads eller måske en kedelsmedje.
Mere om emnet dampkedler kan f.eks. læses her: http://www.danblast.dk/default.asp?PageNumber=30276
Her er billeder af kedeltransporter, desværre ikke pr. jernbane, men pr. blokvogn og skib: https://www.flickr.com/photos/indmus/3830064818/in/photostream/
Producentens hjemmeside: http://www.choochenterprises.com/HOwalls.html
Mon ikke vægten for sådan en kedel overskrider totalvægten for de valgte vogne og køretøjer 😉
LikeLiked by 1 person
Jo, det har du ret i. På gamle billeder ser man blokvogne køre rundt med kedler, så den gamle Chevrolet er nok kommet på overarbejde.
LikeLike
meget smart tænkt det med støbninger!
LikeLike
Tak, men fortæl ikke producenten noget 🙂
LikeLike