Jeg må indrømme, at jeg et eller andet sted synes, at de små Ardelt-traktorer fra Frichs er lidt af nogle grimrianer. Sammenligner man med damplokomotiver, så er der ikke meget at se her. Derfor tog det lidt tid før jeg besluttede mig til alligevel at anskaffe mig en af de små McK-modeller. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg synes modellen er fantastisk og så er alt jo godt igen.
Forbilledet var klassificeret som en traktor og ikke et lokomotiv. Det siger en del om, hvad formålet med maskinen var hos DSB, nemlig rangering og såkaldt “let strækningskørsel”. Statsbanerne havde allerede i mellemkrigstiden anskaffet flere typer af små motordrevne rangerapparater, der dels erstattede datidens rangerheste, dels kunne gøre det samme arbejde som mindre damplokomotiver. Rangertraktorerne i mellemkrigstiden var af varierende størrelse og design, og selvom ikke alle vel var lige vellykkede, så var tendensen klar nok: Motordrevne traktorer var fremtiden.
I begyndelsen af 1950’erne tog DSB det afgørende skridt i retning af at afvikle den dyre drift med damplokomotiver. Man var på udkig efter en økonomisk, let betjent rangertraktor med præcis kræfter nok til danske forhold. Som det allerede er beskrevet i tidligere artikler her på bloggen, så strandede en del tysk jernbanemateriel i Danmark efter besættelsen. Heriblandt var der tre dieseltraktorer, der havde tilhørt Værnemagten. De efterladte tyske traktorer viste sig at svare godt til DSB’s behov og de gav inspiration til at se syd for grænsen efter egnet materiel.
Som omtalt i artiklen om DSB traktor 1 var denne og tilsvarende maskiner et resultat af udviklingen af jernbanemotormateriel til brug for det tyske militær. Med fællesbetegnelsen Wehmacht Rangier (WR) udvikledes fra midten af 1930’erne en hel serie lokomotiver i forskellige størrelser. DSB’s rangertraktor 1 var af type WR 360 C14, men der var også en mindre tokoblet version WR 200 B14, og det er den, der kan ses som stamfader til Ardelt-traktorerne.
I 1951-52 anskaffede DSB således seks nybyggede rangermaskiner i Vesttyskland. Traktorerne blev bygget hos Ardelt-Werke, Krupp-Ardelt GmbH, Osnabrück og fik derfor tilnavne ‘Ardelt-traktorer’. Hos DSB fik traktorerne numrene 101-106.
Ardelt-traktorerne var udstyret med 5-cylindrede MAN W5V dieselmotorer, der ydede 160 hk. Det mest bemærkelsesværdige var imidlertid den særlige gearanordning. Gearet betød at Ardelt-traktorene kunne trække tunge togstammer under rangering på stationer, men også fremføre små godstog med op til 60 km/t på kortere strækninger.
De seks traktorer viste sig hurtigt at være en succes, så i 1954 anskaffede man yderligere 10 traktorer fra Ardelt-Werke. De fik nummerrækken 107-116.
Som det var kutymen dengang blev efterfølgende byggeordre imidlertid placeret hos en danske leverandør. Det blev, ikke overraskende, Frichs A/S i Aarhus, der indgik et samarbejde med Ardelt. Samarbejdet betød bl.a., at de avancerede gear fortsat blev fremstillet i Osnabrück og derefter indbygget i de nye rangertraktoren. Billedet af gearet herover er netop fra Frichs’ montagehal. Frichs lagde imidlertid sin egen 167 hk dieselmotor i de nye maskiner. Tophastigheden på 60 km/t holdt fortsat.
Også i det ydre adskilte Frichs-modellerne sig noget fra modellerne fra Ardelt-Werke. De danskbyggede traktorer var længere og havde en anderledes motorkasse. Lige så markant havde de større, sikkert mere brugervenlige førerhuse. Ydre og indre forskelle til trods blev også Frichs-maskinerne hos DSB omtalt som “Ardelt-traktorer”.
De første ti traktorer fra Frichs blev leveret i 1955 og fik driftsnumrene 117-126. Også de var tilfredsstillende og i 1958 leverede Frichs yderligere tyve traktorer. De fik numrene 127-146. Denne sidste serie adskilte sig i det ydre fra de først leverede Frichs-maskiner ved at havde en ny type låger langs motorkassen. Den nye lågetype var præget med et tydeligt “X” m.h.p. at stive stålpladen af. Også bagsiden af førerhuset så anderledes ud på den sidst leverede Frichs-serie. Den var nemlig udstyret med vandrette sikker, igen med det formål at stive konstruktionen af.
Som planlagt gjorde Ardelt-maskinerne tjeneste på en lang række større og mindre DSB stationer over hele landet. De 16 tyskbyggede traktorer gjorde tjeneste i 1. Distrikt, mens de 30 Frichs-traktor var i 2. Distrikt. Som det fra starten var planen, så erstattede traktorerne en række mindre damprangermaskiner som bl.a. litra Hs. Traktorerne blev også anvendt til lettere strækningskørsel fra visse stationer. Traktoren i Horsens kørte f.eks. dagligt til Hedensted og udvekslede vogne. Godsbanen Vojens-Haderslev blev også i en årrække betjent af en Ardelt-traktor.
Traktorerne ændrede sig ikke meget gennem de år, de var i drift. De fik gule frontmarkeringer i 1960’erne og i slutningen af 1970’erne fik de orange blink på taget. Enkelte fik de oprindelige litreringer med skygge og krone udskiftet med gule helvetica-bogstaver, men ingen af dem fik den nye rød-sorte designbemaling. De første to Frichs traktorer blev udrangeret i 1982 efter uheld. Fra midt i firserne udfasedes resten af maskinerne. Ved udgangen af årtiet var brugen af Ardelt-traktorerne helt slut. En håndfuld overlevede dog hos diverse jernbaneklubber og et par maskiner kom til større virksomheder.
Modellen er fra McK og jeg er som nævnt i indledningen helt solgt. Jeg må indrømme at jeg alvorligt overvejede at springe den lille halvgrimme traktor over. Dels er byggeåret 1958 lige på kanten af min selvvalgte periode, dels har jeg egentlig rangermateriel nok: To F-maskiner, den store Q-maskine og traktorerne 1, 6 og 46. Men så kom den gamle hjemstavnsfølelsen op i mig og jeg konkluderede, at jeg var nødt til at eje en grøn traktor fra Aarhus. Og hvor er jeg glad for, at jeg købte den. Her er en lille YouTube-film om glæden ved at pakke traktor 130 ud og give den en lille tur på løbebåndet:
Den lille maskine er overraskende tung, når man tager den ud af kassen. Det skyldes selvfølgelig, at den har både metalundervogn og ditto overdel. Vægten er vigtig for køreegenskaberne, der virker lovende baseret på testen på løbebåndet. Det går ikke stærkt, men det skal det jo sådan set heller ikke. Modellen er udstyret med en ESU-motor og den har powercap, hvilket forhåbentlig vil hjælpe den lille model over sporskifter og andre steder på anlægget, hvor strømforsyningen kan være en udfordring.
Traktoren har rangerlys både for og bag. Man kan også tænde triangle-lyset, når traktoren skal ud på de lange skinner. Lyset skifter selvfølgelig med kørselsretningen.
De påsatte detaljer er ekstremt lækre. Fodtrinene er i ætset metal så man kan se gennem trinnene. Det samme gælder frontgiteret i motorkassen, hvor man kan se ind til kølerørene, der slynger sig i maskinen indre. Kobbelstængerne er i rustfrit stål, så mon ikke de nok skal holde. Førerhuset er udstyret med vinduesviskere for og bag. Også de er i metal og super flotte. Modellen har desuden fjedrende puffere, hvilket altid er en sællert hos mig.
Min traktor nr. 130 var byggenummer 619 fra A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Århus i 1958. Trofaste læsere vil huske debatten i blogartiklen om Q-maskinen fra McK om hvorvidt bynavnet på fabrikspladen skulle være med “Aa” eller “Å”. Denne gang er der næppe tvivl eftersom vi er efter retsstavningsreformen af 1948, så Århus er naturligvis med bolle-å. Traktor 130 forrettede tjeneste i det syd- og vestjyske: Grindsted 1970, Vest 1969-86, Tinglev 1978, Vojens 1982, Herning 1983. Maskinen blev udrangeret i 1986.
Som det kan ses af billederne, så er påtrykkene på modellen i det hele taget flotte. En beskeden rangertraktor er ikke det stykke jernbanemateriel der normalt kan prale med de fleste påskrifter, men man kan roligt sige, at McK her har fået det meste ud af situationen.
Jeg kan godt lide den grundighed, hvormed McK går til opgaven. Et godt eksempel er revisionsdatoen. I den lille medfølgende folder kan man bl.a. læse, at Centralværkstedet i Aarhus i modsætning til kollegerne i København, altid malede revisionsdatoen på vangen, når traktorerne havde været til revision. Disse datoer står også på modellerne. Men der er mere: De datoer, der er brugt på modellerne, er de datoer, der rent faktisk stod på de pågældende traktorer. Er det ikke en herlig omhu for detaljen?
McK har udgivet fire forskellige varianter af Ardelt-traktorerne fra Frichs, dækkende perioden 1958-1989. Min model hører til den tidlige periode, men der er stort set noget for enhver smag. De oprindelige tyskbyggede Ardelt-traktorer i nummerserien 101-116 er også udgivet i fire varianter, men de tidligste er fra 1960’erne. Det er jo en skam, for jeg kunne sagtens finde på at købe sådan en lille fætter også, efter nu at have nærstuderet traktor 130. Men det kan jo være McK kommer med nye oplag til os 1950’er-entusiaster?
På Sundborg modeljernbane kan traktor 130 enten gøre tjeneste i selve Sundborg eller på en af anlæggets andre stationer udlånt fra Sundborg.
Hos forbilledet hørte Frichs-traktorene hjemme ved maskindepotet i Aarhus, hvor større eftersyn og reparationer blev foretaget. Herfra udveksledes traktorerne med depoterne i en række større provinsbyer og det lyder jo som Sundborg. Herfra blev traktorerne så igen fordelt på de stationer der sorterede under disse depoter. Traktorerne udveksledes så til maskindepoterne i de større byer for mindre eftersyn, og herfra til Århus for større eftersyn eller reparationer. Udvekslinger mellem depoterne kunne enten foregå i ordinære godstog, eller som særtog – en interessant opgave der måske kan trækkes som “wild card” på en køreaften, den dag om lang, laaang tid, hvor anlægget står færdigt og jeg ikke ved, hvad jeg så skal finde på.
Traktorerne blev som nævnt også anvendt til lettere strækningskørsel fra visse stationer, så det er jo også en mulighed. Og det behøver ikke engang være begrænset til sidebanen. Hvis Horsens-Hedensted eksemplet skal følges, så er det ligefrem muligt, at godsudvekslingen foregår mellem Sundborg og en (ikke synlig) station på hovedlinjen. Kunne det ikke være hyggeligt at lade Ardelt-traktoren trække et par godsvogne ned på en af de skjulte banegårde og så dukke op igen senere efter at have været en tur i Nørre Uset?
Mere om emnet forbilledet og modellen findes på McK’s hjemmeside: http://mck-h0.dk/kategori/test-overkategori/dsb-frichs/ Sådan skal det gøres.
I fagpressen kan man finde artikler om Ardelt-traktorene i Lokomotivet nr. 96, hvor Torben Andersen på side 33-38 har skrevet: “DSBs Ardelt-FRICHs traktorer” http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2009&nr=96
hO’s fine tegning findes her: http://www.signalposten.dk/download/Lokomotivet17.pdf
For de der ønsker at gå til samtidige kilder findes to artikler i Vingehjulet. Jeg har ikke selv fået fat i dem, men det skulle handle om Lykke Holm, K. (1954): “160 hk dieselrangertraktorer med “Ardelt”-gear”. Vingehjulet 12. årgang nr. 2: 16-19, og Vingehjulet 14. årgang nr. 11: 127.
Man kan heldigvis også opsøge den ægte vare. Siden 2007 har nr. 135 nemlig været udstillet på museet i Ryomgård i køreklar stand: https://www.djbm.dk/aktivside.php?fid=20 Den ejes af Dansk Jernbane-Klub.
Hvis man ikke lige er i nærheden af Ryomgård kan man se en Ardelt i aktion på film hos Simon Tog her: https://youtu.be/I3I023z9fp0 efter ca. 3 min og igen efter ca. 6 min. Her tøffer maskinen rundt efter ca. 3:50 min https://youtu.be/gjBQcoQ6qx0.
Jeg er ikke alene med min begejstring for modellen, se f.eks. denne tråd: https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/dansk-i-model/ardelt-fra-mck-en-superflot-model
Skriv en kommentar