Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Digital styring’ Category

Eftersom jeg for tiden ikke har noget anlæg at køre på, men jævnligt har haft abstinenser i retning af at se mine lokomotiver udfolde sig, har jeg taget springet og anskaffet mig et smartRail fra Roco/Fleischmann. Det er en slags kombineret udstillingsstand og løbebånd for rullende materiel. Egentlig siger en film i dette tilfælde mere end mange ord:

(mere…)

Read Full Post »

Jeg var lige ved at kalde denne artikel for ”Sense and Sensibility”, men nu plejer jeg jo at give artiklerne gode gamle danske overskrifter, og det er der jo ingen grund til at lave om på. Men ellers handler det det denne gang netop om at koble rationaliteten i anlæggets blokke, sammen med sensorernes evne til at fornemme, hvor togene befinder sig og så give denne information videre til computeren via tilbagemeldemodulet, der blev gennemgået sidste gang.

Følg pilen! Her er en momentsensor i form af en reed-kontakt. Vi befinder os på skyggebanegård København, så her har det ikke så høj prioritet at skjule ledningerne

(mere…)

Read Full Post »

Denne gang skal vi ”følge ledningen” fra hjertet i Rocomotion-systemet, multizentrale-pro, og hen mod sporet, hvor diverse sensorer engang skal muliggøre den fuldautomatiske drift. På vejen må vi imidlertid gøre et ophold ved tilbagemeldemodulet 10787, der er en del af Rocomotions ”centralnervesystem”. Beskrivelser af modulet er imidlertid sørgeligt fraværende i Rocomotion-manualen, så her kommer lidt om den lille boks, der en slags ”sort monolit” i Rocomotion-verdenen – uden den ingen fuldautomatisk togdrift. Og den har sin pris.

Tilbagemeldemodulet ligner i det ydre en række andre Roco-produkter, men uden den ingen fuldautomatisk togdrift

(mere…)

Read Full Post »

En modeltogsentusiast må nødvendigvis kende sporplanen for et anlæg, for at kunne betjene det korrekt. Har man selv bygget anlægget, så kan de fleste af os garanteret tegne sporplanen i søvne – betjener man et anlæg bygget helt eller delvist af andre, så må sporplanen i et eller andet omfang indlæres. Helt på samme måde må computeren have indkodet banens overordnede struktur for at kunne stå for driften. Til dette formål inddeles anlægget i et antal blokke, der så udstyres med sensorer, der kan give computeren de nødvendige tilbagemeldinger. Denne gang skal vi udstyre sportavlen, hvis opbygning tidligere er omtalt i en artikel her på bloggen, med informationer om anlæggets blokke og de sporforbindelser, der findes mellem dem.

Ved hjælp af et bloksystem er computeren i stand til at styre trafikken på modeljernbanen automatisk

(mere…)

Read Full Post »

En fuldt interaktiv sportavle som grundlag for styring af modeljernbanen er efter min mening et af de mest attraktive elementer ved digital drift. Væk er den gammeldags analoge kontrolpult med rækker af trafoer og endnu længere rækker af trykknapper. Inde i varmen er computeren med skærm i passende størrelse, suppleret med håndholdte kørekontroller. Sportavlen giver det forkromede overblik og mulighed for stordrift og det er næppe tilfældigt, at brugerfladen i TrainController/Rocomotion er bygget op omkring netop sportavlen. Denne gang skal vi se nærmere på, hvor let det er at komme i gang med at lave sin egen professionelt udseende sportavle som kontrolpult for den digitale modeljernbane.

Sportavlen giver overblik og styr på tingene. Her et lærebogseksempel fra Rocomotion manualen

(mere…)

Read Full Post »

I den første blogartikel om computerstyring så vi på, hvordan TrainController/Rocomotion styresystemet blev sat op og gjort klar til at kommunikere med den fysiske del af modeljernbanen. Denne gang skal der ses nærmere på den simpleste måde man kan bruge sit TrainController/Rocomotion-system på, nemlig som kørekontrol for trækkraften.

Modeltog og computer – det spiller faktisk meget fint sammen

(mere…)

Read Full Post »

Jeg har som bekendt valgt Train Controller/Rocomotion som computerstyringssystem til Sundborg Modeljernbane. I denne og en række senere artikler vil jeg se nærmere på programmets mange muligheder og glæden ved at kunne koble PC’en sammen med modeljernbanen. Den første artikel vil handle om programmets karakteristika, og hvordan det spiller sammen med Rocos Multimaus og Multizentrale.

Damplokomotiv og digitale “0” og “1”-ere vises, når Rocomotion starter op

(mere…)

Read Full Post »

Multimaus er sammen med multizentrale Rocos system for digital anlægsstyring. Med dette system kan man programmere og styre driften på anlægget, altså lokomotiver, sporskifter, signaler, afkoblingsmekanismer, lys- og lydeffekter og alt det andet, der der kan digitaliseres. En stor attraktion ved rocosystemet er, at det er håndholdt. Med den trådløse version multimaus-pro har systemet opnået endnu større mobilitet og er blevet yderligere udbygget med funktioner som togveje, dobbelttraktion og læsning af dekodere. Multimaus-pro’s største fordel er helt klart, at den er fuldstændig mobil. Man kan have enheden med sig og betjene den med én hånd, mens man med den anden ordner småting på anlægget og f.eks. kobler vogne af og på.

Med multimaus-pro er man fuldstændig mobil. Den ekstra mobilitet ved den trådløse udgave er efter min mening absolut værd at betale for

(mere…)

Read Full Post »

Man hører ofte, at den digitale drift har gjort en ende på ”ledningssalaten” under modeltogsanlægget. Selvom det nok er en sandhed med modifikationer, så er der i hvert fald ét område, hvor der er blevet kortere kabelføring, og det er til sporskifterne. Det er takket være sporskiftedekoderne.

Denne gang skal det handle om to bud på DCC-dekodere: Lenz LS150 og Viessmann 5212

(mere…)

Read Full Post »

Digitaliseringen af modeljernbanehobbyen har bragt mange glæder med sig. En af dem er, at sporplanlægningen og drift for toskinnefolket er blevet friere, fordi man ikke længere behøver at bekymre sig så meget om vendesløjfer. Det skyldes en lille uanseelig kasse med stor effekt: Vendesløjfemodulet.

Der fås vendesløjfemoduler fra flere forskellige fabrikanter, men jeg valgte som det første en LK200 fra Lenz

(mere…)

Read Full Post »