DSB personvogn litra FC – en ‘stor’ motorbivogn

Hobby Trade har de sidste år lanceret en ny teknologi til fremstilling af modeltog. Litra FC var det første produkt i denne teknik og det er der kommet en meget, meget charmerende model ud af.

Er den stor eller lille, denne vogn fra Hobby Trade? En beskeden toaksler, men en stor motorbivogn. Modellen er i hvert fald noget helt særligt med sin ydre beklædning i træ

Forbilledet er medlem af en hel familie af lette personvogne, der blev bygget i 1920’erne. De lette personvogne skyldtes bygningen af DSB’s nye motorvogne. Historien om motordriftens indførelse ved DSB er gennemgået i tidligere artikler her på bloggen, ikke mindst i artiklen om de små benzinmotorvogne fra Trianglen.

ME 627 på centralværkstedet i 1941. Billedet giver også lejlighed til at sammenligne med litra FC. Mange stiltræk omkring beklædning, tag og vinduer er sammenfalende. Foto: DSB.

I alt anskaffede DSB 60 motorbivogne af forskellig slags. Fælles for dem var, at de var bygget så lette som muligt af hensyn til motorvognenes begrænsede trækkraft. Det indebar, at både vognkassen og undervognen var lettere og mere spinkelt konstrueret end de forudgående generationer af toakslede DSB-vogne. De små bivogne havde f.eks. ingen gennemgående trækstang, så man skulle ikke prøve lige at hænge et par godsvogne på motortoget. Af samme grund var motorbivognene i begyndelsen udstyret med en anden type kobling, end DSB’s normale materiel.

En af de små oprindelig motorbivogne. Ved at sammenligne med personerne på billedet får man en ide om, hvor små de små vogne i virkeligheden var. Foto: Jens Gerner Christensen

Da DSB anskaffede sig det første egentlige motorlokomotiv litra MT i 1927 stod det imidlertid klart, at der måtte nye særlige vogne til. Det skulle være vogne der befandt sig et eller andet sted mellem de små bivogne beregnet til Triangelvognene, og de tungere normale konstruktioner. Resultatet blev en serie såkaldt ‘store bivogne’.

Hobby Trades 2018 katalog viser MT trækker afsted med et epoke II tog. Der indgår store motorbivogne af både litra FC og FE. Max togvægten for MT var beskedne 90 tons

Man må sige, at det lykkedes at gøre vognene lettere, for den nye litra FC vejede kun 13,4 tons, hvilket var 5 tons lettere end en CU-vogn. Og så kunne FC-vognen ovenikøbet tage flere passagerer, idet den havde 58 siddepladser mod en CU II’s 48. Typen blev også betragtet som et komfortmæssigt fremskridt i forhold til de små motorbivogne, blandt andet fordi FC-vognen var indrettet med læderbetrukne sofaer frem for simple træbænke. Vognen var også i modsætning til de små bivogne udstyret med WC. Der blev bygget 10 stk. af typen. 

Toilet, hvilken luksus! Jeg ved ikke hvor autentisk modellens toiletvindue fremstår. Det ligner måske mere ridser end mattering?

I modsætning til de små bivogne, så blev FC-vognene udstyret med gennemgående trækstang og typen kunne derfor godt oprangeres i større tog. Litra FC var godkendt til 80 km/t, men så hurtigt gik det vist aldrig, hverken med de små motorvogne eller med “gamle” litra MT. Motorlokomotivet MT var i øvrigt ikke udstyret med varmeanordning, så bivognene måtte have egne koksfyrede anlæg. Egenbelysning blev klaret med en 24 volt dynamo. 

Skorsten med låg. Koksovnen må have stået i dette hjørne i vognen

Fra leveringen og frem til udrangeringen af litra MT i 1943 tjente FC-vognene primært deres oprindelige formål. Herefter overgik de til den generelle pulje af motorbivogne. Puljen af ’store bivogne’ var i mellemtiden blevet udvidet med litra FE, der havde hele 62-siddepladse. Litra FE var med 35 stk. den mest talrige toakslede motorbivogn overhovedet.

Litra FE fås også fra Hobbytrade. Med 35 producerede stk. var denne vogn langt mere talrig end litra FC’s beskedne 10 stk.

Så er vi nået frem til FC-vognenes anvendelse i Sundborgtiden. Det havde vist sig, at de små Triangelmotorvogne godt kunne klare de store motorbivogne, især efter at en del af Trianglerne fik stærkere dieselmotorer efter krigen. Det blev derfor en almindelig oprangering. Litra FC kørte også bag de store DSB motorvogne som litra ML, MP og MO samt de fynske motorvogne MBF og MDF. Hen mod slutningen af karrieren blev de også anvendt som togførervogne på sidebanegodstog og det dufter jo en del af D-maskine.

Set sådan lige fra siden kan man sammenligne med tegningen af litra FE ovenfor. Vinduernes og litreringens placering får FC til at se mere harmonisk ud end FE’en, synes jeg

En del af de store motorbivogne holdt faktisk Sundborgtiden ud, selvom de fleste på det tidspunkt var overgået til reserven. I flg. hO87 var der så sent som i 1961 stadig otte stk. FC i drift, selvom de syv stod i reserve for togforstærkning og en stod i værkstedsreserve. Der var hele 19 FE i drift, heraf syv i fast løb. To stod i værkstedsreserve og ti i reserve for togforstærkning. Herefter gik det rimeligvis stærkt ned ad bakke. Tre af FC-vognene fik dog nyt liv som specialvogne omkring 1962-63 og to af disse klarede den længe nok til at blive reddet af jernbaneklubber.

Modellen kom i 2014, præcis som bloggen her gik i dvale. Jeg købte vognen, men nåede så altså ikke at skrive om den dengang. Vognen blev oven i købet det års vinder af titlen “Årets Model” hos DMJU i katagorien “personvogne”.  

Det der især var/er bemærkelsesværdigt ved modellen er den måde vognkassen er konstrueret på. Vognkassen er bygget op af flere lag af forskelligt materiale, hvor ydersiden er et papirtyndt lag i rigtigt træ.

Hobby Trade er selvsagt stolte af både proces og resultat – her et klip fra 2018-kataloget. På tysk. Jeg tror slet ikke kataloget findes på dansk

Det giver en ret speciel fornemmelse at berøre ægte træ og ikke plastik, bemalet som træ. Jeg er også enig med dem der hævder, at det ægte træ ser mere realistisk ud end diverse forsøg på at male plastik, så det ligner teaktræ, jf. tidligere blogartikler om litra CM og litra CP. Det er egentlig lidt underligt at det er sådan, for når man zoomer tæt på, så ser porerne i træværket overdrevne ud, eftersom et naturmateriale jo ikke sådan lige lader sig nedskallerer. Men når man er ude på normal modeltogsafstand (hvis der ellers er noget, der hedder sådan) på en 30 – 50 cm, så er effekten ret overbevisende.

Der er et meget fint spil i træværket når man som her ser vognen skråt fra siden

Men, der er et men. Når jeg ser på min vogn er det tydeligt, at træet – som det naturmateriale det er – arbejder. Det er især tydeligt på de meget, meget tynde partier over vinduerne. Her buler træet flere steder op. Om det med tiden kan medfører, at træpanelet går i stykker her, ved jeg ikke, men jeg skal nok rapporterer, hvis der sker nogen udvikling i sagen.

Her ses bulerne over vinduerne. Det ser også ud som om, der er mistet et lille  stykke af det yderste lag på vinduet til venstre

En anden ting jeg er ret vild med er vinduerne i vognen. De ser præcis så tynde og klare ud som forbilledernes. Det er endnu en følge af modellens unikke grundkonstruktion.

Et særtræk ved litra FC var vinduerne i gavlene. Det får vognens indre til at se let og luftigt ud. Der er en god kontrast til endeperronen, der er lavet af metal

Vognens beskriftning er også værd at lægge mærke til. Litraet på midten af vognkassen er fremstillet i et tykt, tredimentionelt tryk, der skal eftergøre originalens påsatte messingbogstaver. Til gengæld er de tekniske påskrifter på vangen desværre så uldne, at de er ulæselige. Jeg ved ikke om det gælder alle FC-modeller eller om jeg bare har været uheldig.

Speciel trykketeknik til illudering af påskruede messingbogstaver

Vognen er overraskende tung og det hænger sandsynligvis først og fremmest sammen med, at undervognen er metalstøbt. Nu har jeg ikke mulighed for rigtigt at prøvekøre modellen ud over rundt-og-rundt på en midlertidig rundbane, men vægt plejer at være en god ting for modelvognes gang i sporet. Modellens hjul løber også let, hvilket helt sikkert bliver hjulpet af, at aksellejerne er støbt i bronze.

Så er der undervogn. Og den er tung. Jeg har (endnu) ikke prøvet at skille vognen ad, men mon det ikke foregår v.h.a. de tre små skruer

Påsatte løsdele er enten støbt i messing eller ætset i nysølv. Endeperronerne er således i messing, hvilket er godt nyt for holdbarheden. Også diverse håndbøjler er i metal, nærmere betegnet 0,3 mm metaltråd. Også det er godt for både detaljerigdom og holdbarhed. Det er bare altid så ærgerligt at knække de udsatte håndbøjler.

Håndbøjler m.m. i metal

Som det fremgår er der ikke sparet på materialerne til denne model og det ses selvsagt på prisen. Jeg er imidlertid ikke den der klager, for jeg synes at pengene er givet godt ud når resultatet er så overbevisende, som det her er tilfældet. Jeg er meget glad for min FC.

Det er ikke sikkert de små modelmennesker i Sundborg er klar over det, men en litra FC er en del dyrere end en moderne litra CC stålvogn. I model altså

Af Hobby Trades 2018-katalog fremgår det, at der er udgivet i alt fem nummervarianter. Det fremgår også, at tre af dem er i vinrød lakering. Man kan jo så overveje, om den teaktræsfarvede skal have lidt selskab. Personligt vil jeg nok for variationens skyld tage en litra FE, hvis jeg mod forventning skulle få brug for flere to-akslede personvogne, men det er bare mig.

Tre ud af fem katalognumre er vinrøde

Som det er stilen for tiden lagde jeg for et par dage siden en video på YouTube, mens jeg skrev artiklen her færdig. På den måde er der lidt ekstra belønning i at være abonnent på “TV-kanalen”.

På Sundborg modeljernbane går vognen egentlig en lidt usikker fremtid i møde, for jeg ejer hverken en Triangelvogn eller et motorlokomotiv litra MT. Til gengæld har jeg MO-vogne og det er da en anvendelsesmulighed. 

En anden oplagt mulighed er som togførervogn på sidebanen. Jeg ved ikke rigtig om det ville have været et populært valg, givet at vognen trods alt var let konstrueret. Måske man ville foretrække at snuppe en litra CV med plyssæder til togføreren?

I modlys kan man se indretningen i vognen. Med sædearrangementer 2+3 er vognen god til at transporterer skolebørn i, men det må have været lidt klemt for de voksne

Så den mest oplagte rolle for vognen er måske trods alt at indgå i reserven. Vognen vil så blive brugt i lejlighedsvise oprangeringer af særtog for skoleudflugter eller den kan indsættes som erstatning for den normale togførervogn, hvis litra CV af en eller anden grund har en dårlig dag. Det vil indebære at FC-vognen det meste af tiden vil komme til at stå på personvognsristen i Sundborg og se godt ud. Og det er måske heller ikke så dårligt.

Stå lige her og se godt ud, tak

Mere om emnet kan læses i forskellige bogværker som ”Danske personvogne” af Jens Bruun Petersen og Ulrik Tarp Jensen, Bane Bøger. Se også Lokomotivet nr. 115.

Vil man hellere klikke sig frem til oplysninger på computeren, så er det oplagt at starte her: http://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1941&litra=FC&typenr=

For de der synes om virkelig at gå i detaljerne med autentiske oprangeringer med litra FC og andet sidebanemateriel, er der meget at hente her, hvor h087 øser af sin kæmpe jernbanehistoriske viden: http://www.sporskiftet.dk/forum/triangel-og-bivogne-brug-jylland-fyn-1953-mere

Mere om de forskellige motorbivogne kan også findes i Signalposten, som kan downloades her: http://www.signalposten.dk/signalposten.php

Se også UTJ’s gennemgang her: http://www.skaane.se/c/motorvogne.htm

Og besøg Hobby Trade her: http://hobbytrade.dk/ 2018 kataloget findes her: http://hobbytrade.dk/wp-content/uploads/2015/03/Hobbytrade-HMB-Katalog-2018-Schnellschau-22.01.2018.pdf

Resultatet af DMJU’s “Årets Model”-konkurrence kan ses her: http://www.dmju.dk/wp-content/uploads/2014/04/nyhedsbrevet-nr-19-Marts-2015.pdf