Det er en tradition at hvert nyt år i Sundborg starter med en årsopgørelse. Men denne gang bliver det endnu større og bedre. Det er nemlig en ti-årsopgørelse. Et helt decenium er gået siden bloggen her startede. Det fejres med en lille (selv)hyldest video.
Bloggen gik i luften i juledagene 2009, så det er faktisk 10+ år siden nu, at bloggen havde verdenspræmiere. På ti år har bloggen modtaget mere end 710.000 views fordelt på ca. 150.000 besøgende. Men faktisk er det gået lidt op og ned med opmarksomheden gennem tiden. Bloggen tog som bekendte en længere skrivepause i perioden aug-2014 – dec-2017 og det er lidt som om det tabte aldrig rigtig er blevet indhentet. Eller også har verden forandret sig. Antallet af artikler er derimod i sagens natur kun gået op og faktisk er denne artikel nummer 250 (diverse opdateringer fraregnet). Et pænt tal og det var endda næsten ikke planlagt. Ved fyrreårs jubilæet vil vi så runde 1000 artikler
Man kan også regne produktionen ud på en anden måde: Mere end 325.000 ord er der at læse på bloggen. Det svare til ca. seks romaner selvom man nok ikke kunne skrive så mange romaner om modeltog. Det sjove ved det er, at nogle af de gamle artikler faktisk er de mest populære. Men ikke hvilke artikler som helst, for det er som det tidligere er konstateret artikler om trækkraft, som folket vil have. Det ses på top-10 listen over alle tiders mest læste artikler på bloggen hvor syv ud af ti historier er om dette emne:
- DSB damplokomotiv litra N – Den stærkeste
- DSB damplokomotiv litra P – Den smukkeste maskine
- Bilproduktion i Danmark – En idé til modeljernbanen?
- DSB diesellokomotiv litra MY – Det moderne gennembrud
- DSB damplokomotiv litra S – Den store tendermaskine
- DSB motorvogn litra MO – Motorvognen over dem alle
- DSB Damplokomotiv litra E – Den svenske dansker
- Danmarks personbilpark i 1950’erne
- DSB Damplokomotiv litra F – Den uomgængelige
- Pølsevogne – To ristede med det hele
Nu har gamle artikler selvfølgelig den fordel, at de har haft længere tid til at opsamle læsere. De tre mest læste af de nyere artikler fra 2019 var Privat beholdervogn fra fra B. Ringsted & Co., DSB rangertraktor 130 – En Ardelt fra Frichs, samt artiklen om Postvæsnets påhængsvogne. Tendensen til at rullende materiel dominerer fortsætter.
Man kan (og bør) jo også vende sprørgsmålet om og reflektere lidt over, hvilke artikler der er de mindst læste. Der er ikke helt så klar en tendens som hos de mest populærer, men de mindre jernbanerelaterede baggrundshistorier har samlet set færre læsere. Det er måske ikke så underligt, for folk besøger vel bloggen, fordi de synes om (model)tog. Det betyder dog ikke at jeg vil holde helt op med at udforske livet i 1950’erne generelt eller omsætte dette til et baggrundstæppe for Sundborg modeljernbanen, simpelthen fordi jeg selv synes det er sjovt. Andre kan jo bare springe de pågældende artikler over. Hvis jeg nu giver den mindst læste artikel, nemlig historien om Sundborgs byvåben, omtale her, kan det være det løfter statestikken lidt? Bortset fra at der nævnes et IC3-togsæt udsmykket med Sundborgs byvåben, så handler artiklen altså ikke om tog.
Nu er der jo som bekendt kvantitet og der er kvalitet, så bare fordi der er udgydt mange ord gennem de sidste ti år er det jo ikke det samme som at det er godt, det der står. Det er uendeligt meget sværer at måle kvaliteten, så jeg er megen tak skyldig til de læsere der har brugt tid og kræfter på at kommentere artiklerne på bloggen. 837 kommentarer er det blevet til gennem 10 år. Alt bliver læst og alt har værdi – der er tilsyneladende ingen internettrolde, der gider besøge Sundborg, og det skal man jo bare være glad for. Langt de fleste kommentarer er overstrømmende positive og jeg bliver lige glad og stolt hver gang, så rigtig mange tak skal I have for det.
Rettelser og forslag til forbedringer er som sagt mange gange før også altid velkomne. Det gode ved en blog er jo netop, at artiklerne let lader sig opdateret, så fejl og mangler kan rettes. Det er også en af grunden til, at der løbende udsendes opdateringer af gamle artikler. Jeg vil gerne forbedre det eksisterende fremfor absolut at skulle skrive noget helt nyt hele tiden. Opdateringerne i 2019 har omfattet Q-maskinen; patinering af Shell-bogievognen; en ommaling af varevognen Ford F-1; færdigrestaureringen af Union Pacific’s Big Boy; billeder af førsteklassesvognen litra AC; det lille Skadhauge-statslånshus flyttede ind i villahaven; fotos af Hobby Trades flotte motovogn litra ML; omtale af skattekisten Jernbanekilder.dk med fotos fra det store forbillede samt her til sidst; patinering og fotografering af postvognen litra DA. Alle de små opdateringer fra 2019 er pr. dags dato slettet, så man må til hovedartiklen for at finde de nye udgaver af fotos, tekster og videoer.
En væsentlig grund til at der er så relativt mange opdateringer for tiden er at jeg simpelthen først får fat i modellerne, længe efter de er blevet sendt på markedet. Forsinkelsen i modelindkøb skyldes, som det vil være trofaste læsere bekendt, at jeg fortsat befinder mig langt fra Danmark. Det er derfor kun når jeg lejlighedsvis er hjemme i det gamle land, at jeg har en chance for at indhente det forsømte. Jeg blev for nylig i kommentarfeltet spurgt om jeg snart vendte tilbage til Danmark. Det er der imidlertid stadig lange udsigter til, for jeg har netop startet på en ny udlandsansættelse – godt for karrieren, men ikke så godt for modeljernbanen.
Skal de store linjer tegnes, så var 2019 måske ikke det største år for epoke-III entusiatster nogensinde, selvom der bestemt blev udsendt gode ting. Indenfor kategorien “rullende materiel” var der tre form-nyheder, det vil sige at producenterne har ladet fremstille helt nye produktionsvarktøjer. Det fortjener ros og anderkendelse, for sådan noget er som bekendt dyrt. Så lad os kaste et hurtigt blik på de tre bedste epoke III nyheder i 2019.
Den første nyhed jeg vil fremhæve var DA-postvognen fra Heljan. Modellen kom i sommeren 2019 og jeg nåede faktisk lige at opdatere bloggen med billeder og beskrivelse inden året sluttede.
De to næste 2019 nyheder for epoke III-entusiaster mangler jeg stadig at få fat i – opfølgninger følger. Faktisk er der tale om hele familier af vogne, baseret på den samme grundform. Den første og største af disse var serie af langbenede vogne af litra ZA og ZB fra McK. Ialt er der kommmet 14 modeller – 6 fra bryggeriet Carlsberg, 7 fra bryggeriet Tuborg samt en enkelt gærvogn fra D.D.S.F. Heljan udsendte for efterhånden mange år siden nogle af de samme modeller, så helt nye var modellerne måske ikke i en dansk sammenhæng. Den sidste hovednyheden for danske epoke III-entusiaster i 2019 må være de nye beholdervogne fra Dekas. Også de er nu kommet på markedet, men jeg har mangler af anskaffe dem.
Mens de danske producenter således fortjener stor ros for at fortsætte med at fremstille epoke III modeller, så lå det unægteligt noget tungere med de udenlandske leverandører. Flere af dem udsendte nutidigt dansk materiel, plus såkaldte fantasimodeller I 2019, men af rigtige epoke III-relevante produkter kan jeg kun få øje på een, nemlig Brawa’s model af den lukkede godsvogn litra QB 301 fra privatbanen TKVJ. Eftersom dette er en jubilæumsartikel, så kan man jo sammenligne med, hvad der blev udgivet af epoke III materiel for ti år siden. 2009-nyhederne kan tælles op på Torben Zieglers nyttige hjemmeside: http://www.danskmodel.dk/
Modeltogsverdenen består jo også af mere end rullende materiel, så lad mig også kort nævne overkørselssignalerne fra Dekas og de nye danske huse fra Hobby Trade som vigtige nyskabelser. Jeg ejer desværre ingen af delene, så lad mig nøjes med at kippe med (model)jernbanekasketten ad initiativet.
Og så er der min YouTube kanal. Den blev startet for nu to år siden, samtidig som bloggen genstartede efter sin pause. Efter at have udviklet sig støt og roligt en lang periode skete der en mindre eksplosion for ca. halvanden måneds tid siden. Det var længe Big Boy, der fyldte mest i statistikken med over 45.000 views, mens de næste pladser blev optaget af filmen om modeltrærne baseret på Woodland Scenics plastik armaturer samt det lille vinterlandskab med smalsporsmateriel fra Roco. Det var sidstnævnte, der pludselig skete noget med. På få dage gik videoen ”Winter Layout” fra omkring 3000 views til 20 gange så mange. I skrivende stude er den oppe på næsten 120.000 views. Og jeg har kun en svag anelse om, hvad der skete. I USA og andre dele af den engelsksprogede verden er bygningen af ”Christmas Villages” populære omkring juletid. Det er en hel industri med huse, figurer og kunstsne. Der skal også helst være et tog, der futter rundt. Gerne i skala 0. Selv om mit ”Winter Layout” ikke er det mest julede, så er det selvfølgelig bygget med inspiration i sådanne anlæg, som det også i sin tid blev beskrevet i den tilhørende blogartikel. Jeg tænker at byggesæsonen for ”Christmas Villages” har været årsagen til den pludselige interesse, og jeg kan se, at videoen er blevet sat på andres YouTube-playlister. Men ellers er det formentlig YouTube’s algoritme, der skal takkes for, at videoen pludselig gik ”viralt”. Okay, det skal ikke overdrives for view-tallene er slet ikke på højde med børn der synger om hajer, eller kæledyr der kommer galt afsted. Men i min lille YouTube-verden har det været stort. Og så betragter jeg ikke engang det lille layout som særlig seriøs modeljernbanebygning. Det var primært et familieprojekt og den manglende ballast og anlæggets grove detaljer har da også fået bemærkninger med på vejen i YouTubes kommentarfelt. Ikke desto mindre har det været årets store sællert.
Kanalen fordoblede i samme tidsrum antal abonnenter, eller ”subs”, som det hedder i YouTube-slang, fra 320 til godt 1000. Det er jo lidt flere end de 116 abonnenter, jeg har til det medium, som du besøger lige nu. Det er jo langt fra sikkert, at alle de nye ”subs” holder ved, efterhånden som det går op for dem, at kanalen handler om modeltog og ikke julepyndt. Men hvis bare nogle af de nye hænger på, så er det jo meget godt, for vi vil vel alle gerne hjælpe med til at udbrede vores hobby? Alt-i-alt har min YouTube-kanalen haft næsten 200.000 views til dato, men det er meget de få nævnte videoer, der trækker tallet op. De små film med dansk materiel, der egentlig mest er lavet for at understøtte artikler her på bloggen, trækker ikke nær så mange views – omkring 100 i gennemsnit de første par uger. Det svare meget godt til antallet af besøgende på bloggen. Grundliggende har jeg nu ikke tænkt mig at ændre hverken bloggens eller YouTube-kanalens profil i jagten på flere views. Nedenfor er et eksempel på en helt almindelig video med under 100 views.
Eftersom dette er en tiårsopgørelse er det måske rimeligt at slutte af med et kig i krystalkuglen: Hvad skal vi forvente os i det kommende ti-år? Den digitale verden vil selvfølgelig fortsætte med at sætte sit præg på vores hobby. Der kommer helt sikkert flere funktionsmodeller: Brølende kvæg i kreaturvognene, neoreklamer med Irma-høner der lægger æg, bevægelige figurer i personvogne og lokomotivernes førerrum.
Personligt venter jeg stadig på at se det store gennembrud for 3D-printning i vores hobby. Det må være en teknologi, der vil være velegnet til småserieproducenter. Skrækscenariet for os epoke III entusiaster er selvfølgelig at producenterne enten bliver trætte af os, eller at de løber tør for forbilleder, der er rentable til storskala produktion. Der findes nu en gang kun et endeligt antal forbilleder. MJ’ere peger ofte på dampmaskiner som litra R, H og Hs som noget, der bør produceres. Jeg er parat at købe dem alle, men jeg forstår også, hvorfor disse modeller ikke er lige rundt om hjørnet. Men mindre kan også gøre det, som ældre åbne vogne af litra PF eller TD. Og Scandia beholdervogne i et væld af varianter, tak. 3D-print hvor man downloader modellen af en gammel skæv kupevogn, printer og samler den i egne trygge hjemlige omgivelser må der være en fremtid i. Vi ser om ti år.
Og hvad med bloggen her, hvor vil den være om ti år? Vil den være nået op på 500 artikler? Vil den være gået i dvale igen? Hvad med anlægget, vil der nogensinde blive bygget på det igen? Jeg vil faktisk meget gerne bygge igen, så det er ikke lysten der mangler. Måske jeg skulle søge inspiraton i familiens Winter Layout succes på YouTube og begynde at bygge dioramaer eller mikroanlæg?
Nå, nu må jeg hellere slutte for skriveriet er ved at blive rigeligt langt og noget indadvendt. Jeg håber læserne vil bære over med mig og sammen med borgerne i Sundborg udråbe et ”Godt nytår!” Må 2020 blive et godt modeljernbaneår for alle!
Godt Du gider og har lysten, så tak for det ……….
LikeLiked by 1 person
Kære Steff
Tak for din vedholdende og aldrig svigtende støtte.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Til lykke med jubilæet!
Jeg har syslet med 3D-print i nogen tid og har skrevet herom på
http://www.lisoghenrik.dk/jernbane/3d_print.htm
mvh henrik
LikeLike
Kære Henrik
Tak for lykønskningen. Har kigget på din hjemmeside og det bekræfter jo til fulde, at der er enormt potentiale i 3D printning til modeljernbanehobbyen. Flotte, flotte ting, du har lavet. Det kan godt være, jeg burde anskaffe mig sådan et dyr.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Godt nytår! Super god ti-årsopgørelse, men har savnet lidt din tilstedeværelse på Facebook med appetit-vækkere fra bloggen i 2019.
Nyder at modtage opdateringer pr. email, men du kan måske nå nye abonnenter via Facebook.
Mvh. John
LikeLike
Hej John
Også godt nytår til dig. Din pointe med Facebook er bestemt noteret. Jeg er lidt i syv sind med det medie, for jeg kan bedre lide blog-formatet og synes, at Facebook er lidt for flygtigt. Jeg kan på den anden side godt se, at der er mange modeljernbanefolk, der er aktive på Facebook, så du har sikkert ret i, at jeg ville kunne nå nye læsere der. Jeg tror, jeg vil følge dit råd og opdatere appetitvækker-funktionen, men jeg vil nok ikke bruge for mange kræfter på at skabe særligt Facebook-indhold. Tak for dit gode input.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Godt nytår
Og tak for 10 år med spændende læsning. Det var da også med glæde jeg så der kom mere liv på bloggen efter pausen. Jeg har været meget glad for artiklerne omkring huse og Hvordan de er lavet om til mere typisk 50’er dansk bymiljø.
Men også alle de forskellige baggrunds artikler er i høj kurs her.
Så jeg ser frem til at læse flere spændende artikler om hverdagen som man ellers ikke skænker en tanke, netop fordi det er hverdagstøj. Og naturligvis en masse nye artikler om modeltog. Omdrejningspunkt for det alt sammen.
Vel mødt i det nye år.
LikeLike
Hej Jesper
Også godt nytår til dig. Tak for den meget konstruktive feedback. Jeg har lidt tanker om, hvordan man kan fordanske flere industrimodeller af tyske bygninger, så det kommer der nok noget om i det nye år. Der kommer helt sikkert også mere om modeltog – det er jo derfor vi er her 🙂
Mvh
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg
Godt nytår og tillykke med de 10 år. Og ikke mindst tak for spændende indlæg i årenes løb.
mvh fra en tidligere modelbaneejer (men stadig modelbaneinteresseret)
Ole Gold
LikeLike
Hej Ole
Tak for din hilsen. Glad for at også tidligere ejere kan finde glæde i at læse om modeltog, selvom vi ikke alle lige har et anlæg at køre på hele tiden.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Hej Sundborg
Hvis det er ok at komme med en opfordring, så vil jeg gerne slå lidt på tromme for en mini artikelserie om, hvordan man kommer i gang med modeljernbane som hobby og hvordan man bygger et diorama og kan bygge flere til, så man på den måde kan opstille et lille anlæg a la tankegangen i Fremo; så er manglende plads ikke en hindring for at udøve vor hobby.
I Tyskland kaldes sådant et anlæg MiniMax; Minimal plads, Maximal glæde ved tog.
Skabe og skuffer kan bruges til støvfri opbevaring.
Google er et dejligt sted til inspiration; man kan f.eks. hente lidt hos Ian Rice, carendt.com o.a.
Håber der er flere på bloggen som vil bidrage til denne tråd.
LikeLike
Hej John
Det er bestemt okay at komme med opfordringer. Jeg sætter meget pris på forslag og gode ideer fra bloggens læsere.
Jeg kender godt Iain Rice, ikke mindst fordi engelsksprogede modeljernbaneblade er ret nemme at komme i nærheden af her, hvor jeg bor. De bringer ofte anlægsideer fra Rice’s hånd. Carendt.com kendte jeg til gengæld ikke, så tusind tak for det tip.
I det hele taget er den angelsaksiske stil med minianlæg med en synlig scene og en skjult “fidelyard” noget jeg har overvejet. Det ville godt kunne lade sig gøre med den meget begrænsede plads, jeg har til rådighed lige nu, især hvis jeg gik ned i noget smalspor i HOe eller H0f.
Fremo er i mine øjne et fremragende koncept og de anlæg der opbygges af diverse modelbyggeres moduler til shows og messer er fantastiske. Jeg vil bestemt ikke udelukke at bygge et Fremomodul engang i fremtiden.
Også tak for ideen om en miniartikelserie om, hvordan man kommer igang med modeljernbanehobbyen. Det er et emne, der er relativt velbeskrevet i diverse bøger m.m.: http://www.danskmodel.dk/DK-litteratur/Litteratur.htm#model Den seneste er vel Rolf Sylvester-Hvid og Jes Buusmanns “Modeltog” fra 2008. Den har digitalisering og det hele med. Det synes jeg ikke, jeg kan gøre bedre, så jeg tror jeg fortsætter med at skrive om hobbyen, der hvor jeg nu selv er kommet til. Men det kan godt være jeg skal skrue lidt op for “hvordan” delen, hvis der er interesse for det blandt læserne.
Endnu engang tak for feedback, ideer og opfordringer. Det er meget værdsat.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Tak for alle dine artikler. Nyder dem. De giver en anden dimension til modeljernbanen.
LikeLike
Tak for din hilsen og især tak for, at du synes bloggens tilgang tilføjer andre dimensioner til hobbyen.
LikeLike
Jeg faldt over din blog engang i sommeren 2019. Jeg holder meget af modeljernbaner uden at have hverken økonomi, plads eller vedholdenhed til at føre glæden ud i praksis, til gengæld kan jeg så nyde hvad andre gør.
Dine baggrundsartikler er på den baggrund mindst lige så interessante som de jernbanehistoriske.
Du har været omkring mange emner, der også interesserer mig, ikke mindst biler og bilparkens udvikling samt arkitektur, både boliger og industri. Historie, ikke mindst industrihistorien og dens interaktion med infrastrukturen er også interessant. Det trækker måske ikke så mange views, men jeg synes, det er både relevant og interessant. Jeg deler din opfattelse af, at 3D print kan blive en fantastisk gave til modelhobbyen.
Jeg er født i 1954, så Sundborgtiden falder godt sammen med min barndom. Mine forældre havde ikke bil, så jeg rejste ganske ofte med tog. Jeg husker tydeligt fra de første år, hvor spændende det var, når toget blev trukket af et MY lokomotiv frem for de kedelige, gammeldags damplokomotiver – man har heldigvis lov at ændre mening.
Til især dine bymiljøer har jeg af og til tænkt på, at du med fordel kunne engagere dig lidt mere i typografi til facadeskilte etc. Gamle telefonbøger og gadebilleder har ofte eksempler på meget fint tegnede butiks- og firmanavne, og det var tydeligt, dengang som nu, at skriftvalg og skiltenes udformning var med til at profilere virksomhederne, store som små. I Sundborgtiden er skilte med lys forbeholdt højt profilerede og kapitalstærke foretagender, men 3D bogstaver på facadeskilte var meget almindelige.
I skala 1:87 er der naturligvis grænser for, hvor meget skrifttypen på gadeskilte ses, men der var i Sundborgtiden meget forskel på gadeskilte. Både Lyngby og Gentofte havde deres helt egne skrifter og farveholdninger.
Tænk over det, når du sidder fjernt fra Danmark og ikke har noget nyt materiel at bedømme.
Mange tak for mange timers god underholdning og historieperspektivering.
Klaus K Nielsen
LikeLike
Kære Klaus
Mange tak for din fyldige kommentar. Det er altid fantastisk rart at høre, når nogen har haft fornøjelse af bloggen. Og dejligt når helt nye læsere melder sig på banen. Det lyder som om vi deler den sammen brede interesse for perioden og de mange kultur- og erhvervshistoriske nuancer, man kan vælge at dykke ned i. Også tak for dit gode forslag om at bruge gamle telefonbøger og gadebilleder som forlæg for butikker og firmaer. Det er et lidt underudviklet område på bloggen, for jeg mangler stadig at komme rigtig igang med at skabe et bymiljø til anlægget. Det med 3D bogstaverne på facadeskilte har du helt sikkert ret i, så på et tidspunkt må jeg finde ud af, hvad man kan lave ud af tyske reklameskilte – der findes nemlig ikke rigtigt noget på dansk for tiden. Småskalaproducenten Epokemodeller har til gengæld lavet gadeskilte og jeg har nogle liggende et sted. Kunne være jeg skulle finde dem frem på et tidspunkt. Endnu en gang tak for din hilsen. Jeg håber bloggen også vil kunne underholde i fremtiden.
Mvh
Sundborg
LikeLike
Tak for denne skønne blog.
Jeg er specielt vild med de emner du har skrevet omkring opbygning af byhuse, og selve anlæget, da jeg selv savner mere inspiration til at få lavet dem til min egen bane.
Altid herlige artikler du kommer med 🙂
LikeLike
Tak for de pæne ord om min blog. Jeg er meget glad for at høre, at du kan finde inspiration i de gamle artikler om byhusene. De var sjove at lave, så jeg må snart til at bygge nogle huse igen, selvom jeg nok flytter ud i forstæderne med byggeriet.
LikeLike
I to af dine sidste indlæg, har man ikke spørge, så jeg har valgt dette indlæg ….
Første ? / Hvordan har du lavet dien Dannebrogs flag.
Anden ? / Farven du anvender til maling af figurerne er god – er det direkte fra dåsen ( indirekte hvilken ).
LikeLike
Flagene er bare billige fødelsedagsflag, der er trimmet lidt for at få proportionerne mere rigtige. Flagstængerne er hvide, runde plastik strips. Jeg kan desværre ikke huske, hvor flagene kommer fra, vistnok Føtex eller måske en Tiger-butik.
Farverne er på figurerne er fra Vallejo og de er suveræne. I gamle dage var det altid Humbrol, evt. Revell og Airfix, men disse er langt bedre. Ikke alene er de vandbaserede, hvilket er sundt for hovedet, de har også helt ekstrem god dækevne. Og så er der virkelig mange nuancer at vælge imellem. Engang imellem blander jeg dem, men som regel er det lige fra dåsen. De kan både påføres med pensel og med airbrush.
LikeLike